Lov om kapitaltilføjelsesafgift. § 4
§ 4. Pligt til at svare kapitaltilførselsafgift indtræder i følgende
tilfælde:
1. Ved stiftelse af et afgiftspligtigt selskab m.v. Omdannelse af et
selskab, en forening eller lignende, der ikke omfattes af § 1, til et
selskab m.v, der omfattes af § 1, anses i denne forbindelse som
stiftelse.
2. Ved udvidelse af egenkapitalen i afgiftspligtige selskaber m.v.
ved indskud af enhver art, jfr. § 6, stk. 2, 1. pkt. Hvis en person,
der hæfter personligt for selskabets forpligtelser, frigøres for den
personlige hæftelse, anses selskabets egenkapital for udvidet med
hans andel, jfr. § 6, stk. 2, 2. pkt.
3. Ved forhøjelse af aktie- eller andelskapitalen i afgiftspligtige
selskaber m.v. ved omdannelse af overskud, reserver eller
henlæggelser.
4. Ved forlæggelse her til landet af sædet for den egentlige ledelse
af et selskab m.v. som nævnt i § 1 fra et land, der ikke er medlem af
De europæiske Fællesskaber.
5. Ved forlæggelse her til landet af det vedtægtsmæssige hjemsted for
et selskab m.v. som nævnt i § 1, såfremt selskabets egentlige ledelse
er i et land, der ikke er medlem af De europæiske Fællesskaber.
Kilde: Retsinformation.dk