§ Lov om tilvirkning og forhandling en gros m.m. af mejeriprodukter · kapitel 6 af 11
Kapitel 6. – *Mælkekonserves.*
LOV nr 186 af 30/03/1973
§ 13
Tilvirkning, indførsel og udførsel af mælkekonserves må kun foretages af virksomheder, der af statskontrollen med mejeriprodukter og æg m.m. har modtaget autorisation hertil på betingelser, der fastsættes af landbrugsministeren. Stk. 2. Autorisation kan bl.a. gøres betinget af, at vedkommende autorisationshaver opretholder en regelmæssig tilvirkning, henholdsvis ind- og udførsel, af et af ministeren fastsat årligt mindstekvantum. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte bestemmelser om, at virksomheder, som forhandler mælkekonserves en gros, skal foretage anmeldelse til statskontrollen med mejeriprodukter og æg m.m.