← Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber (Tiltrædelsesloven) Bilag 2 til loven: Traktat om oprettelse af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF-traktaten) (* 1)

§ Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber (Tiltrædelsesloven) Bilag 2 til loven: Traktat om oprettelse af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF-traktaten) (* 1) · kapitel 15 af 20

Kapitel 1 – *Ejendom, pengemidler og andre aktiver*

LOV nr 21179 af 11/10/1972

Artikel 1

Fællesskabets lokaler og bygninger er ukrænkelige. De er fritaget for ransagning, rekvisition, beslaglæggelse og ekspropriation. Fællesskabets ejendom og aktiver kan ikke uden bemyndigelse fra Domstolen gøres til genstand for tvangsforanstaltninger, hvad enten disse er af administrativ eller judiciel art.

Artikel 2

Fællesskabets arkiver er ukrænkelige.

Artikel 3

Fællesskabet kan ligge inde med valutabeløb af enhver art og have konti oprettet i en hvilken som helst møntsort.

Artikel 4

Fællesskabet, dets aktiver, indtægter og øvrige ejendom er fritaget for:

  • a) enhver direkte skat; dog vil Fællesskabet ikke kunne kræve fritagelse for afgifter, skatter og gebyrer, som blot udgør betaling for almennyttige offentlige ydelser:
  • b) al told såvel som forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførsel af genstande, der er bestemt til tjenestebrug; de således frit indførte genstande må ikke afhændes i det land, til hvilket de er blevet importeret, medmindre det sker på betingelser, som godkendes af det pågældende lands regering;
  • c) al told samt forbud og restriktioner vedrørende indførsel og udførsel af dets publikationer.