← Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber (Tiltrædelsesloven) Bilag 2 til loven: Traktat om oprettelse af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF-traktaten) (* 1)

§ Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber (Tiltrædelsesloven) Bilag 2 til loven: Traktat om oprettelse af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF-traktaten) (* 1) · kapitel 14 af 20

Kapitel X – Handelspolitik

LOV nr 21179 af 11/10/1972

Artikel 71

Medlemsstaternes regeringers kompetence på det handelspolitiske område berøres ikke af anvendelsen af denne Traktat, medmindre den bestemmer noget andet.

De beføjelser, som ved denne Traktat er overdraget Fællesskabet på det handelspolitiske område i forhold til tredieland, må med forbehold af anvendelsen af bestemmelserne i artikel 75, ikke gå videre end de beføjelser, som er tillagt Medlemsstaterne ved internationale overenskomster, som de har tiltrådt.

Medlemsstaternes regeringer yder hinanden den nødvendige hjælp med henblik på anvendelsen af de forholdsregler, som af Den Høje Myndighed findes stemmende med denne Traktat og med gældende internationale aftaler. Den Høje Myndighed er beføjet til at foreslå de pågældende Medlemsstater de måder, hvorpå denne gensidige hjælp kan ydes.

Artikel 72

Minimalsatser, under hvilke Medlemsstaterne forpligter sig til ikke at fastsætte deres toldafgifter på kul og stål over for tredjeland, og maksimalsatser, over hvilke de forpligter sig til ikke at fastsætte toldafgifterne, kan fastlægges af Rådet ved enstemmig beslutning efter Den Høje Myndigheds forslag, der fremsættes enten på dennes eget initiativ eller efter anmodning af en Medlemsstat.

Inden for de nævnte beslutninger fastsatte grænser bestemmer hver regering sine tariffer efter den i vedkommende land gældende fremgangsmåde. Den Høje Myndighed kan på eget initiativ eller efter anmodning fra en Medlemsstat afgive udtalelse med henblik på ændring af denne Stats tariffer.

Artikel 73

Administrationen af ind- og udførselsbevillinger i forbindelserne med tredielande henhører under den regering, på hvis område de indførte varers bestemmelsessted eller de udførte varers oprindelsessted ligger.

Den Høje Myndighed er beføjet til at føre tilsyn med administrationen og med kontrollen af disse bevillinger med hensyn til kul og stål. Efter høring af Rådet retter den i fornødent omfang henstillinger til Medlemsstaterne såvel for at undgå, at de vedtagne bestemmelser bliver mere restriktive end påkrævet i betragtning af de forhold, der begrunder deres indførelse eller opretholdelse, som for at sikre en samordning af de forholdsregler, der er truffet i medfør af artikel 71, stk. 3, og af artikel 74.

Artikel 74

I de nedenfor anførte tilfælde er Den Høje Myndighed beføjet til at træffe alle forholdsregler, som er i overensstemmelse med denne Traktat og især med de i artikel 3 opstillede mål, og til, til regeringerne at rette alle henstillinger, som stemmer overens med bestemmelserne i artikel 71, stk. 2:

1. hvis det konstateres, at der af lande, som ikke er medlemmer af Fællesskabet, eller af virksomheder, der ligger i sådanne lande, anvendes dumping eller andre fremgangsmåder, der er i strid med Havanna Chartret;

2. hvis en forskel mellem tilbud fra virksomheder, der ikke er undergivet Fællesskabets myndighed, og tilbud fra virksomheder, som er undergivet Fællesskabets myndighed, udelukkende må tilskrives den omstændighed, at tilbuddene fra de førstnævnte er baseret på konkurrencevilkår, der strider mod bestemmelserne i denne Traktat;

3. hvis et af de i artikel 81 i denne Traktat nævnte produkter indføres på een eller flere Medlemsstaters områder i forholdsvis øgede mængder og på sådanne betingelser, at disse indførsler alvoriigt skader eller truer med at skade produktionen inden for det fælles marked af tilsvarende eller direkte konkurrerende produkter.

Henstillinger med henblik på indførelse af kvantitative restriktioner begrundet i nr. 2 ovenfor kan dog kun udfærdiges med Rådets samstemmende udtalelse, og begrundet i nr. 3 kun på de i artikel 58 fastsatte betingelser.

Artikel 75

Medlemsstaterne forpligter sig til at holde Den Høje Myndighed underrettet om udkast til handelsaftaler eller ordninger med lignende virkning, for så vidt som de vedrører kul og stål eller indførsel af andre råstoffer og specialudstyr, som er nødvendige for kul- og stålproduktionen i Medlemsstaterne.

Hvis et udkast til en aftale eller en ordning indeholder bestemmelser, som hindrer anvendelsen af denne Traktat, retter Den Høje Myndighed de nødvendige henstillinger til vedkommende Stat inden ti dage fra modtagelsen af den meddelelse, der gives den; i ethvert andet tilfælde kan den afgive udtalelser.

Fjerde afsnit

Almindelige bestemmelser

Artikel 761)

På de i en tillægsprotokol fastlagte betingelser nyder Fællesskabet på Medlemsstaternes områder de immuniteter og privilegier, der er nødvendige for opfyldelsen af dets opgave.

Artikel 77

Hjemstedet for Fællesskabets institutioner fastlægges ved overenskomst mellem Medlemsstaternes regeringer.

Artikel 782)

1. Fællesskabets regnskabsår løber fra den 1. juli til den 30. juni.

2. Fællesskabets udgifter til administration omfatter Den Høje Myndigheds udgifter, herunder dem, der vedrører Det rådgivende Udvalgs virksomhed, samt Domstolens, Forsamlingens sekretariats og Rådets sekretariats udgifter.

Noter

1. Ifølge art. 28 stk. 2 i Fusionstraktaten er art. 76 ophævet. Se nu Fusionstraktatens art. 28 stk. 1.
1. Ifølge art. 21 i Fusionstraktaten ophævedes art. 78 der erstattes med art. 78 til art. 78 f.

Ifølge art. 1 i Budgettraktaten er den nye art. 78 erstattet af en ny art. 78; ifølge art. 2 i Budgettraktaen er EKSF-Traktaten suppleret med en ny art. 78 A og ifølge Budgettraktatens art. 3 er sidste stykke i art. 78 d erstattet af en ny bestemmelse. De nu gældende bestemmelser i art. 78 til art. 78 f har følgende ordlyd:

Artikel 78

(1) Regnskabsåret løber fra den 1. januar til den 31. december.

Fællesskabets udgifter til administration omfatter Den Høje Myndigheds udgifter, herunder dem, der angår Det rådgivende Udvalgs virksomhed samt Domstolens, Forsamlingens og Rådets udgifter.

(2) Hver af Fællesskabets institutioner opstiller inden den 1. juli et overslag over sine udgifter til administration. Den Høje Myndighed sammenfatter disse overslag i et foreløbigt forslag til administrationsbudget. Den føjer hertil en udtalelse, der kan indeholde afvigende overslag.

Dette foreløbige forslag indeholder et overslag over indtægterne og et overslag over udgifterne.

(3) Den Høje Myndighed forelægger Rådet det foreløbige forslag til administrationsbudget senest den 1. september i det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører.

Når Rådet påtænker at fravige det foreløbige forslag, indhenter det en udtalelse fra Den Høje Myndighed og i givet fald fra de andre interesserede institutioner.

Rådet vedtager forslaget til administrationsbudget med kvalificeret flertal og oversender det til forsamlingen.

(4) Forslaget til administrationsbudget skal forelægges Forsamlingen senest den 5. oktober i det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører.

Forsamlingen har ret til med et flertal af sine medlemmers stemmer at ændre forslaget til administrationsbudget og til med absolut flertal af de afgivne stemmer at foreslå Rådet ændringer i forslaget vedrørende de udgifter, der er en nødvendig følge af Traktaten eller af retsakter udstedt i henhold til denne.

Hvis Forsamlingen inden femogfyrre dage efter forelæggelsen af Forslaget til administrationsbudget har godkendt dette, er administrationsbudgettet endeligt vedtaget. Hvis forsamlingen inden for denne frist hverken har ændret forslaget til administrationsbudget eller foreslået nogen ændring af dette, betragtes administrationsbudgettet som endeligt vedtaget.

Såfremt forsamlingen inden udløbet af denne frist har vedtaget ændringer eller stillet ændringsforslag, oversendes forslaget til administrationsbudget til Rådet i den ændrede form eller ledsaget af ændringsforslag.

(5) Efter at Rådet har drøftet det nævnte forslag til administrationsbudget med Den Høje Myndighed og i givet fald med de andre interesserede institutioner, kan det med kvalificeret flertal modificere enhver af de af Forsamlingen vedtagne ændringer og med samme flertal træffe afgørelse angående Forsamlingens ændringsforslag. Forslaget til administrationsbudget ændres i overenstemmelse med de ændringsforslag, Rådet har godkendt.

Har Rådet ikke inden femten dage efter forelæggelsen af det nævnte forslag til administrationsbudget modificeret nogen af de ændringer, Forsamlingen har vedtaget, og har det godkendt Forsamlingens ændringsforslag, betragtes administrationsbudgettet som endeligt vedtaget. Rådet meddeler forsamlingen, at det ikke har modificeret nogen af ændringerne, og at det har godkendt ændringsforslagene.

Har Rådet inden udløbet af denne frist modificeret en eller flere af de ændringer, Forsamlingen har vedtaget, eller har det ikke godkendt Forsamlingens ændringsforslag, oversendes forslaget til administrationsbudget påny til Forsamlingen. Rådet gør denne bekendt med udfaldet af sine rådslagninger.

Fodnote2) fortsat:
(6) Når Forsamlingen er blevet underrettet om udfaldet af behandlingen af sine ændringsforslag, træffer den inden femten dage efter forelæggelsen af det nævnte forslag til administrationsbudget med et flertal af sine medlemmers stemmer og med tre femtedele af de afgivne stemmer afgørelse angående Rådets modifikationer af de af Forsamlingen foretagne ændringer og vedtager derved administrationsbudgettet. Har Forsamlingen ikke truffet nogen afgørelse inden udløbet af denne frist, betragtes administrationsbudgettet som endeligt vedtaget.
(7) Når den i denne artikel foreskrevne behandling er afsluttet, fastslår Forsamlingens formand, at administrationsbudgettet er endeligt vedtaget.
(8) For samtlige udgifter, der ikke er en nødvendig følge af Traktaten eller af retsakter udstedt i henhold til denne, fastsættes hvert år en maksimalsats for forhøjelser i forhold til udgifter af samme art i det løbende regnskabsår.

Efter høring af Udvalget for konjunkturpolitik og af Udvalget for budgetpolitik fastslår Den Høje Myndighed denne maksimalsats således, som den fremgår af:

udviklingen inden for Fællesskabet af bruttonationalproduktet i faste priser,
den gennemsnitlige ændring i Medlemsstaternes budgetter og
udviklingen af leveomkostningerne i løbet af det sidste regnskabsår.

Om maksimalsatsen skal der inden den 1. maj gives meddelelse til alle Fællesskabets institutioner. Disse er pligtige at rette sig efter den under budgetbehandlingen, dog med forbehold af bestemmelserne i dette stykkes fjerde og femte afsnit.

Er den forhøjelsessats, der følger af det forslag til administrationsbudget, som Rådet har udarbejdet, med hensyn til sådanne udgifter, som ikke er en nødvendig følge af Traktaten eller af retsakter udstedt i henhold til denne, større end halvdelen af maksimalsatsen, kan Forsamlingen, ved udøvelsen af sin ret til at foretage ændringer, yderligere forhøje det samlede beløb for sådanne udgifter med op til halvdelen af maksimalsatsen.

Når i ganske særlige tilfælde Forsamlingen, Rådet eller Den Høje Myndighed finder, at Fællesskabernes virksomhed nødvendiggør en forhøjelse udover den sats, der er fastlagt ved den i dette stykke foreskrevne fremgangsmåde, kan der fastsættes en anden sats ved aftale mellem Rådet, hvis afgørelse træffes med kvalificeret flertal, og Forsamlingen, hvis afgørelse træffes med et flertal af dens medlemmers stemmer og med tre femtedele af de afgivne stemmer.

(9) Hver institution udøver de beføjelser, der tilkommer den i henhold til denne artikel, under iagttagelse af bestemmelserne i Traktaten og af de i medfør af denne udstedte retsakter, navnlig af dem, der vedrører Fællesskabernes egne midler og ligevægten mellem indtægter og udgifter.
(10) Endelig vedtagelse af administrationsbudgettet medfører bemyndigelse og forpligtelse for Den Høje Myndighed til at opkræve de modsvarende indtægter i henhold til bestemmelserne i artikel 49.

Artikel 78 A

Som undtagelser fra artikel 78 gælder for budgetter vedrørende regnskabsårene indtil regnskabsåret 1975 følgende bestemmelser:

(1) Regnskabsåret løber fra den 1. januar til den 31. december.

Fællesskabets udgifter til administration omfatter Den Høje Myndigheds udgifter, herunder dem, der angår Det rådgivende Udvalgs virksomhed, samt Domstolens, Forsamlingens og Rådets udgifter.

(2) Hver af Fællesskabets institutioner opstiller inden den 1. juli et overslag over sine udgifter til administration. Den Høje Myndighed sammenfatter disse overslag i et foreløbigt forslag til administrationsbudget. Den føjer hertil en udtalelse, der kan indeholde afvigende overslag.

Dette foreløbige forslag indeholder et overslag over indtægterne og et overslag over udgifterne.

(3) Den Høje Myndighed forelægger Rådet det foreløbige forslag til administrationsbudget senest den 1. september i det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører.

Når Rådet påtænker at fravige det foreløbige forslag, indhenter det en udtalelse fra Den Høje Myndighed og i givet fald fra de andre interesserede institutioner.

Rådet vedtager forslaget til administrationsbudget med kvalificeret flertal og oversender det til Forsamlingen.

(4) Forslaget til administrationsbudget skal forelægges Forsamlingen senest den 5. oktober i det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører.

Forsamlingen har ret til at foreslå Rådet ændringer i forslaget til administrationsbudget.

Hvis Forsamlingen inden femogfyrre dage efter forelæggelsen af forslaget til administrationsbudget har godkendt dette, eller den ikke har foreslået ændringer til det, betragtes administrationsbudgettet som endeligt vedtaget.

Hvis Forsamlingen inden udløbet af denne frist har stillet ændringsforslag, oversendes forslaget til administrationsbudget med tilhørende ændringsforslag til Rådet.

(5) Efter at Rådet har drøftet det nævnte forslag til administrationsbudget med Den Høje Myndighed, og i givet fald med de andre interesserede institutioner, vedtager det inden tredive dage efter forelæggelsen af dette forslag administrationsbudgettet i overenstemmelse med følgende bestemmelser.

Hvis en af Forsamlingen foreslået ændring ikke fører til nogen forhøjelse af det samlede udgiftsbeløb for en institution, især når en eventuelt af ændringen følgende udgiftsforhøjelse udtrykkeligt udlignes ved et eller flere ændringsforslag, der medfører en tilsvarende nedsættelse af udgifterne, kan Rådet med kvalificeret flertal forkaste dette ændringsforslag. Træffes ingen beslutning om at forkaste ændringsforslaget, er det godkendt.

Fodnote 2) fortsat:

Hvis en af Forsamlingen foreslået ændring fører til forhøjelse af det samlede udgiftsbeløb for en institution, skal Rådet, for at godkende ændringsforslaget, træffe afgørelse med kvalificeret flertal.

Hvis Rådet i henhold til andet eller tredje afsnit i dette stykke har forkastet eller ikke har godkendt et ændringsforslag, kan det med kvalificeret flertal enten bibeholde det i forslaget til administrationsbudget opførte beløb eller fastsætte et andet beløb.

(6) Når den i denne artikel foreskrevne behandling er afsluttet, fastslår Rådets formand, at administrationsbudgettet er endeligt vedtaget.
(7) Hver institution udøver de beføjelser, der tilkommer den i henhold til denne artikel, under iagtagelse af bestemmelserne i Traktaten og af de i medfør af denne udstedte retsakter, navnlig af dem, der vedrører Fællesskabernes egne midler og ligevægten mellem indtægter og udgifter.
(8) Endelig vedtagelse af administrationensbudgettet medfører bemyndigelse og forpligtelse for Den Høje Myndighed til at opkræve de modsvarende indtægter i henhold til bestemmelserne i artikel 49.

Artikel 78 a

Administrationsbudgettet opstilles i den regningsenhed, der fastsættes i det i medfør af artikel 78 f udstedte regnskabsregulativ.

De i administrationsbudgettet anførte udgifter bevilges for et regnskabsår ad gangen, medmindre andet er fastsat i det i medfør af artikel 78 f udfærdigede regnskabsregulativ.

På de betingelser, der fastsættes i medfør af artikel 78 f, kan bevillinger, som ikke er beregnet til dækning af personaleudgifter, og som ikke er udnyttede ved regnskabsårets udløb, overføres, men kun til det følgende regnskabsår.

Bevillingen opdeles i hovedkonti efter udgifternes art eller formål og opdeles yderligere i det omfang, det er nødvendigt, i overenstemmelse med det i medfør af artikel 78 f udstedte regnskabsregulativ.

Forsamlingens, Rådets, Den Høje Myndigheds og Domstolens udgifter opføres i særskilte afsnit i administrationsbudgettet, dog at en særlig ordning kan gennemføres for visse fællesudgifter.'

Artikel 78 b

(1) Såfremt administrationsbudgettet ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, kan der i henhold til bestemmelserne i det i medfør af artikel 78 f udstedte regnskabsregulativ på grundlag af hver hovedkonto eller anden inddeling afholdes månedlige udgifter på indtil en tolvtedel af det forrige regnskabsårs bevillinger, dog at Den Høje Myndighed højst kan råde over beløb svarende til en tolvtedel af de beløb, der er opført i det forslag til administrationsbudget, som er under udarbejdelse.

Den Høje Myndighed er bemyndiget og forpligtet til at opkræve afgifterne op til et beløb svarende til bevillingerne i det foregående regnskabsår uden dog at kunne overskride det beløb, der ville være fremkommet ved vedtagelsen af forslaget til administrationsbudget.

(2) Under forudsætning af, at de øvrige betingelser i stk. (1) iagttages, kan Rådet med kvalificeret flertal tillade udgifter, der overstiger denne tolvtedel. Bemyndigelsen og forpligtelsen til at opkræve afgifter kan tilpasses i overenstemmelse hermed.

Artikel 78 c

Inden for rammerne af de givne bevillinger og i overenstemmelse med bestemmelserne i det i medfør af artikel 78 f udstedte rengskabsregulativ gennemfører Den Høje Myndighed administrationsbudgettet på eget ansvar.

Regulativet fastsætter særlige retningslinjer for institutionernes medvirken ved afholdelsen af egne udgifter. Med de begrænsninger og på de betingelser, der fastsættes i det i medfør af artikel 78 f udstedte regnskabsregulativ, kan Den Høje Myndighed inden for administrationsbudgettets rammer overføre bevillinger dels fra en hovedkonto til en anden hovedkonto, dels fra en underkonto til en anden underkonto.

Artikel 78 d

Regnskaberne vedrørende samtlige de i artikel 78, stk. (2), nævnte administrationsudgifter samt vedrørende indtægter på administrationskonti og vedrørende de skatteindtægter, der til fordel for Fællesskabet opkræves af dets tjenestemænds og øvrige ansattes løn, vederlag og honorarer, revideres af en kontrolkommission, der består af revisorer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og i hvilken en af revisorerne fører forsædet. Antallet af revisorer fastsættes af Rådet med enstemmighed. Revisorerne og kontrolkommissionens formand udpeges med enstemmighed af Rådet for et tidsrum af fem år. Deres vederlag fastsættes af Rådet med kvalificeret flertal.

Ved revisionen, der foretages på grundlag af regnskabsbilagene og om fornødent ved undersøgelser på stedet, konstaterer kontrolkommissionen indtægternes og udgifternes lovlighed og formelle rigtighed og sikrer sig, at den økonomiske forvaltning har været forsvarlig. Efter hvert regnskabsårs udløb udarbejder kontrolkommissionen en beretning, som vedtages af et flertal af dens medlemmer.

Den Høje Myndighed forelægger hvert år Rådet og Forsamlingen regnskabet vedrørende anvendelsen af administrationsbudgettets poster i det forløbne regnskabsår, tillige med kontrolkommissionens beretning. Den forelægger endvidere en oversigt over Fællesskabets aktiver og passiver inden for det område, administrationsbudgettet omfatter.

Rådet og forsamlingen meddeler Den Høje Myndighed godkendelse vedrørende forvaltningen af administrationsbudgettet. Med henblik herpå gennemgås kontrolkommissionens beretning først af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, og derefter af Forsamlingen. Den Høje Myndighed opnår først godkendelse, når Rådet og Forsamlingen har truffet afgørelse.

Fodnote fortsætter senere

3. Hver af Fællesskabets institutioner opstiller et overslag over sine udgifter til administration, opdelt i artikler og kapitler.

Imidlertid skal antallet af ansatte, skalaerne for deres løn, vederlag og pensioner, når disse ikke er fastlagt ifølge en anden bestemmelse i Traktaten eller en gennemførelsesforordning, samt de ekstraordinære udgifter på forhånd bestemmes af et udvalg, bestående af præsidenten for Domstolen, formanden for Den Høje Myndighed, formanden for forsamlingen og Rådets formand. Præsidenten for Domstolen er formand for dette Udvalg.

Overslagene sammenfattes i et generelt overslag, som indeholder en særskilt afdeling for udgifterne i hver af disse institutioner, og som fastsættes af det i foregående stykke omtalte formandsudvalg.

Fastsættelsen af det generelle overslag medfører bemyndigelse og forpligtelse for Den Høje Myndighed til at opkræve de modsvarende indtægter i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 49. Den Høje Myndighed stiller de midler, der er budgetteret til hver institutions virksomhed til rådighed for vedkommende formand eller præsident, som kan indgå eller lade indgå forpligtelser eller afholde eller lade afholde udgifter. Formandsudvalget kan tillade overførsler inden for kapitlerne og fra kapitel til kapitel.

(4) Det generelle overslag er indbefattet i den årsberetning, som Den Høje Myndighed forelægger Forsamlingen i kraft af artikel 17.
(5) Hvis det er nødvendigt for Den Høje Myndighed eller for Domstolens virksomhed, kan formanden eller præsidenten forelægge Formandsudvalget et tillægsoverslag, som er undergivet de samme regler som det generelle overslag.
(6) Rådet udpeger for en periode af tre år en revisor, hvis mandat kan fornyes, og som udøver sit hverv i fuld uafhængighed. Hvervet som revisor er uforeneligt med ethvert andet hverv i en af Fællesskabets institutioner eller afdelinger.

Det påhviler revisoren hvert år at aflægge beretning vedrørende den formelle rigtighed af de forskellige institutioners regnskabsførelse og forvaltning af midlerne. Han udfærdiger denne beretning senest seks måneder efter udløbet af det regnskabsår, regnskabet angår, og oversender den til formandsudvalget.

Den Høje Myndighed oversender denne rapport til Forsamlingen samtidig med den i artikel 17 nævnte rapport.

Artikel 79 1)

Denne Traktat finder anvendelse på de Høje Kontraherende Parters europæiske områder.

Fodnote2) fortsat:

Artikel 78 e

Rådet udpeger for en periode af tre år en revisor, der hvert år skal aflægge en beretning om den formelle rigtighed med hensyn til bogføringen og Den Høje Myndigheds økonomiske forvaltning; undtaget herfra er den bogføring, der vedrører de i artikel 78, stk. (2), nævnte administrationsudgifter samt indtægter på administrationskonti og de skatteindtægter, der til fordel for Fællesskabet opkræves af dets tjenestemænds og øvrige ansattes løn, vederlag og honorarer. Han skal affatte denne beretning senest seks måneder efter udløbet af det regnskabsår, som opgørelsen gælder, og oversende den til Den Høje Myndighed og Rådet. Den Høje Myndighed forelægger den for Forsamlingen.

Revisoren udfører sit hverv i fuldkommen uafhængighed. Revisorhvervet er uforeneligt med et hvilket som helst hverv i en af Fællesskabernes institutioner eller tjenester, bortset fra det i artikel 78 d nævnte hverv som medlem af kontrolkommissionen. Hans mandat kan fornyes.

»Artikel 78 f

På forslag af Den Høje Myndighed skal Rådet med enstemmighed:

a) udstede regnskabsregulativer, som navnlig fastlægger de nærmere retningslinjer for opstillingen og gennemførelsen af administrationsbudgettet og for regnskabsaflæggelsen og revisionen;
b) fastlægge reglerne for de anvisningsberettigedes og regnskabsførernes ansvar og organisere kontrollen med disse.«
1. Ifølge art. 25 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil art. 79 stk. 1 blive suppleret af følgende bestemmelse:

»Uanset foregående stykke gælder følgende:

a) Denne Traktat finder ikke anvendelse for Færøerne. Regeringen for kongeriget Danmark kan dog ved en erklæring, der senest 31. december 1975 skal deponeres hos Den franske Republiks regering, som fremsender en bekræftet afskrift til hver af de øvrige medlemsstaters regeringer, meddele, at denne Traktat finder anvendelse for disse øer. I så fald finder Traktaten anvendelse for disse øer fra den første dag i den anden måned efter overgivelsen af denne erklæring;
b) Denne traktat finder ikke anvendelse på de områder på Cypern, der står under overherredømme af Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirland.

Den finder ligeledes anvendelse på de europæiske områder, hvis udenrigsanliggender varetages af en signatarstat; for så vidt angår Saar er en brevveksling mellem regeringen for forbundsrepublikken Tyskland og regeringen for Den Franske Republik knyttet til denne Traktat som bilag.

Hver af de Høje Kontraherende Parter forpligter sig til at udstrække til de andre Medlemsstater de præferencer, som vedkommende part selv nyder med hensyn til kul og stål på de ikke-europæiske territorier, der hører under dens jurisdiktion.

Artikel 80

Ved virksomhed forstås i denne Traktat virksomheder, der på de i artikel 79, stk. 1, nævnte områder udøver en produktionsvirksomhed inden for kul- og stålsektoren og desuden, for så vidt angår artiklerne 65 og 66 samt de til disses anvendelse nødvendige oplysninger og de i medfør af disse anlagte retssager, endvidere virksomheder eller organisationer, som sædvanligt udøver anden distributionsvirksomhed end salg til husstande eller håndværkere.

Artikel 81

Udtrykkene »kul« og »stål« defineres i Bilag I til denne Traktat.

De i dette Bilag indeholdte fortegnelser kan suppleres ved enstemmig vedtagelse i Rådet.

Artikel 82

Den omsætning, der tjener som grundlag ved beregningen af bøder og tvangsbøder, der med hjemmel i denne Traktat pålægges virksomheder, er omsætningen af de produkter, som er undergivet Den Høje Myndigheds kompetence.

Artikel 83

Den ejendomsretlige ordning vedrørende de virksomheder, for hvilke denne Traktats bestemmelser gælder, berøres ikke af oprettelsen af Fællesskabet.

Artikel 84

I denne Traktats bestemmelser skal udtrykket »denne Traktat« forstås som sigtende til bestemmelserne i Traktaten og dens Bilag, i tillægsprotokollerne og i Konventionen om overgangsbestemmelserne.

Artikel 85

De af de Høje Kontraherende Parter aftalte begyndelses- og overgangsforanstaltninger, som skal muliggøre anvendelsen af denne Traktats bestemmelser, fastsættes i en Konvention, der knyttes til denne Traktat som bilag.

Artikel 86

Medlemsstaterne forpligter sig til at træffe alle egnede almindelige og særlige forholdsregler for at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af beslutninger og henstillinger fra Fællesskabets institutioner, og for at lette Fællesskabet varetagelsen af dets opgaver.

Medlemsstaterne forpligter sig til at afholde sig fra enhver forholdsregel, der er uforenelig med, at det i artiklerne 1 og 4 omtalte fælles marked består.

I det omfang de har kompetence dertil, træffer de alle egnede forholdsregler for at sikre de internationale afregninger i forbindelse med omsætningen af kul og stål inden for det fælles marked og yder hinanden gensidig bistand for at lette disse afregninger.

Ansatte under Den Høje Myndighed, der af denne har fået betroet kontrolopgaver, nyder på Medlemsstaternes område og i hele det omfang, det er nødvendigt for gennemførelsen af deres opgave, samme rettigheder og beføjelser, som efter lovgivningen i disse Stater tilkommer skattemyndighedernes repræsentanter. Vedkommende Stat skal på behørig måde underrettes om kontrolopgaverne og om tjenestestillingen for de personer, som har fået dem betroet. Denne Stats ansatte kan på dennes eller Den Høje Myndigheds begæring bistå Den Høje Myndigheds ansatte i varetagelsen af deres opgaver.

Fodnote 1) fortsat:

c) Bestemmelserne i denne Traktat finder kun anvendelse på Kanaløerne og øen Man i det omfang, det er nødvendigt for at sikre anvendelse på disse øer af den i afgørelsen vedrørende kongeriget Danmarks, Irlands, kongeriget Norges og Det forenede kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab fastsatte ordning.'

Artikel 87

De høje Kontraherende Parter forpligter sig til ikke at påberåbe sig traktater, konventioner eller erklæringer, der består mellem dem, med det formål at søge tvister vedrørende fortolkninger eller anvendelse af denne Traktat afgjort på anden måde end fastsat i Traktaten.

Artikel 88

Er Den Høje Myndighed af den opfattelse, at en Stat ikke har opfyldt en forpligtelse, der påhviler den i henhold til denne Traktat, konstaterer den denne misligholdelse ved en begrundet beslutning efter forinden at have givet Staten lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger. Den giver den pågældende Stat en frist til opfyldelse af dens forpligtelser.

Staten kan inden for en frist af to måneder efter meddelelse om beslutningen indbringe sagen for Domstolen, der har fuld prøvelsesret.

Har Staten ikke inden for den af Den Høje Myndighed fastsatte frist sørget for at opfylde sin forpligtelse, eller er sagen - i tilfælde af søgsmål - blevet afvist, kan Den Høje Myndighed efter samstemmende udtalelse fra Rådet, der træffer afgørelse med to trediedels flertal:

a) udsætte betalinger, som den i henhold til denne Traktat skal erlægge på den pågældende Stats vegne;
b) træffe foranstaltninger eller bemyndige andre Medlemsstater til at træffe foranstaltninger, der afviger fra reglerne i artikel 4 med henblik på at råde bod på virkningerne af den konstaterede misligholdelse.

Mod beslutninger, der er truffet ved anvendelse af bestemmelserne i litra a) og b), kan der inden for en frist af to måneder rejses sag, under hvilken Domstolen har fuld prøvelsesret.

Viser de ovenfor omtalte forholdsregler sig at være virkningsløse, underretter Den Høje Myndighed Rådet herom.

Artikel 89

Enhver tvistighed mellem Medlemsstater om anvendelsen af denne Traktat, som ikke kan afgøres ved en anden i denne Traktat omhandlet fremgangsmåde, kan indbringes for Domstolen på begæring af en af de Stater, der er part i tvistigheden.

Domstolen har ligeledes kompetence til at afgøre enhver tvistighed mellem Medlemsstater, der har forbindelse med denne Traktats sagsområde, såfremt tvistigheden forelægges den i henhold til en voldgiftsaftale.

Artikel 90

Har en virksomhed misligholdt en forpligtelse, som er pålagt den ifølge denne Traktat, og derved ligeledes har misligholdt en forpligtelse, som påhviler den i henhold til lovgivningen i den Stat, hvis jurisdiktion den er undergivet, og er der i medfør af denne lovgivning retligt eller administrativt indledt forfølgning mod denne virksomhed, skal den pågældende Stat give meddelelse herom til Den Høje Myndighed, som kan udsætte at træffe afgørelse.

Udsætter Den Høje Myndighed at træffe afgørelse, skal den holdes underrettet om sagens forløb, og der skal gives den mulighed for at fremlægge alle relevante dokumenter, sagkyndige udtalelser og vidneudsagn. Den skal endvidere gøres bekendt med den endelige afgørelse og skal tage hensyn til denne afgørelse ved fastsættelsen af den sanktion, som den eventuelt finder det nødvendigt at træffe afgørelse om.

Artikel 91

Foretager en virksomhed ikke inden for de foreskrevne frister en indbetaling, som den er forpligtet til over for Den Høje Myndighed være sig i kraft af en bestemmelse i denne Traktat eller af en gennemførelsesbestemmelse eller som følge af en af Den Høje Myndighed ikendt bøde eller tvangsbod, står det Den Høje Myndighed frit for at udsætte betalingen af beløb, som den selv måtte skylde denne virksomhed, dog ikke ud over størrelsen af den nævnte indbetaling.

Artikel 92

De af Den Høje Myndigheds beslutninger, der indebærer en forpligtelse til at betale en pengeydelse, kan tvangsfuldbyrdes.

Tvangsfuldbyrdelse på Medlemsstaternes område sker i overensstemmelse med de i hver af disse Stater gældende retlige fremgangsmåder og efter påførelse af den fuldbyrdelsespåtegning, der sædvanligvis bruges i den Stat, på hvis område beslutningen skal fuldbyrdes, og efter en prøvelse, der kun omfatter ægtheden af disse beslutninger. Denne fuldbyrdelsespåtegning påføres af en minister, der af hver af regeringerne udpeges i dette øjemed.

Tvangsfuldbyrdelsen kan kun udsættes ved en af Domstolen truffet afgørelse.

Artikel 93

Den Høje Myndighed opretholder alle formålstjenlige forbindelser med de Forenede Nationer og med Organisationen for Europæisk økonomisk Samarbejde og underretter dem regelmæssigt om Fællesskabets virksomhed.

Artikel 94

Forbindelsen mellem Fællesskabets institutioner og Europarådet opretholdes på de i en tillægsprotokol fastlagte vilkår.

Artikel 951)

I alle de tilfælde, som ikke omhandles i denne Traktat, og hvor en beslutning eller en henstilling fra Den Høje Myndighed forekommer nødvendig for inden for rammerne af det fælles marked for kul og stål og i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 5 at virkeliggøre et af Fællesskabets mål, således som de nærmere er angivet i artiklerne 2, 3, og 4, kan sådan beslutning træffes eller sådan henstilling vedtages efter samstemmende og enstemmig udtalelse fra Rådet og efter høring af Det rådgivende Udvalg.

Den samme beslutning eller henstilling, vedtaget på samme måde, fastsætter eventuelt de sanktioner, der skal iværksættes.

Viser erfaringen efter udløbet af den i Konventionen om overgangsbestemmelserne fastsatte overgangsperiode, at der opstår uforudsete vanskeligheder med hensyn til anvendelsen af denne Traktat, eller at der sker en dybtgående forandring i de økonomiske og tekniske forhold, som direkte påvirker det fælles marked for kul og stål, og nødvendiggør disse vanskeligheder eller denne forandring en tilpasning af reglerne om Den Høje Myndigheds udøvelse af de beføjelser, som er givet den, kan der foretages egnede ændringer heri, uden at disse kan gøre indgreb i bestemmelserne i artiklerne 2, 3 og 4 eller i forholdet mellem de beføjelser, der er tillagt henholdsvis Den Høje Myndighed og Fællesskabets øvrige institutioner.

Efter gensidig overenskomst udarbejdes der om sådanne ændringer af Den Høje Myndighed og af Rådet, som træffer afgørelse med et flertal på fem sjettedele af sine medlemmers stemmer, forslag, der skal forelægges Domstolen til udtalelse. Ved sin undersøgelse har Domstolen fuld kompetence til at prøve samtlige sagens faktiske og retlige omstændigheder. Finder Domstolen som følge af denne undersøgelse, at forslagene stemmer overens med bestemmelserne i foranstående stykke, oversendes forslagene til Forsamlingen og træder i kraft, såfremt de vedtages med et flertal på tre fjerdedele af de afgivne stemmer og to tredjedele af Forsamlingens medlemmers stemmer.

Artikel 96

Efter overgangsperiodens udløb kan hver Medlemsstats regering og Den Høje Myndighed foreslå ændringer i denne Traktat. Sådant forslag forelægges Rådet. Udtaler dette sig med totredjedels flertal for afholdelsen af en konference mellem repræsentanter for Medlemsstaternes regeringer, indkaldes denne straks af Rådets formand med henblik på ved fælles overenskomst at fastsætte de ændringer, der skal foretages i Traktatens bestemmelser.

Disse ændringer træder i kraft, efter at de er blevet ratificeret af alle Medlemsstater i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Artikel 97

Denne Traktat er indgået for en periode af halvtreds år fra tidspunktet for dens ikrafttræden.

Artikel 98

Enhver europæisk stat kan anmode om tiltrædelse af denne Traktat. Den retter sin anmodning til Rådet, som træffer afgørelse med enstemmighed efter at have indhentet udtalelse fra Den Høje Myndighed og som ligeledes med enstemmighed fastsætter vilkårene for tiltrædelsen. Tiltrædelsen får retsvirkning fra den dag, hvor tiltrædelsesdokumentet modtages af den regering, hos hvilken Traktaten er deponeret.

Note

1. Ifølge art. 13 i den til Tiltrædelsestraktaten knyttede Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne vil art. 95, stk. 4 blive erstattet af følgende bestemmelse:

»Disse ændringer udarbejdes i enighed som forslag fra Den høje Myndighed og Rådet, der træffer afgørelse med et flertal på ni tiendedele af dets medlemmer, og forelægges Domstolen til udtalelse. Ved sin undersøgelse har Domstolen fuld kompetence til at prøve alle faktiske og retlige forhold. Dersom Domstolen efter denne undersøgelse finder, at forslagene stemmer overens med bestemmelserne i foranstående stykke, oversendes forslagene til Forsamlingen og træder i kraft, såfremt de vedtages med et flertal på tre fjerdedele af de afgivne stemmer og to tredjedele af Forsamlingens medlemmer.«

Artikel 99

Denne Traktat skal ratificeres af alle Medlemsstaterne i overenstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser; ratifikationsdokumenterne deponeres hos Den Franske Republiks regering.

Traktaten træder i kraft den dag, da den sidste Signatarstat deponerer ratifikationsdokumentet.

Er ikke alle ratifikationsdokumenter blevet deponeret inden for en frist af seks måneder efter denne Traktats undertegnelse, træffer regeringerne i de Stater, der har foretaget deponeringen, aftale om de foranstaltninger, der skal træffes.

Artikel 100

Denne Traktat, udfærdiget i et eksemplar, deponeres i Den Franske Republiks regerings arkiver; denne fremsender en bekræftet afskrift til hver af de øvrige Signatarstaters regeringer.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne Traktat og forsynet den med deres segl.

Udfærdiget i Paris, den attende april nitten hundrede og enoghalvtreds.

ADENAUER

Paul VAN ZEELAND

J. MEURICE SCHUMAN

SFORZA

Jos. BECH

STIKKER

VAN DEN BRINK

BILAG

Bilag I

Definition af udtrykkene »kul« og »stål«

1. Udtrykkene »kul« og »stål« dækker de på efterfølgende liste opførte produkter.

2. I sin virksomhed vedrørende produkter af specialstål, koks og skrot skal Den Høje Myndighed tage hensyn til de særlige vilkår for fremstilling af og handel med disse produkter.

3. Med hensyn til gaskoks og brunkul, som ikke anvendes til fremstilling af briketter og halvkoks, udøver Den Høje Myndighed kun sin virksomhed i det omfang, hvor mærkbare forstyrrelser forårsaget af disse produkter på markedet for brændselsstoffer måtte gøre det påkrævet.

4. I sin virksomhed skal Den Høje Myndighed tage hensyn til den omstændighed, at produktionen af visse af de på listen opførte produkter er direkte knyttet til produktionen af biprodukter, som ikke er opført der, men hvis salgspris kan betinge hovedproduktets salgspris.

Position i

OEEC's

nomenklatur, Varebeskrivelse

som

henvisning

3 000 BRÆNDSELSSTOFFER

3 100 Stenkul.

3 200 Stenkulsbriketter.

3 300 Koks, med undtagelse af elektrodekoks og

          petroleumskoks.

          Halvkoks af stenkul.

4 300 Brunkulsbriketter.

5 300 Brunkul.

          Halvkoks af brunkul.

4 000 JERN OG STÅL

4 1001) Råstoffer til fremstilling af råjern og stål2).

          Jernmalm (med undtagelse af svovlkis).

          Skrot.

          Manganmalm.

4 200 Råjern og ferrolegeringer.

          Råjern til fabrikation af stål. Støbejern og andre

          råjernssorter. Spejljern og kulstofholdigt

          ferromangan3).

1. Varebeskrivelsens tekst som ændret ved art 1 i beslutningen af Rådet. (Se De europæiske Fællesskabers Tidende nr. 129 af 6. december 1962 side 2810).
1. Råstoffer henhørende under position 4 190 i OEEC's nomenklatur (andre, ikke andetsteds nævnte råstoffer til fremstilling af råjern og stål), som ikke er anført i denne liste, er ikke indbefattet. I særdeleshed ildfaste materialer ikke indbefattet.

Andre ferrolegeringer er ikke indbefattet.

Position i

OEEC's

nomenklatur, Varebeskrivelse

som

henvisning

4 300 Råprodukter og halvfabrikata af jern, stål eller

          specialstål, heri indbefattet produkter bestemt til

          genanvendelse eller til genudvalsning.

          Flydende stål, støbt eller ikke i ingots, derunder

          ingots bestemt til smedning1).

          Halvfabrikata: blooms, billets, brames, slabs,

          varmtvalsede pladeemner i ruller

          (for så vidt de ikke er at betragte som

          færdigprodukter).

4 400 Varmtbehandlede produkter af jern, stål eller

          specialstål2).

          Skinner, sveller, underlagsplader og lasker, bjælker,

          svære profiler og stænger på 80 mm og derover,

          spunsvægjern.

          Stænger og profiler på under 80 mm, samt fladjern på

          under 150 mm.

          Valstråd.

          Rørrundstål og rørfirkantstål.

          Varmtvalsede bånd (herunder bånd til fremstilling af

          rør).

          Varmtvalsede plader på under 3 mm (med eller uden

          overtræk).

          Svære og middelsvære plader af 3 mm tykkelse og

          derover, plader med en bredde af 150 mm og derover

          (universalplader).

4 500 Færdigvarer af jern, stål og specialstål3).

          Hvidblik, forblyede plader, sortblik, galvaniserede

          plader og andre plader forsynet med overtræk.

          Koldtvalsede plader under 3 mm tykkelse.

          Transformator- og dynamoblik.

          Bånd bestemt til fremstilling af hvidblik.

1. Fremstillingen af støbestål, der er bestemt til støbning, henhører kun under Den Høje Myndighed i tilfælde, hvor den må betragtes som en del af den egentlige stålindustris virksomhed.

Den øvrige fremstilling af støbestål til støbning, såsom produktionen i små og mellemstore uafhængige støberier, er kun underkastet statistisk kontrol, uden at der deraf følger diskriminerende forholdsregler mod dem.

1. Heri er ikke indbefattet støbte produkter af stål, smedegods og produkter fremstillet på basis af pulver.
1. Heri er ikke indbefattet stålrør (svejste eller sømløse), koldtvalsede bånd med en bredde af under 500 mm (for så vidt de ikke er bestemt til fremstilling af hvidblik), trukket tråd, kalibrerede stænger og støbte produkter af jern (rør og rørfittings, støbegods).

Bilag II

Skrot

Bestemmelserne i nærværende Traktat er anvendelige på skrot under hensyntagen til følgende praktiske regler, som nødvendiggøres af de særlige vilkår for indsamlingen af og handelen med skrot:

a) Den Høje Myndigheds prisfastsættelser under de i afsnit III, kapitel V, anførte betingelser finder anvendelse på indkøb fra virksomhederne i Fællesskabet; Medlemsstaterne bistår Den Høje Myndighed med at overvåge, at sælgerne overholder de trufne afgørelser;
b) artikel 59 finder ikke anvendelse på:
gammelt støbejern, som efter sin art er begrænset til anvendelse i støberiindustrier, der ikke hører under Fællesskabets myndighedsområde;
affaldsskrot, der anvendes direkte af virksomhederne; ved beregningen af fordelingsgrundlaget for tilkøbsskrot skal der dog tages hensyn til den hjælpekilde, som dette affaldsskrot udgør;
c) til brug for anvendelsen af bestemmelserne i artikel 59 på tilkøbsskrot indhenter Den Høje Myndighed i samarbejde med Medlemsstaternes regeringer de nødvendige oplysninger såvel om de forhåndenværende mængder som om det eksisterende behov, herunder for udførsel til tredjelande.

På grundlag af de således indhentede oplysninger fordeler Den Høje Myndighed den forhåndenværende mængde mellem Medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 59, idet den tager hensyn til den mest økonomiske udnyttelse af denne mængde såvel som til samtlige forsynings- og driftsvilkår, der er særegne for de forskellige sektorer af stålindustrien, som hører under dens myndighedsområde.

For at undgå, at de i medfør af denne fordeling fastsatte leveringer fra en Medlemsstat til en anden eller udøvelsen af den indkøbsret, som er tilstået virksomheder i en Medlemsstat på en anden Medlemsstats marked, medfører forskelsbehandling til skade for virksomhederne i den ene eller den anden af de pågældende Medlemsstater, skal følgende forholdsregler træffes:

1. Hver Medlemsstat skal tillade udførsel af leverancer fra sit territorium til andre Medlemsstater i overensstemmelse med den af Den Høje Myndighed foretagne fordeling; på den anden side er hver Medlemsstat berettiget til at foretage den nødvendige kontrol for at sikre, at udførslerne ikke overskrider de således fastsatte mængder. Den Høje Myndighed er beføjet til at overvåge, at de vedtagne bestemmelser ikke har en mere restriktiv karakter end deres formål kræver.

2. Fordelingen mellem Medlemsstaterne skal revideres med så hyppige mellemrum, som er nødvendige for at opretholde et passende forhold, såvel for de stedlige købere som for købere fra andre Medlemsstater, mellem de i hver Medlemsstat fastslåede forhåndenværende mængder og de leveringer til andre Medlemsstater, som den har fået anvist.

3. Den Høje Myndighed skal overvåge, at de anordningsmæssige bestemmelser, som hver af Medlemsstaterne udsteder med hensyn til de under deres myndighed stående sælgere, ikke fører til anvendelse af ulige betingelser på forretninger, som kan sammenlignes, især ikke på grund af købernes statsborgerskab.

Bilag III

Specialstål

Specialstål og kulstofrigt finstål, således som disse varer er betegnet i det udkast til en europæisk toldnomenklatur, der blev endeligt udfærdiget i Bruxelles af tarifudvalget under dets møde den 15. juli 1950, skal behandles i overensstemmelse med deres gruppering i en af nedennævnte tre grupper:

a) Specialstål, almindeligt kaldet konstruktionsstål og kendetegnet ved et kulstofindhold på under 0,6 pct. og et indhold af legeringsbestanddele, der ved mindst to legeringsbestanddele ikke tilsammen overstiger 8 pct. og ved kun en legeringsbestanddel 5 pct.1);
b) kulstofrigt stål med et kulstofindhold mellem 0,6 og 1,6 pct.; specialstållegeringer, for så vidt de ikke er nævnt under litra a) og har et indhold af legeringsbestanddele på under 40 pct. ved mindst to legeringsbestanddele og på under 20 pct. ved kun en legeringsbestanddel1);
c) specialstål, som ikke falder ind under definitionerne under ovenstående litra a) og b).

Produkter under grupperne a) og b) hører under Den Høje Myndigheds kompetence; men med henblik på for deres vedkommende at muliggøre en undersøgelse af egnede metoder for Traktatens anvendelse under hensyn til de særlige vilkår for deres produktion og for handelen med dem, vil tidspunktet for ophævelse af indførsels- og udførselstold eller tilsvarende afgifter samt af alle kvantitative restriktioner med hensyn til deres omløb inden for Fællesskabet være at udsætte til et år efter tidspunktet for oprettelsen af det fælles marked for stål.

For produkter under gruppe c) indleder Den Høje Myndighed, så snart den er trådt i funktion, undersøgelser med det formål at fastsætte egnede metoder for Traktatens anvendelse på disse forskellige produkter under hensyn til de særlige vilkår for deres produktion og for handelen med dem; efterhånden som disse undersøgelser tilendebringes, og senest tre år efter oprettelsen af det fælles marked, skal de bestemmelser, der foreslås anvendt for hvert af disse produkter, af Den Høje Myndighed forelægges Rådet, som træffer afgørelse herom i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 81. I denne periode vil de produkter, der hører under gruppe c), kun blive underkastet statistisk kontrol fra Den Høje Myndigheds side.

K. A.

P.v.Z

J.M.

Sch.

Sf.

v.d.B.

Note

1. Som legeringsbestanddele regnes ikke: svovl, fosfor, silicium og mangan med et for sædvanlige stålsorter normalt anerkendt indhold.
PROTOKOL1)

VEDRØRENDE FÆLLESSKABETS

PRIVILEGIER

OG IMMUNITETER

Note

1. Ifølge art. 28 stk. 2 i Fusionstraktaten er denne protokol ophævet. Se nu Protokol vedrørende De europæiske Fællesskabers Privilegier og Immuniteter, der er bilag til Fusionstraktaten.

DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM TAGER I BETRAGTNING, at Fællesskabet i henhold til Traktatens artikel 76 skal nyde de for opfyldelsen af sine opgaver nødvendige privilegier og immuniteter i overensstemmelse med regler fastlagt i en som bilag vedføjet protokol,

ER BLEVET ENIGE OM følgende: