← Lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (Tiltrædelsesloven) Bilag 1 til loven: Traktat om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for De Europæiske Fællesskaber og tilhørende dokumenter (Fusionstraktaten) (* 1)

§ Lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (Tiltrædelsesloven) Bilag 1 til loven: Traktat om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for De Europæiske Fællesskaber og tilhørende dokumenter (Fusionstraktaten) (* 1) · kapitel 4 af 12

Kapitel IV – *De europæiske Fællesskabers tjenestemænd og øvrige ansatte*

LOV nr 21176 af 11/10/1972

Artikel 24

  • (1) Tjenestemændene og de øvrige ansatte i Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og i Det Europæiske Atomenergifællesskab bliver samtidig med denne Traktats ikrafttræden tjenestemænd og øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber og indgår under den fælles administration for disse Fællesskaber.

På forslag af Kommissionen og efter at have indhentet udtalelse fra de øvrige interesserede institutioner udfærdiger Rådet med kvalificeret flertal vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for disse Fællesskabers øvrige ansatte.

  • (2) paragraf 7, stk. 3, i Konventionen om overgangsbestemmelser, der er knyttet som bilag til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, artikel 212 i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og artikel 186 i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab ophæves.

Artikel 25

Indtil ikrafttræden af den fælles vedtægt og af de fælles ansættelsesvilkår, der omhandles i artikel 24, samt af de forskrifter, der skal gives ifølge artikel 13 i protokollen, der er knyttet som bilag til denne Traktat, gælder for de inden denne Traktats ikrafttræden ansatte tjenestemænd og øvrige ansatte fortsat de bestemmelser, der indtil da var gældende for dem.

Indtil den fælles vedtægt og de fælles ansættelsesvilkår, der er nævnt i artikel 24, samt de forskrifter, der skal gives ifølge artikel 13 i protokollen, der er knyttet som bilag til denne Traktat, foreligger, gælder for de efter denne Traktats ikrafttræden ansatte tjenestemænd og øvrige ansatte bestemmelserne for tjenestemænd og øvrige ansatte i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og i Det Europæiske Atomenergifællesskab.

Artikel 26

Artikel 40, stk. 2, i Traktaten om oprettelse af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab ophæves og erstattes af følgende bestemmelser:

»Domstolen har endvidere kompetence til at tilkende en erstatning, der påhviler Fællesskabet, i tilfælde, hvor skaden er forårsaget ved en personlig fejl begået af en i Fællesskabet ansat under udøvelsen af hans tjenstlige pligter. De ansattes personlige ansvar over for Fællesskabet fastsættes i den vedtægt eller i de ansættelsesvilkår, der gælder for dem«.