§ Lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber (Tiltrædelsesloven) Bilag 1 til loven: Traktat om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for De Europæiske Fællesskaber og tilhørende dokumenter (Fusionstraktaten) (* 1) · kapitel 3 af 12
Kapitel III – *Finansielle bestemmelser*
LOV nr 21176 af 11/10/1972
Artikel 201)
- (1) Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs administrationsudgifter og de modsvarende indtægter, Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs indtægter og udgifter og Det Europæiske Atomenergifællesskabs indtægter og udgifter, med undtagelse af dem, der vedrører Forsyningsbureauet og Fællesforetagenderne, savel som af dem, der skal optages i Det Europæiske Atomenergifællesskabs forsknings- og investeringsbudget, optages i De Europæiske Fællesskabers budget på de i Traktaterne om oprettelse af disse tre Fællesskaber fastlagte betingelser. Dette budget, hvis indtægter og udgifter skal balancere, træder i stedet for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs administrationsbudget, Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs budget og Det Europæiske Atomenergifællesskabs driftsbudget.
- (2) Den del af de nævnte udgifter, der dækkes af de i artikel 49 i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab omhandlede udgifter, fastsættes til 18 millioner regningsenheder.
Fra og med det regnskabsår, der begynder den 1. januar 1967, forelægger Kommissionen hvert år for Rådet en beretning, på grundlag af hvilken Rådet undersøger, om der er anledning til at foretage en tilpasning af dette tal efter udviklingen i Fællesskabernes budget. Rådet træffer afgørelse herom med det flertal, der foreskrives i artikel 28, stk. 4, første punktum, i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab. Denne tilpasning sker på grundlag af en vurdering af den udvikling i udgifterne, der er et resultat af anvendelsen af Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
- (3) Den del af afgifterne, der tjener til dækning af udgifterne på Fællesskabernes budget, anvendes af Kommissionen til gennemførelsen af budgettet i overensstemmelse med den tidsfølge, hvorefter Medlemsstaterne stiller deres bidrag til rådighed på grundlag af de regnskabsregulativer, der er udstedt ifølge artikel 209, litra b, i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og artikel 183, litra b, i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.
Artikel 21
Artikel 78 i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab ophæves og erstattes af følgende bestemmelser:
»Artikel 78
- (1) Fællesskabets regnskabsår løber fra den 1. januar til den 31. december
- (2) Fællesskabets udgifter til administration omfatter Den Høje Myndigheds udgifter, herunder dem, der vedrører Det rådgivende Udvalgs virksomhed samt Domstolens, Forsamlingens og Rådets udgifter.
- (3) Hver af Fællesskabets institutioner opstiller et overslag over sine administrationsudgifter. Den Høje Myndighed sammenfatter disse overslag i et foreløbigt forslag til administrationsbudget. Den føjer hertil en udtalelse, der kan indeholde afvigende overslag.
Den Høje Myndighed forelægger Rådet det foreløbige forslag senest den 30. september i året, der ligger forud for det, forslaget vedrører.
Når Rådet påtænker at fravige det foreløbige forslag, indhenter det en udtalelse fra Den Høje Myndighed og i givet fald fra de andre interesserede institutioner.
- (4) Rådet vedtager forslaget til administrationsbudget med kvalificeret flertal og oversender det til Forsamlingen.
Forslaget til administrationsbudget skal forelægges Forsamlingen senest den 31. oktober i det år, der ligger forud for det, forslaget vedrører.
Forsamlingen kan foreslå Rådet ændringer i forslaget til administrationsbudget.
Note
-
- Ifølge Budgettraktatens art. 10 erstattes art. 20 stk. (1) af følgende bestemmelse:
- »(1) Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs udgifter til administration og de modsvarende indtægter, Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs indtægter og udgifter såvel som Det Europæiske Atomenergifællesskabs indtægter og udgifter, med undtagelse af dem, der vedrører Forsyningsbureauet og Fællesforetagenderne, optages på De Europæiske Fællesskabers budget i overensstemmelse med bestemmelserne i hver af Traktaterne om oprettelse af disse tre Fællesskaber. Dette budget, hvis indtægter og udgifter skal balancere, træder i stedet for Det Euroræiske Kul- og Stålfællesskabs administrationsbudget, Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs budget såvel som Det europæiske Atomenergifællesskabs driftsbudget og forsknings- og investeringsbudget.«
- (5) Hvis forsamlingen inden en måned efter forelæggelse af forslaget til administrationsbudget har godkendt dette eller ingen udtalelser har afgivet til Rådet, betragtes forslaget til administrationsbudget som endeligt vedtaget. Såfremt Forsamlingen inden udløbet af denne frist har stillet ændringsforslag, oversendes det ændrede forslag til administrationsbudget til Rådet. Dette forhandler derom med Den Høje Myndighed og i givet fald med andre interesserede institutioner, og vedtager administrationsbudgettet endeligt med kvalificeret flertal.
- (6) Endelig vedtagelse af administrationsbudgettet medfører bemyndigelse og forpligtelse for Den Høje Myndighed til at opkræve de modsvarende indtægter i henhold til bestemmelserne i artikel 49.
Artikel 78 a
Administrationsbudgettet opstilles i den regningsenhed, der fastsættes i det i medfør af artikel 78 f udstedte regnskabsregulativ.
De i administrationsbudgettet anførte udgifter bevilges for et regnskabsår ad gangen, medmindre andet er fastsat i det i medfør af artikel 78 f udfærdigede regnskabsregulativ.
På de betingelser, der fastsættes i medfør af artikel 78 f, kan bevillinger, som ikke er beregnet til dækning af personaleudgifter, og som ikke er udnyttede ved regnskabsårets udløb, overføres, men kun til det følgende regnskabsår.
Bevillingerne opdeles i hovedkonti efter udgifternes art eller formål og opdeles yderligere i det omfang, det er nødvendigt, i overensstemmelse med det i medfør af artikel 78 f udstedte regnskabsregulativ.
Forsamlingens, Rådets, Den Høje Myndigheds og Domstolens udgifter opføres i særskilte afsnit i administrationsbudgettet, dog at en særlig ordning kan gennemføres for visse fællesudgifter.
Artikel 78 b
- (1) Såfremt administrationsbudgettet ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, kan der i henhold til bestemmelserne i det i medfør af artikel 78 f udstedte regnskabsregulativ på grundlag af hver hovedkonto eller anden inddeling afholdes månedlige udgifter på indtil en tolvtedel af det forrige regnskabsårs bevillinger, dog at Den Høje Myndighed højst kan råde over beløb svarende til en tolvtedel af de beløb, der er opført i det forslag til administrationsbudget, som er under udarbejdelse.
Den Høje Myndighed er bemyndiget og forpligtet til at opkræve afgifterne op til et beløb svarende til bevillingerne i det foregående regnskabsår uden dog at kunne overskride det beløb, der ville være fremkommet ved vedtagelsen af forslaget til administrationsbudget.
- (2) Under forudsætning af, at de øvrige betingelser i stk. (1) iagttages, kan Rådet med kvalificeret flertal tillade udgifter, der overstiger denne tolvtedel. Bemyndigelsen og forpligtelsen til at opkræve afgifter kan tilpasses i overensstemmelse hermed.
Artikel 78 c
Inden for rammerne af de givne bevillinger og i overensstemmelse med bestemmelserne i det i medfør af artikel 78 f udstedte regnskabsregulativ gennemfører Den Høje Myndighed administrationsbudgettet på eget ansvar.
Regulativet fastsætter særlige retningslinjer for institutionernes medvirken ved afholdelsen af egne udgifter.
Med de begrænsninger og på de betingelser, der fastsættes i det i medfør af artikel 78 f udstedte regnskabsregulativ, kan Den Høje Myndighed inden for administrationsbudgettets rammer overføre bevillinger dels fra en hovedkonto til en anden hovedkonto, dels fra en underkonto til en anden underkonto.
Artikel 78 d
Regnskaberne vedrørende samtlige de i artikel 78, stk. (2), nævnte administrationsudgifter samt vedrørende indtægter på administrationskonti og vedrørende de skatteindtægter, der til fordel for Fællesskabet opkræves af dets tjenestemænds og øvrige ansattes løn, vederlag og honorarer, revideres af en kontrolkommission, der består af revisorer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og i hvilken en af revisorerne fører forsædet. Antallet af revisorer fastsættes af Rådet med enstemmighed. Revisorerne og kontrolkommissionens formand udpeges med enstemmighed af Rådet for et tidsrum af fem år. Deres vederlag fastsættes af Rådet med kvalificeret flertal.
Ved revisionen, der foretages på grundlag af regnskabsbilagene og om fornødent ved undersøgelser på stedet, konstaterer kontrolkommissionen indtægternes og udgifternes lovlighed og formelle rigtighed og sikrer sig, at den økonomiske forvaltning har været forsvarlig. Efter hvert regnskabsårs udløb udarbejder kontrol kommissionen en beretning, som vedtages af et flertal af dens medlemmer.
Den Høje Myndighed forelægger hvert år Rådet og Forsamlingen regnskabet vedrørende anvendelsen af administrationsbudgettets poster i det forløbne regnskabsår, tillige med kontrolkommissionens beretning. Den forelægger endvidere en oversigt over Fællesskabets aktiver og passiver inden for det område, administrationsbudgettet omfatter.
Rådet meddeler med kvalificeret flertal Den Høje Myndighed sin godkendelse af regnskabet. Det underretter Forsamlingen om sin beslutning.
Artikel 78 e
Rådet udpeger for en periode af tre år en revisor, der hvert år skal aflægge en beretning om den formelle rigtighed med hensyn til bogføringen og Den Høje Myndigheds økonomiske forvaltning: undtaget herfra er den bogføring, der vedrører de i artikel 78, stk. (2), nævnte administrationsudgifter samt indtægter på administrationskonti og de skatteindtægter, der til fordel for Fællesskabet opkræves af dets tjenestemænds og øvrige ansattes løn, vederlag og honorarer. Han skal affatte denne beretning senest seks måneder efter udløbet af det regnskabsår, som opgørelsen gælder, og oversende den til Den Høje Myndighed og Rådet. Den Høje Myndighed forelægger den for Forsamlingen.
Revisoren udfører sit hverv i fuldkommen uafhængighed. Revisorhvervet er uforeneligt med et hvilket som helst hverv i en af Fællesskabernes institutioner eller tjenester, bortset fra det i artikel 78 d nævnte hverv som medlem af kontrolkommissionen. Hans mandat kan fornyes.
Artikel 78 f
på forslag af Den Høje Myndighed skal Rådet med enstemmighed:
- a) udstede regnskabsregulativer, som navnlig fastlægger de nærmere retningslinjer for opstillingen og gennemførelsen af administrationsbudgettet og for regnskabsaflæggelsen og revisionen;
- b) fastlægge reglerne for de anvisningsberettigedes og regnskabsførernes ansvar og organisere kontrollen med disse.'
Artikel 22
Der oprettes en kontrolkommission for De Europæiske Fællesskaber. Denne kontrolkommission træder i stedet for kontrolkommissionerne i Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og i Det Europæiske Atomenergifællesskab. På de betingelser, der er fastsat i Traktaterne om oprettelse af de tre Fællesskaber, udøver kontrolkommissionen den myndighed og de beføjelser, der er tillagt disse kommissioner i hver af de nævnte Traktater.
Artikel 23
Artikel 6 i Konventionen vedrørende fælles institutioner for De Europæiske Fællesskaber ophæves.