← Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber (Tiltrædelsesloven) Bilag 1 til loven: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne (Tiltrædelsesakten) (* 1)

§ Lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber (Tiltrædelsesloven) Bilag 1 til loven: Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne (Tiltrædelsesakten) (* 1) · kapitel 10 af 17

Kapitel 3 – *Andre bestemmelser*

LOV nr 21102 af 11/10/1972

Artikel 45

  • (1) Kommissionen fastlægger inden 1. april 1973 under iagttagelse af de gældende bestemmelser, herunder navnlig dem, der vedrører den fælles forsendelsesprocedure, metoder for det administrative samarbejde med det formål at sikre, at varer, der opfylder betingelserne herfor, nyder godt af fjernelsen af told og afgifter med tilsvarende virkning samt kvantitative restriktioner og foranstaltninger med tilsvarende virkning.

  • (2) Før udløbet af denne frist fastlægger Kommissionen bestemmelser om samhandelen inden for Fællesskabet med varer, der er frembragt i Fællesskabet, og til hvis fremstilling er medgået:

  • produkter, af hvilke der ikke er blevet opkrævet told eller afgifter med tilsvarende virkning, som gjaldt for disse produkter i Fællesskabet i dets oprindelige udstrækning eller i en ny medlemsstat, eller for hvilke disse told- eller afgiftsbeløb er blevet helt eller delvis godtgjort:

  • landbrugsprodukter, der ikke opfylder betingelserne for at opnå fri bevægelighed inden for Fællesskabet i dets oprindelige udstrækning eller i en ny medlemsstat.

Ved fastsættelsen af disse bestemmelser tager Kommissionen hensyn til de i denne Akt fastlagte regler for fjernelsen af told mellem Fællesskabet i dets oprindelige udstrækning og de nye medlemsstater samt mellem de nye medlemsstater og for disses gradvise gennemførelse af den fælles toldtarif og bestemmelserne vedrørende den fælles landbrugspolitik.

Artikel 46

  • (1) Medmindre andet er bestemt i denne Akt, finder de gældende bestemmelser på toldlovgivningens område om samhandelen med tredjelande anvendelse, på samme vilkår, på samhandelen inden for Fællesskabet, så længe der opkræves told i denne samhandel.

Ved fastsættelse af toldværdien i denne samhandel er det toldområde, der skal tages i betragtning, det, der er defineret ved de i Fællesskabet og i de nye medlemsstater 31. december 1972 gældende bestemmelser.

  • (2) Medlemsstaterne anvender fra tiltrædelsen nomenklaturen i den fælles toldtarif i samhandelen inden for Fællesskabet. Danmark, Norge og Det forenede Kongerige er dog bemyndiget til at udsætte anvendelsen heraf indtil 1. januar 1974.

De nye medlemsstater kan i denne nomenklatur optage de bestående nationale underpositioner, som måtte være nødvendige for, at den gradvise afskaffelse af deres told inden for Fællesskabet kan finde sted på de i denne Akt fastsatte vilkår.

Artikel 47

  • (1) I det omfang, der ved samhandelen mellem Fællesskabet i dets oprindelige udstrækning og de nye medlemsstater samt mellem de nye medlemsstater opkræves de i artikel 55, stk. (1), litra a, omhandlede udligningsbeløb på de råvarer, der betragtes som medgået til fabrikationen af varer, som omfattes af forordningerne nr. 17O/67/EØF om ordningen for samhandelen med ovoalbumin og laktoalbumin og (EØF) nr. 1059/69 om den anvendelige ordning for samhandelen med visse varer, der er opstået ved omdannelse af landbrugsprodukter, anvendes der ved import af disse varer et udligningselement fastsat på grundlag af de nævnte beløb og i henhold til de i de nævnte forordninger fastsatte regler for beregningen af afgiften eller det variable element, der anvendes på de omhandlede varer.

Ved import af disse varer i de nye medlemsstater fra tredjelande formindskes eller forhøjes alt efter tilfældet afgiften efter forordning nr. l7O/67/EØF og det variable element efter forordning (EØF) nr. 1059/69 med udligningsbeløbet på samme betingelser, som de i artikel 55, stk. (1), litra b, fastsatte.

  • (2) Artikel 61, stk. (2), anvendes ved fastsættelsen af den told, der udgør det faste element i den afgift, som i de nye medlemsstater skal finde anvendelse på varer, der omfattes af forordning (EØF) nr. 1059/69.

Hvert fast element, der anvendes i handelen mellem Fællesskabet i dets oprindelige udstrækning og de nye medlemsstater samt mellem de nye medlemsstater, afskaffes i overensstemmelse med artikel 32, stk. (1).

Hvert fast element, der anvendes af de nye medlemsstater ved import fra tredjelande, tilnærmes den fælles toldtarif i overensstemmelse med artikel 39.

  • (3) For varerne henhørende under forordningerne nr. 17O/67/EØF og (EØF) nr. 1059/69 anvender de nye medlemsstater senest 1. februar 1973 fuldtud nomenklaturen i den fælles toldtarif.
  • (4) Den 1. februar 1973 afskaffer de nye medlemsstater told og afgifter med tilsvarende virkning, bortset fra de afgifter, der er nævnt i stk. (1) og (2).

På samme dato afskaffer de nye medlemsstater foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative restriktioner i deres indbyrdes samhandel og i samhandelen med Fællesskabet i dets oprindelige udstrækning.

  • (5) Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, fastsætter bestemmelserne for gennemførelse af denne artikel, idet det navnlig tager hensyn til bestemmelserne for de samme varer i stk. (1), første afsnit, og artikel 97.

Artikel 48

  • (1) Bestemmelserne i dette afsnit er ikke til hinder for, at Irland med hensyn til produkter med oprindelse i Det forenede Kongerige anvender en ordning, som tillader en hurtigere fjernelse af told og af beskyttelseselementer i finanstold, i overensstemmelse med bestemmelserne i aftalen af 14. juli 1965 med dertil knyttede bilag mellem Det forenede Kongerige og Irland om oprettelse af et frihandelsområde.
  • (2) Fra 1. januar 1974 finder de bestemmelser, der fastsættes i henhold til artikel 45, stk. (2), anvendelse inden for den toldordning, der gælder mellem Irland og Det forenede Kongerige.

Artikel 49

  • (1) protokollerne nr. 8-15, som er tilknyttet denne Akt, er ikke til hinder for en ændring eller suspension af told besluttet i henhold til EØF-traktatens artikel 28.
  • (2) De protokoller, som er tilknyttet overenskomsten om oprettelse af en del af den fælles toldtarif vedrørende produkter henhørende under liste G til EØF-traktaten, ophæves med undtagelse af protokol nr. XVII.

Afsnit II

Landbruget