← Lov om kongelig udnævnelse og åremålsansættelse af visse tjenestemænd (* 1)

§ Lov om kongelig udnævnelse og åremålsansættelse af visse tjenestemænd (* 1) · kapitel 4 af 4

Kapitel III. – *Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.*

LOV nr 173 af 28/04/1971

§ 11

Loven træder i kraft den 1. juni 1971.

Stk. 2. For personer, som forud for lovens ikrafttræden har været konstitueret i åremålsstilling, medregnes konstitutionstiden i åremålsansættelsen.

Stk. 3. Ved lovens ikrafttræden bortfalder eller ændres følgende lovbestemmelser:

§ 7 i lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken bortfalder.

I § 7, stk. 1, 2. pkt., i lov nr. 44 af 9. februar 1970 om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m. v. ændres »og skoleinspektør besættes af kongen« til: »skoleinspektør og ungdomsskoleinspektør besættes af undervisningsministeren«.

I § 7, stk. 3, 2. pkt., i samme lov udgår »for ledere, der har kongelig udnævnelse, dog af kongen«.

I § 40, stk. 3, 2. pkt., i samme lov ændres »kongen« til: »undervisningsministeren«.

I § 50, stk. 2, 1. pkt., i samme lov ændres »kongen« til: »undervisningsministeren«.

I § 34, stk. 2, i lov om menighedsråd, jfr. bekendtgørelse nr. 343 af 26. juni 1970, ændres »førend indstilling gøres til kongen« til: »forinden udnævnelse finder sted«.

I § 41, stk. 1, i samme lov ændres »efter det foreliggende vil bringe i forslag ved embedets besættelse« til: »vil udnævne«, og »indstilles til at modtage kongelig udnævnelse eller for faste hjælpepræsters vedkommende have ansættelsesbrevet udfærdiget i ministeriet« ændres til: »udnævnes«.

I § 41, stk. 2, i samme lov udgår »ved indstilling til kongen«.

I § 42, stk. 1, 5. pkt., i samme lov ændres »indstille den pågældende til udnævnelse af kongen eller for faste hjælpepræsters vedkommende meddele ham ansættelsesbrev« til: »udnævne den pågældende«.

I § 43, stk. 1, 1. pkt., i samme lov ændres »indstille den pågældende til at anerkendes« til: »ansætte den pågældende«.

Givet på Christiansborg slot, den 28. april 1971.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

/Aage Hastrup

Bilag.

Følgende stillinger, der i lønnings- og klassifiseringsloven af 1969 er Klassificeret i lønrammerne 29-35, vil efter § 1, nr. 2, fremtidig blive forbundet med kongelig udnævnelse.

§ 12. Forsvarsministeriet.

Oberstløjtnanter/kommandørkaptajner.

Distriktsledere af 1. grad og korpschefer i hjemmeværnet.

Bestyreren af redningsvæsenet.

§ 13. Finansministeriet.

Amtsforvaltere.

§ 14. Justitsministeriet.

Redaktøren af Statstidende og Lov- og Ministerialtidende.

§ 15. Indenrigsministeriet.

Kolonnechefer i civilforsvaret.

Hospitalsinspektører.

§ 17. Socialministeriet.

Forstandere.

§ 21. Handelsministeriet.

Mønstringschefen i København.

Forstandere.

§ 22. Ministeriet for offentlige arbejder.

Stationsforstandere.

Driftsbestyrer for Postautomobilerne i København.

Postmestre.

Jernbanepostmestre.

Telegrafbestyrere.

§ 23. Landbrugsministeriet.

Forstandere.

§ 26. Undervisningsministeriet.

Overbibliotekar ved statens pædagogiske studiesamling.

Forstandere.

§ 27. Ministeriet for kulturelle anliggender.

Landsarkivar ved rigsarkivet.

Overarkivar ved erhvervsarkivet.