← Lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v.

§ Lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v. · kapitel 2 af 3

Kapitel II. – *Varepartier indkøbt på bindende kontrakt.*

LOV nr 200 af 03/06/1967

§ 3. Såfremt de i § 1, stk. 1, nævnte skattepligtige inden indkomstårets udløb har indgået bindende kontrakt om køb af varer som nævnt i § 1, stk. 5, til levering senest i løbet af det følgende indkomstår, kan den skattepligtige ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for skatteårene 1968-69-1972-73 foretage en skattefri nedskrivning med det beløb, hvormed den aftalte købspris måtte overstige dagsprisen, efter at denne er nedsat med:

Skatteår

1968-69 ...................... 25 pct.

1969-70 ...................... 20 pct.

1970-71 ...................... 15 pct.

1971-72 ...................... 10 pct.

1972-73 ...................... 5 pct.

     Stk. 2. Nedskrivning kan ikke foretages ved indkomstopgørelsen for skatteåret 1973-74 og følgende skatteår.

     Stk. 3. Ved opgørelsen af købs- og dagspris kan den skattepligtige ikke medregne afgift, der ved opgørelsen af hans afgiftstilsvar efter loven om almindelig omsætningsafgift kan fradrages som indgående afgift.

     § 4. Nedskrivning kan ikke foretages, hvis varepartiet er leveret til den skattepligtige eller videresolgt af denne.

     Stk. 2. Nedskrivningen kan kun med tilladelse fra statens ligningsdirektorat omfatte et større kvantum end 25 pct. af virksomhedens normale årlige indkøb af varer af den pågældende art.

     Stk. 3. Nedskrivning kan endvidere kun foretages, såfremt såvel mængden af varer, der skal leveres, som den pris, der skal betales derfor, er fastsat i den indgåede kontrakt. Går kontrakten ud på betaling efter leveringsdagens pris, kan nedskrivning efter § 3 dog foretages, hvis der tillige er fastsat en mindstepris, men nedskrivningen kan i så fald kun foretages på grundlag af denne.

     § 5. Det beløb, hvormed der nedskrives efter § 3, opføres i den skattepligtiges formueopgørelse som en særskilt passivpost og tages til indtægt i det følgende år.