Kapitel I. – *Varelagre.*

§ 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og formue kan næringsdrivende personer, dødsboer samt selskaber og foreninger vælge at opgøre deres varelagre på grundlag af:

     1. dagsprisen ved regnskabsårets slutning eller

     2. indkøbsprisen med tillæg af fragt, told og lignende (fakturaprisen) eller

     3. fremstillingsprisen, såfremt varen er fremstillet i egen virksomhed.

     Stk. 2. Ved opgørelsen af varelagerets værdi i henhold til stk. 1 kan den skattepligtige ikke medregne afgift, der ved opgørelsen af hans afgiftstilsvar efter loven om almindelig omsætningsafgift kan fradrages som indgående afgift.

     Stk. 3. Den skattepligtige kan for hver enkelt varegruppe inden for varelageret vælge frit mellem de i stk. 1 nævnte opgørelsesmåder.

     Stk. 4. I det beløb, der er opgjort efter stk. 1-3, kan der ved indkomstopgørelsen for nedennævnte skatteår foretages et nedslag, som højst kan udgøre følgende procentdele af beløbet:

Skatteår

1968-69 ...................... 28 pct.

1969-70 ...................... 26 pct.

1970-71 ...................... 24 pct.

1971-72 ...................... 22 pct.

1972-73 ...................... 20 pct.

1973-74 ...................... 18 pct.

1974-75 ...................... 16 pct.

1975-76 ...................... 14 pct.

1976-77 ...................... 12 pct.

1977-78 og følgende skatteår.. 10 pct.

     Stk. 5. Nedskrivning efter stk. 4 kan foretages for de lagre af varer, råstoffer, hel- eller halvfærdige produkter, emballage samt hjælpevarer i produktionsvirksomheder, herunder brændsel, der hører til virksomheden ved regnskabsårets slutning.

     § 2. Det beløb, hvormed varelageret nedskrives efter § 1, stk. 4, skal oplyses i regnskabet eller i selvangivelsen.

     Stk. 2. Den værdiansættelse af varelageret, der er anvendt ved slutningen af et regnskabsår, skal benyttes ved værdiansættelsen af det samme varelager ved begyndelsen af det efterfølgende regnskabsår.