§ Lov om dispachører. · kapitel 1 af 4
Kapitel 1. – *Beskikkelse som dispachør.*
LOV nr 215 af 08/06/1966
§ 1. Dispachører beskikkes af handelsministeren.
Stk. 2. Ret til at få beskikkelse som dispachør har enhver person, der
-
- har dansk indfødsret,
-
- har bopæl her i landet,
-
- er fyldt 25 år,
-
- ikke er umyndiggjort, under lavværgemål eller har sit bo under konkursbehandling,
-
- har bestået juridisk embedseksamen,
-
- i mindst tre år har deltaget i virksomhed, der kan antages at have givet ham kendskab til de under dispachørhvervet hørende forretninger og
-
- har bestået den i § 3 omhandlende eksamen.
Stk. 3. Beskikkelse kan nægtes under de i borgerlig straffelovs § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder. Endvidere kan beskikkelse nægtes, såfremt den pågældende i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at han ikke vil drive dispachørvirksomhed på forsvarlig måde.
Stk. 4. Handelsministeren kan undtage fra betingelserne i stk. 2, nr. 1 og 6. I så fald kan beskikkelsen begrænses og betinges.
§ 2. For beskikkelse som dispachør betales en af handelsministeren fastsat afgift.
Stk. 2. Forinden beskikkelsen udleveres, skal den pågældende underskrive en højtidelig forsikring om, at han med omhu og nøjagtighed vil udføre de hverv, der betros ham, og samvittighedsfuldt opfylde sine pligter son dispachør.
§ 3. Eksamen for dispachører (dispachøreksamen) aflægges for en af handelsministeren nedsat kommission (dispachørkommissionen), bestående af en formand og 4 andre medlemmer. Formanden skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne beskikkes til landsdommer, 1 medlem skal være dispachør, 1 medlem skal være forsikringskyndigt, og 2 medlemmer skal være skibsfartskyndige.
Stk. 2. Kommissionen er rådgivende for handelsministeren ved administrationen af de af loven omfattede forhold.
Stk. 3. Handelsministeren fastsætter de nærmere bestemmelser om kommissionens virksomhed, herunder betingelserne for at indstille sig til eksamen, eksamenskravene, eksamens afholdelse og bedømmelsen.