← Lov om ferskvandsfiskeri

§ Lov om ferskvandsfiskeri · kapitel 14 af 17

Kapitel 14. – *Videnskabelige undersøgelser og tilvejebringelse af statistiske*

LOV nr 66 af 23/03/1965

oplysninger.

§ 61. Fiskeriministeren kan i videnskabeligt øjemed til bestemte personer og på begrænset tid meddele undtagelser fra bestemmelserne i nærværende lov, jfr. dog § 2, stk. 1, og fra bestemmelserne i de i henhold til kapitel 13 oprettede regulativer.

Stk. 2. De personer, der på statens foranledning foretager fiskeriundersøgelser i ferske vande, såvel som personer, der på forslag fra Danmarks Sportsfiskerforbund eller Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark hertil autoriseres af fiskeriministeren, har ret til mod forevisning af behørig legitimation at færdes på de jorder og private veje, der støder til de i denne lov omhandlede vande, jfr. dog § 2, stk. 1.

Stk. 3. Fiskeriministeren skal efter indstilling af Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Danmarks Sportsfiskerforbund eller Danmarks fiskeri- og havundersøgelser være bemyndiget til at erklære et bestemt afgrænset vandområde for forsøgsvand, således at denne lovs bestemmelser helt eller delvis ophæves for området, og således at andre bestemmelser kan fastsættes, dog kun for 10 år ad gangen.

§ 62. Fiskere og andre fiskeriberettigede samt fiskehandlere skal på forlangende af fiskeriministeriet give oplysninger om deres fiskeri og omsætning efter bedste overbevisning. Hvor der er oprettet regulativ for et vandområde, påhviler det dog bestyrelsen for reguativforeningen at indsamle oplysninger og indsende disse til fiskeriministeriet.

Stk. 2. Enhver, der driver handel med ferskvandsfisk eller krebs, skal på forlangende af fiskeritilsynet oplyse, af hvem han har erhvervet disse, og skal til brug ved afgivelsen af disse oplysninger, når han erhverver ferskvandsfisk eller krebs af personer, der er ham ubekendt, forlange, at vedkommende legitimerer sig, og opnotere vedkommendes navn og adresse.