Lov om ferskvandsfiskeri § 61
§ 61. Fiskeriministeren kan i videnskabeligt øjemed til bestemte personer og på begrænset tid meddele undtagelser fra bestemmelserne i nærværende lov, jfr. dog § 2, stk. 1, og fra bestemmelserne i de i henhold til kapitel 13 oprettede regulativer.
Stk. 2. De personer, der på statens foranledning foretager fiskeriundersøgelser i ferske vande, såvel som personer, der på forslag fra Danmarks Sportsfiskerforbund eller Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark hertil autoriseres af fiskeriministeren, har ret til mod forevisning af behørig legitimation at færdes på de jorder og private veje, der støder til de i denne lov omhandlede vande, jfr. dog § 2, stk. 1.
Stk. 3. Fiskeriministeren skal efter indstilling af Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Danmarks Sportsfiskerforbund eller Danmarks fiskeri- og havundersøgelser være bemyndiget til at erklære et bestemt afgrænset vandområde for forsøgsvand, således at denne lovs bestemmelser helt eller delvis ophæves for området, og således at andre bestemmelser kan fastsættes, dog kun for 10 år ad gangen.
Kilde: Retsinformation.dk