Lov om slagtning, forhandling, udførsel og indførsel af kaniner. § 2
§ 2. Slagtede kaniner må kun forhandles her i landet eller udføres fra landet, såfremt de er slagtet på et af landbrugsministeren dertil autoriseret slagteri. Denne bestemmelse gælder dog ikke for producenters salg af slagtede kaniner fra egen virksomhed direkte til forbruger til anvendelse i dennes private husholdning, såfremt levering foregår på producentens ejendom. Endvidere gøres undtagelse, for så vidt angår kaniner, der er slagtet på de ved lovens ikrafttræden igangværende kaninslagterier, såfremt disse ved henvendelse til landbrugsministeriet har opnået tilladelse til på nærmere foreskrevne vilkår at fortsætte deres kaninslagtning til fornævnte formål. Sådan tilladelse gives for en efter forholdene i det enkelte tilfælde afpasset periode på ikke over to år.
Kilde: Retsinformation.dk