Lov, hvorved Regjeringen bemyndiges til at meddele "den danske Landmandsbank, Hypothek- og Vexelbank i Kjøbenhavn" forskjellige Begunstigelser § 2

§ 2. Forat Banken kan vente at erholde disse Begunstigelser, fordres det, at Statuterne eller de forannævnte Reglementer indeholde Bestemmelser, som af Regjeringen erkjendes for tilstrækkelige til at sikkre Banken yderligere Indbetalinger af Aktiekapitalen, naar Saadant af Bankraadet fordres, og herhos Følgende:

  1. at der i Bankens Statuter optages en Bestemmelse om, at Bankens Direktion samt i det Mindste de to Trediedele af Bankraadets Medlemmer skulle være danske Undersaatter;

  2. at Hypothekobligationer og Kommuneobligationer udstedes i særskilte Afdelinger, hver Slags for sig;

  3. at intet Laan i danske Eiendomme maa overstige 3/5 af Landeiendommes og Halvdelen af andre danske Eiendommes Værdi, taxeret efter Reglerne for Vurdering af Eiendomme til Efterretning ved Udlaan af Umyndiges Midler;

  4. at Gjældsbreve, som gives for Laan til Kommuner med Kommunens Garanti, skulle udfærdiges efter en af Indenrigsministeren godkjendt Formular;

  5. at der til ingen Tid maa cirkulere et større Beløb af Bankens Hypothekobligationer eller Kommuneobligationer end det Beløb, som Banken eier henholdsvis i Panteobligationer eller Obligationer, udstedte for Laan til Kommuner mod disses Garanti, og som den ifølge § 1 Nr. 3 særlig har udsondret af Bankens øvrige Aktivmasse til Sikkerhed for Obligationernes Eiere;

  6. at Banken ikke kan udstede et større samlet Beløb af Hypothekobligationer og Kommuneobligationer end det indbetalte Beløb af Aktiekapitalen taget 6 Gange. Obligationerne skulle være rentebærende og maa ikke udfærdiges for en ringere Sum end 50 Rd.; ikke heller maa de indrettes saaledes, at der med deres Indfrielse efter Lodtrækning forbindes en Gevinstfordeling;

  7. at der af Bankens Aktiekapital til enhver Tid skal være et saa stort Beløb anbragt i Bankens i § 1 Nr. 3 ommeldte Hypothek- eller Kommuneobligationer eller andre solide Effekter, som svarer til 5 pCt. af de der nævnte Obligationsbeløb. Denne Del af Aktiekapitalen henlægges som forlods Reservefond for henholdsvis Hypothek- og Kommuneobligationerne og forsynes ved Indenrigsministerens Foranstaltning med Paategning om, at de hverken kunne sælges eller pantsættes;

  8. at, saafremt Bankens Hypothek- eller Kommuneobligationer udstedes i flere Serier, Reservefonden da holdes særskilt for hver Serie, saaledes at Fonden følger Serien og opløses med denne;

  9. at der, naar et Pant maa overtages af Banken, skal i den første halvaarlige Termin, der indtræffer efter 12 Ugers Forløb efter Overtagelsen, inddrages og annulleres et Beløb af de af Banken udstedte Hypothekobligationer, der svarer til 1/3 af den paa Pantet hvilende Gjæld til Banken, og i hver af de to første derpå følgende halvaarlige Terminer et lignende Beløb. Pantet skal stilles til offentlig Auktion inden Udløbet af eet Aar efter Overtagelsen. Forsaavidt det ikke sælges, kan det for Fremtiden kun opføres i Bankens Bøger med et Beløb, som ikke overstiger det høieste ved Auktionen gjorte Bud;

  10. at foruden i de særlige for Hypothek- og Kommuneobligationerne indrettede Sikringsfonds have disse Sikkerhed i Bankens Aktiekapital, ogsaa den endnu ikke indbetalte, og i Bankens almindelige Reservefond lige med Bankens øvrige Kreditorer;

  11. at det i Statuterne eller Reglementerne er fastsat, at Bestyrelsen er pligtig til at offentligjøre et aarligt, fuldstændigt Regnskab for Banken og en maanedlig Balance særlig for hver af Bankens Virksomhedsgrene, hvoraf et Eksemplar tilstilles Indenrigsministeren.

  12. at ingen Forandring kan vedtages i Statuterne og de af Bankraadet vedtagne bindende reglementariske Bestemmelser uden paa den i disse foreskrevne Maade og med Regjeringens Samtykke;

  13. at der ved Banken ansættes 2 Revisorer for Hypothekafdelingen, herunder ogsaa Kommuneobligationerne henlægges, hvis aarlig afgivne Beretnin g g jøres tilgængelig saavel for Aktionærerne som for Ihændehaverne af Bankens Hypothek- og Kommuneobligationer;

  14. at Indenrigsministeren fastsætter et Reglement for Revisionen.

Kilde: Retsinformation.dk