Lov, hvorved Regjeringen bemyndiges til at meddele "den danske Landmandsbank, Hypothek- og Vexelbank i Kjøbenhavn" forskjellige Begunstigelser § 1

§ 1. Naar ”den danske Landmandsbank, Hypothek- og Vexelbank i Kjøbenhavn” har modtaget indbetalt en Kapital af 2,400,000 Rigsdaler og vedtaget Statuter eller i Kraft af disse andre bindende reglementariske Bestemmelser, som fyldestgjøre de i denne Lovs § 2 fastsatte Betingelser, bemyndiges Regjeringen til at sanktionere disse Statuter eller Reglementer og meddele Banken følgende Begunstigelser:

  1. De af Bankens Bestyrelse udstedte Hypothekobligationer og Kommuneobligationer kunne udstedes paa ustemplet Papir og lyde enten paa Navn eller paa Ihændehaveren, ligesom disse Obligationer kunne transporteres uden Brug af stemplet Papir.

  2. Bestyrelsen skal retsgyldig kunne forene sig med Bankens Debitorer om, at disse i de til Banken udstedte Panteobligationer indrømme Bestyrelsen Ret til, naar de ikke opfylde deres kontraktmæssige Forpligtelser, ved Fogden at gjøre Udlæg i den til Pant stillede Eiendom med Tilbehør og derefter at lade samme bortsælge ved offentlig Auktion eller i fornødent Fald udlægge Banken til Eiendom, Alt uden foregaaende Forligsmægling, Rettergang eller Dom, hvorhos det af Bankens Bestyrelse begjærede Udlæg eller den derefter berammede Auktion ei skal kunne standses eller underkjendes ved nogen Paaankning til høiere Ret, naar Auktionen er afholdt i Overensstemmelse med de for Tvangsauktioner gjældende Regler, hvorimod det skal staa vedkommende Debitor frit for at anlægge Regressøgsmaal til at erholde fuld Erstatning af Banken.

  3. Banken er berettiget til med forbindende Virkning for Trediemand statutmæssig at bestemme, at et saa stort Beløb af de Banken tilhørende Panteobligationer i faste Eiendomme, som efter deres Paalydende svarer til Beløbet af de af Banken til enhver Tid udstedte og ikke atter indløste Hypothekobligationer, stedse skal tjene til forlods og fortrinlig Fyldestgjørelse af disse Obligationer, saaledes at i Tilfælde af Retsforfølgning mod Banken saavelsom i Tilfælde af Konkurs eller Opløsning der ikke kan tilkomme Bankens øvrige Kreditorer Fyldestgjørelse i de saaledes forbeholdte Obligationer, forinden Hypothekobligationernes Eiere fuldt ud ere fyldestgjorte for deres Krav. Paa samme Maade og med lige Virkning kan der af de Banken tilhørende, for Laan til danske Kommuner udstedte Obligationer forbeholdes et saa stort Beløb, som efter deres Paalydende svarer til Beløbet af de mod Banken til enhver Tid cirkulerende Kommuneobligationer, til forlods Fyldestgjørelse af disse Obligationer.

  4. Banken maa af sine Udlaan imod Pant i her i Riget beliggende faste Eiendomme betinge sig indtil 6, er sex, Procent aarlig Rente.

  5. Bestemmelsen i Danske Lovs 5 - 14 - 1 og de sig hertil sluttende Lovbud skulle ikke være bindende for de af Banken eller de til samme udstedte Gjældsbreve.

Kilde: Retsinformation.dk