← Bekendtgørelse af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser

§ Bekendtgørelse af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser · kapitel 15 af 16

Kapitel 7 – Klageadgang m.v.

LBK nr 388 af 18/03/2026

§ 29. Afgørelser, som er truffet i henhold til denne lov af skolerne og kurserne, den i § 9 nævnte vikarkasse og den i § 14, stk. 1, nævnte særlige kasse, kan ikke indbringes for børne- og undervisningsministeren.

§ 30. Afgørelser truffet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om fordeling af tilskud til ekstraudgifter til svært handicappede elever og kursister, jf. § 13, kan indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, inden 4 uger efter at vedkommende har fået meddelelse om afgørelsen.

§ 30 a. Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige bestemmelserne i denne lov i tilfælde, hvor en skole udbyder undervisning, der sigter mod en eksamen, som efter aftale mellem Danmark og en fremmed stat er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark og i den anden stat.

§ 30 b. Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.