§ Bekendtgørelse af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser · kapitel 14 af 16
Kapitel 6 – Sociale klausuler
LBK nr 388 af 18/03/2026
§ 28. Børne- og undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til skolerne og kurserne stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler). Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
§ 28 a. Institutionen anvender ved udbud og efterfølgende kontraktindgåelser klausuler om uddannelses- og praktikaftaler eller offentliggør senest ved kontraktindgåelsen på institutionens hjemmeside på internettet sin begrundelse for at undlade dette.
Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om forpligtelsen efter stk. 1, herunder om, hvilke udbud der er omfattet af forpligtelsen.