← Bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

§ Bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. · kapitel 20 af 20

Kapitel 10 – Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

LBK nr 364 af 04/03/2026

§ 34. Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2. §§ 3-5 og § 6, stk. 1, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.1) Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering ophører samtidig med, at Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nedsættes.

§ 35. Følgende love ophæves:

  1. Lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002, jf. dog stk. 3.

  2. Lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 13. maj 2002.

Stk. 2-5. (Udelades)

Stk. 6. De efteruddannelsesudvalg, der er opretholdt ved § 6, stk. 4, i lov nr. 148 af 25. marts 2002 om ændring af lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om en arbejdsmarkedsfond. (Omlægning af den finansieringsmæssige styring af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse)2), opretholdes, indtil de nedlægges eller erstattes af udvalg efter denne lov.

§ 36. (Udelades)

§ 37. Undervisningsministeren kan bestemme, at udbydere, der ikke er institutioner under Undervisningsministeriet, og som den 1. maj 2003 er godkendt til at udbyde bestemte arbejdsmarkedsuddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002, kan godkendes til at udbyde:

  1. Bestemte arbejdsmarkedsuddannelser optaget i en fælles kompetencebeskrivelse uden samtidig at have godkendelse til at udbyde samtlige arbejdsmarkedsuddannelser optaget i kompetencebeskrivelsen. Godkendelsen vil omfatte arbejdsmarkedsuddannelser med samme mål som de hidtil udbudte.

  2. Bestemte enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse uden samtidig at have godkendelse til at udbyde de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, som enkeltfagene er en del af. Godkendelsen vil omfatte enkeltfag med samme mål som de hidtil udbudte arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 2. En godkendelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for godkendelsen, eller hvis udbyderen ikke længere opfylder de faglige og pædagogiske forudsætninger for udbuddet.

§ 38. (Ophævet)

§ 39. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Lov nr. 1701 af 27. december 2018 (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)3), som ændret ved lov nr. 1054 af 30. juni 2020, lov nr. 2593 af 28. december 2021, lov nr. 1591 af 28. december 2022 og lov nr. 1772 af 28. december 2023, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2-4. (Udelades)

§ 15

Stk. 1. (Udelades)

Stk. 2. Arbejdsmarkedsuddannelser udviklet og optaget i en fælles kompetencebeskrivelse i medfør af § 10, stk. 5, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2018, opretholdes, indtil de nedlægges eller afløses af nye arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 3. Udbudsgodkendelser meddelt i medfør af § 16, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2018, opretholdes, indtil de udløber eller afløses af nye godkendelser.

Stk. 4. (Udelades)


Lov nr. 1661 af 30. december 2024 (Ny udbudsmodel for at øge forsyningssikkerheden af arbejdsmarkedsuddannelser)4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2-3. (Udelades)


Lov nr. 1634 af 16. december 2025 (Indførelse af lovhjemmel til anvendelse af konsekvenspædagogiske redskaber på Træningsskolen)5) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Stk. 2. Regler udstedt i medfør af § 26, stk. 3, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v, jf. lovbekendtgørelse nr. 144 af 14. februar 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 26, stk. 5, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. denne lovs § 1, nr. 1.


Lov nr. 1648 af 16. december 2025 (Afskæring af offentlige tilbud m.v. til udlændinge, som opholder sig ulovligt i Danmark)6) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 25

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2-8. (Udelades)

Børne- og Undervisningsministeriet, den 4. marts 2026

P.M.V. Ole Hvilsom Larsen

/ Marianne Winther Jarl

Officielle noter

Slutnoter

  1. Loven blev bekendtgjort i Lovtidende den 11. juni 2003.

  2. Titlen på lov nr. 148 af 25. marts 2002 er lov om ændring af lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om en arbejdsmarkedsfond (Omlægning af den finansieringsmæssige styring af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse).

  3. Lovændringen vedrører § 6, stk. 1, 2.-4. pkt., § 6, stk. 2 og 3, § 9, kapitel 3 a, § 10, stk. 2, stk. 4, 1. pkt., og § 10, stk. 5-7, § 11, stk. 1, 2. pkt., § 11, stk. 3 og 4, § 12, § 13 a, stk. 1 og 3, § 14, stk. 2, § 15, stk. 3, § 15 b, stk. 2, § 16, stk. 1 og 5, § 20, stk. 2, 2. pkt., §§ 21-25, § 28 a, §§ 31-33 og § 35, stk. 6. Ændringerne vedrørende § 6, § 10, § 11, stk. 3 og 4, § 14, stk. 2, og § 16, stk. 1 og 5, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringerne efterfølgende er ophævet, jf. § 7, nr. 1, i lov nr. 1772 af 28. december 2023.

  4. Lovændringen vedrører § 16, stk. 1, 8. og 9. pkt., § 16, stk. 4-6, §§ 16 a-c og § 17, stk. 2.

  5. Lovændringen vedrører § 26, stk. 3-4.

  6. Lovændringen vedrører § 10 a, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 28 b.