← Bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

§ Bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. · kapitel 19 af 20

Kapitel 9 – Erstatning og klage

LBK nr 364 af 04/03/2026

§ 30. Under ophold på uddannelsesinstitutioner er deltagere i arbejdsmarkedsuddannelse eller individuel kompetencevurdering efter denne lov, der ikke er omfattet af en arbejdsgivers sikringspligt efter lov om arbejdsskadesikring, berettiget til ydelser efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring. Retten til ydelser omfatter skader, der er pådraget som følge af undervisning eller individuel kompetencevurdering under arbejdspladslignende forhold. Udgifterne afholdes af staten.

§ 31. (Ophævet)

§ 32. (Ophævet)

§ 33. Efter nærmere regler fastsat af børne- og undervisningsministeren kan klage over en institutions eller privat udbyders afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven indbringes for børne- og undervisningsministeren.

§ 33 a. Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.