§ Bekendtgørelse af lov om erhvervsfremme · kapitel 23 af 26
Kapitel 10 – Ikrafttræden
LBK nr 230 af 29/02/2024
§ 24. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 10, 12 og 13 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 3. Lov om erhvervsfremme og regional udvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 28. juni 2016, ophæves.
Stk. 4. Lov nr. 113 af 1. februar 2010 om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse ophæves.
§ 25. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger indgivet i henhold til lov om erhvervsfremme og regional udvikling før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 2. Tilladelser, godkendelser, akkrediteringer og bemyndigelser, som er meddelt i henhold til lov om erhvervsfremme og regional udvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 28. juni 2016, forbliver i kraft, indtil de udløber eller ophæves i medfør af denne lov.
Stk. 3. De bekendtgørelser, der er udstedt i henhold til den hidtidige lov om erhvervsfremme og regional udvikling, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ophører.