← Almenboligloven

§ Almenboligloven · kapitel 31 af 34

Kapitel 14 – Rådgivende organer

LBK nr 119 af 01/02/2019

§ 170. Transport-, bygnings- og boligministeren nedsætter et ungdomsboligråd med repræsentanter for ungdommen, kommunerne, de almene boligorganisationer, uddannelsesinstitutionernes ledelse og andre parter med tilknytning til området efter ministerens nærmere bestemmelse. Ungdomsboligrådet er rådgivende for transport-, bygnings- og boligministeren i spørgsmål om ungdommens boligforhold.

§ 171. Transport-, bygnings- og boligministeren nedsætter et ældreboligråd med repræsentanter for kommuner, amter, de almene boligorganisationer, repræsentanter for grundejerne, beboerne samt sociale organisationer og andre parter med tilknytning til området efter ministerens nærmere bestemmelse. Ældreboligrådet er rådgivende for transport-, bygnings- og boligministeren i spørgsmål om boligforhold for ældre og personer med handicap.

§ 172. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter de nærmere bestemmelser om ungdomsboligrådets og ældreboligrådets sammensætning og arbejdsopgaver.

Kapitel 14 a

Center for Boligsocial Udvikling

§ 172 a. Der etableres et boligsocialt udviklingscenter, som har til formål at indsamle og formidle viden om den by- og boligsociale indsats.

Stk. 2. Centeret etableres som en selvejende institution og ledes af en bestyrelse på 8 medlemmer, der udpeges af transport-, bygnings- og boligministeren. Transport-, bygnings- og boligministeren udpeger formanden, 2 uafhængige sagkyndige og 1 medlem. Transport-, bygnings- og boligministeren udpeger derudover de resterende 4 medlemmer efter indstilling fra Beskæftigelsesministeriet, KL, BL og Landsbyggefonden.

Stk. 3. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter nærmere regler om udviklingscenterets etablering og drift.