Almenboligloven § 172 a
§ 172 a. Der etableres et boligsocialt udviklingscenter, som har til formål at indsamle og formidle viden om den by- og boligsociale indsats.
Stk. 2. Centeret etableres som en selvejende institution og ledes af en bestyrelse på 8 medlemmer, der udpeges af transport-, bygnings- og boligministeren. Transport-, bygnings- og boligministeren udpeger formanden, 2 uafhængige sagkyndige og 1 medlem. Transport-, bygnings- og boligministeren udpeger derudover de resterende 4 medlemmer efter indstilling fra Beskæftigelsesministeriet, KL, BL og Landsbyggefonden.
Stk. 3. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter nærmere regler om udviklingscenterets etablering og drift.
Kilde: Retsinformation.dk