Bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v. § 14 b

§ 14 b. Fondsbestemmelser for værdipapirfonde skal indeholde bestemmelser om

  1. fondens formål,

  2. hvilken kategori af investorer fonden modtager midler fra,

  3. investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets navn og eventuelle binavne,

  4. den kommune her i landet, hvor investeringsforvaltningsselskabet har sit hjemsted (hovedkontor), eller adressen på fondens administrationsselskab,

  5. værdipapirfondens navn og eventuelle binavne,

  6. værdipapirfondens opdeling i afdelinger og de enkelte afdelingers karakteristika, og om investeringsforvaltningsselskabets eller administrationsselskabets bestyrelse kan etablere nye afdelinger,

  7. hvorvidt fondens afdelinger kan opdeles i andelsklasser, og om bestyrelsens mulighed for at etablere andelsklasser, herunder hvilke typer andelsklasser bestyrelsen kan etablere, og disse andelsklassers karakteristika, jf. § 13, stk. 1,

  8. fondens eventuelle udstedelse af andele uden ret til udbytte (ex kupon),

  9. valg og udskiftning af fondens depotselskab,

  10. de regler, der gælder for ændringer af fondsbestemmelser, opløsning af fonden og overflytning af, at afdelinger til en anden dansk UCITS,

  11. at det er investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet, der har ret til at tegne værdipapirfonden i overensstemmelse med selskabets tegningsregler, og hvem der udøver stemmeretten på værdipapirer tilhørende fonden,

  12. hvorvidt den enkelte afdeling er bevisudstedende eller kontoførende eller begge dele, som følge af, at afdelingen kan opdeles i andelsklasser,

  13. hvorvidt andelene lyder på nominel værdi eller udstedes som stykandele, og i førstnævnte tilfælde andelenes størrelse (pålydende) og udformning af eventuelle beviser,

  14. hvorvidt andelene skal lyde på navn eller kan lyde på ihændehaver, og om der er begrænsninger i andelenes omsættelighed,

  15. emission og indløsning af andele og mulighederne for at suspendere fondens indløsning af andele,

  16. hvorvidt afdelingernes overskud skal udloddes, herunder om der kan udloddes acontoudbytte flere gange årligt, eller om overskuddet skal akkumuleres,

  17. hvorledes fondens aktiver værdiansættes,

  18. hvorledes emissions- og indløsningsprisen for andelene fastsættes,

  19. hvilke omkostninger der påhviler de enkelte afdelinger, og et maksimum for hvor stor en andel omkostningerne må udgøre af den gennemsnitlige formue i regnskabsåret,

  20. hvorvidt en afdeling kan udlodde af formuen for at sikre en stabil udlodningsprocent,

  21. hvorvidt investeringsforvaltningsselskabet eller administrationsselskabet kan optage lån på vegne af værdipapirfondens afdelinger, jf. § 49,

  22. de enkelte afdelingers investeringspolitik og de almindelige regler for den enkelte afdelings anbringelse af formuen, herunder hvilke markeder den enkelte afdeling kan placere midlerne på, når Finanstilsynet ikke har godkendt det pågældende marked, og

  23. angivelse af de stater, offentlige myndigheder eller internationale institutioner af offentlig karakter, som udsteder eller garanterer de værdipapirer, hvori en fond agter at investere mere end 35 pct. af en eller flere afdelingers formue.

Godkendelse af investeringsforeningers, specialforeningers og hedgeforeningers delegation af den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab eller et administrationsselskab

Kilde: Retsinformation.dk