Kapitel 4 – Sikring af vejanlæg

§ 34. Når vedkommende vejbestyrelse finder, at der af færdselshensyn bør sikres en offentlig vej mulighed for udvidelse til en større bredde, eller at færdslens tarv i øvrigt gør det fornødent, kan den træffe bestemmelse om pålæg af byggelinjer. Byggelinjer fastlægges normalt i forhold til vejens midte. Pålægges byggelinjer på begge sider af vejen, må den indbyrdes afstand ikke overstige 100 m ved hovedlandeveje og andre rutenummererede veje og 50 m ved øvrige kommuneveje. Pålægges der kun en byggelinje på den ene side af vejen, må afstanden til den modsatte side af vejen ikke overstige de nævnte mål.

Stk. 2. Såfremt det af hensyn til sikring af fri oversigt ved vejkryds måtte være ønskeligt at fastlægge en anden beliggenhed af byggelinjen end den i stk. 1 angivne, kan vejbestyrelsen træffe bestemmelse herom.

Stk. 3. På arealer, der ligger foran en byggelinje, må der ikke opføres ny bebyggelse, herunder ved tilbygning eller ved genopførelse af nedbrændt eller nedreven bebyggelse, ligesom der ikke må foretages væsentlige forandringer i eksisterende bebyggelse. På sådanne arealer må heller ikke indrettes sportspladser, kirkegårde, tankanlæg, grusgrave eller andre anlæg af blivende art.

Stk. 4. Såfremt en bebyggelse mv. ikke opføres med jordlinjen i fremtidig vejhøjde, må den ikke uden vejbestyrelsens samtykke opføres i byggelinjen eller vejlinjen, men skal rykkes så meget længere tilbage, som svarer til 2 gange højdeforskellen foruden den fornødne bredde til passage, mindst 1 m.

§ 35. Til sikring af gennemførelsen af nye veje og forlægninger af bestående veje, der er optaget på vejplan, og til sikring af fri oversigt ved sådanne veje kan vejbestyrelsen træffe bestemmelse om, at bebyggelse og de i § 34 i øvrigt omhandlede anlæg af blivende art skal holdes bag byggelinjer, der angives på en af vejbestyrelsen udarbejdet plan. Der kan tillige træffes bestemmelse om vejens tilslutning til andre veje samt om, i hvilket omfang der fra de tilstødende arealer vil blive direkte adgang til vejen. Byggelinjer kan pålægges for en periode af højst 10 år. Byggelinjepålægget kan forlænges med indtil 10 år ad gangen.

Stk. 2. Forinden bestemmelse træffes efter stk. 1 med hensyn til hovedlandeveje, skal de kommunale myndigheder, i hvis område vejen forløber, have adgang til at udtale sig.

§ 36. Når en vejs optagelse på vejplan er under forberedelse efter reglerne i kapitel 3, eller byggelinjer til sikring af vejen er under udarbejdelse efter reglerne i § 35, kan vejbestyrelsen nedlægge forbud mod, at der på en ejendom, der berøres af planlægningen, foretages de foranstaltninger, der er omhandlet i § 34, stk. 3. Sådant forbud kan kun nedlægges for et tidsrum af et år og kan ikke nedlægges mere end én gang.

Stk. 2. Det påhviler en kommunalbestyrelse at indgive indberetning til vedkommende vejbestyrelse, forinden der meddeles tilladelse til et byggeri, der må antages at komme i strid med en vejlinje, der er optaget på vejplan, men som ikke er sikret ved byggelinje. Såfremt vejbestyrelsen ikke inden 2 måneder efter at have modtaget sådan underretning nedlægger forbud i henhold til stk. 1 mod den påtænkte anvendelse af ejendommen, kan byggetilladelse udfærdiges efter de sædvanlige regler.

§ 37. Om pålæg af byggelinjer efter §§ 34 og 35 og om forlængelse af byggelinjer efter § 35 skal der ske offentlig kundgørelse i stedlige blade efter vejbestyrelsens bestemmelse, ligesom vejbestyrelsen skal sende meddelelse til de ejere og brugere, hvis ejendomme direkte berøres af pålægget, og hvis adkomst fremgår af tingbogen. I de i § 35 omhandlede tilfælde fremlægges den af vejbestyrelsen udarbejdede plan på kommunekontoret i de kommuner, der berøres af planen, eller på andet for beboerne bekvemt sted. Underretning sendes endvidere til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Byggelinjebestemmelser, som er offentligt kundgjort, skal respekteres fra kundgørelsens dato såvel af ejendommenes ejere og brugere som af panthavere og andre indehavere af rettigheder over ejendomme, uanset hvornår deres rettigheder er erhvervet.

Stk. 3. Når de i § 4 fastsatte frister for klage er udløbet og afgørelse af klagerne er truffet, drager vejbestyrelsen omsorg for tinglysning af byggelinjebestemmelserne med angivelse af deres hjemmel.

Stk. 4. Vejbestyrelsen skal på ejerens anmodning oplyse denne om byggelinjernes beliggenhed på hans ejendom. Forinden byggearbejder iværksættes enten på et til en offentlig vej grænsende areal, hvorpå der er noteret bestemmelser i henhold til § 34, eller på et matrikelnummer, hvorpå der er noteret bestemmelser i henhold til § 35, er bygherren pligtig til hos vejbestyrelsen at indhente oplysning om, hvorvidt arbejdets udførelse vil komme i strid med den trufne byggelinjebestemmelse.

§ 38. Såfremt ejeren af et areal, der er pålagt byggelinjer efter §§ 34 eller 35, afskæres fra en udnyttelse af arealet, der er økonomisk rimelig og forsvarlig under hensyn til arealets beliggenhed og øvrige beskaffenhed, og som svarer til den udnyttelse, der finder sted af andre tilgrænsende eller omliggende arealer, kan ejeren begære arealet overtaget af vejbestyrelsen mod erstatning. Ejeren af et areal, der i ikke uvæsentligt omfang er pålagt byggelinjer efter § 35, kan tillige begære arealet overtaget af vejbestyrelsen mod erstatning, når byggelinjerne hindrer afhændelse af arealet og der foreligger særlige personlige grunde hos ejeren til at begære arealet overtaget. Udgør arealet kun en del af en ejendom, kan ejeren kræve hele ejendommen afstået, hvis den tilbageværende del af ejendommen bliver så lille eller således beskaffen, at den ikke skønnes hensigtsmæssigt at kunne bevares som selvstændig ejendom eller udnyttes på rimelig måde.

Stk. 2. Begæring om overtagelse skal, for så vidt angår byggelinjer, der er pålagt efter § 34, fremsættes inden 6 måneder efter, at ejeren har fået meddelelse om byggelinjebestemmelserne, eller hvis klage er indgivet inden 6 måneder efter, at endelig afgørelse af klagen er meddelt ejeren. Når særlige grunde foreligger, kan vejbestyrelsen tillade, at begæring om overtagelse fremsættes efter udløbet af de nævnte frister. For byggelinjer, der er pålagt efter § 35, gælder ingen frist for begæring om overtagelse.

Stk. 3. Afslår vejbestyrelsen ejerens begæring efter stk. 1, eller opnås der ikke enighed om erstatningens størrelse, henvises sagen til de taksationsmyndigheder, der er nævnt i §§ 57 og 58.

Stk. 4. Taksationsmyndighederne afgør, om ejerens krav efter stk. 1 skal imødekommes, og fastsætter erstatning for arealets overtagelse efter reglerne i § 51.

Hjørneafskæring

§ 39. Når en ejendoms grænser mod offentlig vej, privat fællesvej eller udlagt privat fællesvej skærer hinanden under en vinkel, der er mindre end 135°, skal det således fremkommende hjørne i tilfælde af ny bebyggelse af grunden eller ombygning, der må sidestilles hermed, afskæres med en linje, der har en længde af mindst 5 m. For ældre områder med overvejende sluttet bebyggelse kan det bestemmes, at linjens længde nedsættes til 3 m.

Stk. 2. Stk. 1 gælder også for ejendomme, der fremkommer eller ændres ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, når den pågældende ejendom støder op til et sådant hjørne.

Stk. 3. Når en ejendom ved udstykning eller arealoverførsel får adgang ad en privat fællesvej eller udlagt privat fællesvej, der støder til en anden privat fællesvej, en udlagt privat fællesvej eller en offentlig vej på en sådan måde, at de sammenstødende vejgrænser skærer hinanden under en vinkel, der er mindre end 135°, skal de således fremkomne hjørner afskæres i overensstemmelse med reglerne i stk. 1. Kravet om hjørneafskæring gælder kun den ejendom, hvorfra der sker udstykning eller arealoverførsel, og kravet gælder ikke mark- eller skovarealer, forudsat at der ikke sker ændring af disses anvendelse.

§ 40. Hjørneafskæring skal foretages således, at den afskærende linje danner lige store vinkler med de to sammenstødende vejgrænser.

Stk. 2. Foranstående bestemmelser finder kun anvendelse i det omfang, hvori bestående bebyggelse ikke er til hinder for hjørneafskæringen.

Stk. 3. I forbindelse med samlede vejudlæg inden for større områder kan hjørneafskæringerne med samtykke fra vedkommende vejmyndighed (for offentlige veje vejbestyrelse) udformes anderledes end foran angivet.

Stk. 4. Afskårne hjørnearealer ved offentlig vej skal anlægges som en del af vejarealet af den pågældende vejbestyrelse. Udgifterne til eventuel fornøden hegnsflytning afholdes af vedkommende lodsejer.

Stk. 5. Afskårne hjørnearealer, der alene grænser til privat fællesvej, skal anlægges som vej efter vedkommende vejmyndigheds nærmere bestemmelse. Udgifterne hertil fordeles mellem de til vejen grænsende grunde efter reglerne om fordeling af udgifter til private fællesveje.

Stk. 6. Bestemmelsen i § 38 finder tilsvarende anvendelse ved hjørneafskæring.

§ 41. Hjørneafskæring som beskrevet i §§ 39 og 40 kan i øvrigt af vedkommende kommunale vejmyndighed kræves gennemført ved ekspropriation i overensstemmelse med reglerne i kapitel 5. Vedkommende kommune udreder i så fald udgifter til hegnsflytning og arealets anlæg som vej.

§ 42. Vejbestyrelsen kan meddele undtagelse fra og ophæve bestemmelser truffet i medfør af §§ 34 og 35. For så vidt angår bestemmelser truffet i medfør af § 35, skal vejbestyrelsen, når undtagelse fra eller ophævelse af bestemmelserne i væsentlig grad vil berøre planerne for vejens udbygning, forinden indhente udtalelse fra de myndigheder, der har udtalt sig om byggelinjepålægget efter § 35, stk. 2.

Stk. 2. Vejbestyrelsen - for så vidt angår private fællesveje vejmyndigheden - kan meddele undtagelse fra bestemmelserne i §§ 39 og 40.