Kapitel 10 – Myndighederne

§ 45. Miljøministeren kan henlægge sine opgaver efter loven til Miljøstyrelsen eller andre statslige myndigheder og institutioner. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til klage over disse myndigheders afgørelser, herunder at disse myndigheder har den endelige administrative afgørelse i sådanne sager.

Stk. 2. Ved varetagelsen af de opgaver, der påhviler ministeren, bistås denne af Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen. Efter forhandling med pågældende minister kan miljøministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang Arbejdstilsynet, institutioner under Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, told- og skatteforvaltningen og politiet medvirker ved varetagelsen af opgaver efter loven.

§ 46. Ministeren kan bemyndige kommunalbestyrelsen eller den myndighed, der i øvrigt fører tilsyn og kontrol med den pågældende virksomhed efter reglerne i kapitel 9 i lov om miljøbeskyttelse, til at udføre opgaver i forbindelse med tilsynet med, at loven og forskrifter udfærdiget efter loven overholdes.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over tilsynsmyndighedens afgørelser efter stk. 1, herunder at tilsynsmyndighedens afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 47. Ministeren kan fastsætte regler om den tilsyns- og kontrolvirksomhed, som de i § 45 og § 46 nævnte myndigheder skal udøve, og om samvirket mellem myndighederne i øvrigt.

§ 47 a. Ministeren kan indgå aftale om hel eller delvis privat finansiering af tilsynet efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr til hel eller delvis dækning af udgifterne ved tilsyn efter loven, bortset fra tilsyn efter kapitel 7, eller regler fastsat i medfør af loven.

§ 48. Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet er af underordnet betydning.

Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte situationer skal tilsynsmyndigheden meddele den for forholdet ansvarlige, at det ulovlige forhold, herunder salg af stoffet, produktet eller varen, skal bringes til ophør. I den forbindelse kan tilsynsmyndigheden derudover påbyde den ansvarlige straks eller inden for en nærmere angivet frist for egen regning at

1. give efterfølgende oplysning om faren ved stoffet, produktet eller varen, og hvordan faren kan forebygges,

2. afhjælpe forhold, som er årsag til faren,

3. tilbagetage stoffet, produktet eller varen fra markedet og

4. destruere stoffet, produktet eller varen på forsvarlig vis.

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan, når det skønnes påkrævet, oplyse offentligheden om farerne ved et stof, et produkt eller en vare.

Stk. 4. Såfremt tilsynsmyndigheden ikke modtager oplysninger, der er nævnt i § 38 d, om sammensætningen af et stof, et produkt eller en vare, kan tilsynsmyndigheden forbyde import, salg eller anvendelse af stoffet, produktet eller varen eller påbyde producenten eller importøren inden for en bestemt frist at udføre eller lade udføre de nødvendige undersøgelser til dokumentation for, at stoffet, produktet eller varen opfylder de fastsatte krav.

Stk. 5. Tilsynsmyndighedens afgørelse efter stk. 1-4 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 49. Tilsynsmyndighederne og personer, der af disse myndigheder er bemyndiget dertil, har uden retskendelse mod behørig legitimation adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler for at tilvejebringe oplysninger til brug for beslutninger efter loven eller regler fastsat i henhold til loven.

Stk. 2. Politiet yder bistand hertil. Nærmere regler herom kan fastsættes af miljøministeren efter aftale med justitsministeren.

§ 50. Tilsynsmyndighederne kan åbne emballage og udtage prøver, herunder af varer, til nærmere undersøgelse uden vederlag. Kvittering for modtagelsen skal udfærdiges efter begæring. Producenten eller portøren af den udtagne prøve er forpligtet til at godtgøre en detailforhandler prøvens fakturapris mod forevisning af kvitteringen.

§ 51. Tilsynsmyndighederne har pligt til at give ministeren eller den myndighed, ministeren bestemmer, alle oplysninger vedrørende tilsyns- og kontrolvirksomheden.

§ 51 a. Der opkræves en afgift på 500 kr. for udstedelse af eksportcertifikat til stoffer eller produkter, der er omfattet af loven eller af bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven. Er et tilsvarende certifikat udstedt før af den pågældende myndighed, er afgiften dog kun 100 kr. Hvis et eksportcertifikat ønskes udfærdiget på to hverdage eller derunder, er afgiften det dobbelte. Betalingen af afgift skal ske samtidig med anmodningen om udstedelsen af certifikatet.

§ 51 b. Bestemmelserne i dette kapitel finder også anvendelse i forbindelse med administration og kontrol af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende de af denne lov omfattede kemiske stoffer, produkter og varer. Bestemmelserne finder endvidere anvendelse i tilfælde, hvor en udenlandsk myndighed anmoder ministeren eller tilsynsmyndighederne om oplysninger til brug for administration og kontrol af det pågældende lands lovgivning.

§ 51 c. Miljøministeren fastsætter regler om sagsbehandlingen, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser.