Kapitel 3 – Statens og kommunens formidlingsindsats

§ 5. Staten har til opgave at formidle arbejde til alle arbejdssøgende samt yde assistance til arbejdsgivere til at finde arbejdskraft.

Stk. 2. Formidling af arbejde kan bl.a. ske

1. ved, at en arbejdssøgende direkte sættes i forbindelse med en arbejdsgiver, der har brug for arbejdskraft,

2. ved at indhente og videregive information om udbud af arbejdskraft til arbejdsgivere og om beskæftigelsesmuligheder til arbejdssøgende eller

3. ved at etablere mulighed for, at virksomheder og arbejdssøgende f.eks. via databaser selv kan etablere kontakt.

Stk. 3. Kommunen kan formidle arbejde til personer, der modtager eller søger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om social service og integrationsloven.

Stk. 4. Arbejdsløshedskasserne kan formidle arbejde til egne ledige medlemmer.

§ 6. Når en faglig organisation skriftligt og fyldestgørende har givet oplysninger om, at en arbejdsgiver er omfattet af strejke eller lockout, må der ikke formidles arbejdskraft til arbejdsgiveren, før konflikten er hævet eller kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig.

§ 7. For at fremme beskæftigelsen og modvirke ubalance på arbejdsmarkedet kan staten tilbyde økonomisk støtte til arbejdssøgende og arbejdsgivere til gennemførelse af særlige formidlingsaktiviteter.

Stk. 2. Aktiviteterne kan bestå af informationsaktiviteter, der retter sig mod særlige uddannelses‑ eller arbejdsområder, arbejdssøgende med særlige kvalifikationer eller behov, befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning og lignende.

§ 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om formidling af arbejde, herunder formidling til tilbud efter kapitel 10-12, om særlige formidlingsaktiviteter og om støtte til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde. Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler om, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, kan pålægges at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med staten eller kommunen, at der sker henvisning af arbejdssøgende.