← Folketingsvalgloven

§ Folketingsvalgloven · kapitel 18 af 32

Kapitel 2 – Valgkredse og afstemningsområder.

LBK nr 704 af 27/06/2004

Stedlig mandatfordeling

§ 7. Til Folketinget vælges i alt 179 medlemmer, heraf 2 medlemmer på Færøerne og 2 medlemmer i Grønland.

Stk. 2. Regler om valget på Færøerne og i Grønland fastsættes ved særlige love.

§ 8. Landet er inddelt i 3 landsdele: København-Frederiksberg, Øerne og Jylland.

Stk. 2. Landsdelene er inddelt i stor- og amtskredse, jf. bilaget til loven (valgkredsfortegnelsen). København-Frederiksberg består af 3 storkredse. Øerne og Jylland består af hver 7 amtskredse.

Stk. 3. Stor- og amtskredsene er inddelt i opstillingskredse, jf. valgkredsfortegnelsen. En opstillingskreds består af en eller flere kommuner eller af en del af en kommune. For opstillingskredse, der består af flere kommuner, udføres de fælles funktioner i den kommune, der i valgkredsfortegnelsen er angivet som kredskommune.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan ved bekendtgørelse foretage mindre ændringer i valgkredsfortegnelsen.

§ 9. Hver kommune eller del af en kommune i en opstillingskreds er inddelt i afstemningsområder. En kommune eller del af en kommune kan dog udgøre ét afstemningsområde. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om oprettelse, ændring eller nedlæggelse af afstemningsområder.

§ 10. Af landets 175 mandater er 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater. Fordelingen af mandaterne på landsdele og på stor- og amtskredse fastsættes og bekendtgøres af indenrigsministeren efter offentliggørelsen af folketallet pr. 1. januar 1985, 1990, 1995 osv., og fordelingen gælder derefter for de følgende valg.

Stk. 2. Fordelingen foretages på grundlag af forholdstal, der for hver landsdel og hver stor- og amtskreds beregnes som summen af landsdelens, henholdsvis stor- og amtskredsens: 1) folketal, 2) vælgertal ved sidste folketingsvalg og 3) areal i kvadratkilometer multipliceret med 20. Hvis de mandattal, der fremkommer ved fordelingen, ikke er hele tal og derfor tilsammen ikke giver det fornødne antal mandater, når brøkerne bortkastes, forhøjes de største brøker, indtil antallet er nået (den største brøks metode). Er to eller flere brøker lige store, foretages lodtrækning.

Stk. 3. Efter beregningsmetoden i stk. 2 fordeles først de 175 mandater på de 3 landsdele. Derefter fordeles på tilsvarende måde de 135 kredsmandater på landsdelene. Endelig fordeles kredsmandaterne på de enkelte stor- og amtskredse inden for landsdelen.

Stk. 4. Hvis der ved beregningen efter stk. 3 ikke tilfalder Bornholms amtskreds mindst 2 kredsmandater, foretages en fornyet fordeling af kredsmandaterne, hvor der forlods tillægges Bornholms amtskreds 2 kredsmandater. De resterende 133 kredsmandater fordeles endeligt på de øvrige stor- og amtskredse som angivet i stk. 3.

Stk. 5. Antallet af tillægsmandater, der skal tilfalde hver landsdel, beregnes som forskellen mellem det samlede mandattal i landsdelen og antallet af kredsmandater i landsdelen.