Folketingsvalgloven § 8
§ 8. Landet er inddelt i 3 landsdele: København-Frederiksberg, Øerne og Jylland.
Stk. 2. Landsdelene er inddelt i stor- og amtskredse, jf. bilaget til loven (valgkredsfortegnelsen). København-Frederiksberg består af 3 storkredse. Øerne og Jylland består af hver 7 amtskredse.
Stk. 3. Stor- og amtskredsene er inddelt i opstillingskredse, jf. valgkredsfortegnelsen. En opstillingskreds består af en eller flere kommuner eller af en del af en kommune. For opstillingskredse, der består af flere kommuner, udføres de fælles funktioner i den kommune, der i valgkredsfortegnelsen er angivet som kredskommune.
Stk. 4. Indenrigsministeren kan ved bekendtgørelse foretage mindre ændringer i valgkredsfortegnelsen.
Kilde: Retsinformation.dk