§ Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed · kapitel 51 af 58
Kapitel 23 – *
LBK nr 645 af 05/08/2002
Bygningsbrandforsikring
§ 207. Et forsikringsselskab, der tegner bygningsbrandforsikring, skal med de begrænsninger, der følger af dets vedtægter eller dets koncession, overtage forsikring af enhver bygning.
Stk. 2. Selskabet kan dog afvise at forsikre:
-
bygninger, der ikke er forsvarligt indrettet mod brandfare;
-
forladte bygninger.
§ 208. Et selskab kan ikke bringe en forsikring til ophør på grund af manglende betaling af præmie.
Stk. 2. En forsikringstager kan kun bringe forsikringen til ophør med samtykke af de berettigede ifølge samtlige adkomster og hæftelser, der er tinglyst på ejendommen, medmindre ejendommen uden forringelse af disses retsstilling forsikres i et andet selskab, som har koncession til at drive bygningsbrandforsikring.
§ 209. Finanstilsynet fastsætter minimumsbetingelser for forsikringsselskabers tegning af bygningsbrandforsikring.
Stk. 2. For at sikre forsikringsdækning i tilfælde af et selskabs konkurs eller likvidation kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om gensidig hæftelse for alle forsikringsselskaber, der har tegnet bygningsbrandforsikring for bygninger her i landet.
Stk. 3. Beløb, som indgår i boet fra dækning ved genforsikring af bygningsbrandforsikring, anvendes forlods til dækning af krav fra forsikringsselskaber, der har opfyldt forsikringsforpligtelser, som påhvilede det under konkurs eller likvidation værende forsikringsselskab. Kravet viger dog for de i konkurslovens §§ 93 og 94 nævnte fordringer, i det omfang disse fordringer ikke kan dækkes af boets øvrige midler.
§ 210. Selskabet har udpantningsret for præmier med påløbne renter og andre omkostninger. Selskabet har endvidere panteret for ydelserne i den forsikrede ejendom efter ejendomsskat til stat og kommune i 1 år fra forfaldstid.
Kapitel 23 A
Arbejdsskadeforsikring
§§ 210 a-210 m. (Ophævet).