§ Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed · kapitel 32 af 58
Kapitel 2 – *
LBK nr 645 af 05/08/2002
Almindelige regler om forsikringsvirksomhed
§ 5. Forsikringsvirksomhed efter denne lov må kun udøves af:
-
aktieselskaber, gensidige selskaber og pensionskasser efter kapitel 22, der har fået Finanstilsynets tilladelse (koncession) efter § 9, stk. 1, 1. pkt.,
-
udenlandske forsikringsselskaber, der opfylder betingelserne i § 211, stk. 1, eller 213, stk. 1, samt udenlandske forsikringsselskaber, der har fået tilladelse (koncession) af Finanstilsynet, og
§ 6. Et forsikringsselskab må ikke drive anden virksomhed end den forsikringsvirksomhed, der angives i koncessionen, medmindre andet følger af stk. 3 samt af § 6 a.
Stk. 2. Et forsikringsselskab antages at drive anden virksomhed, såfremt selskabet udøver en bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed, der driver virksomhed af anden art end forsikringsvirksomhed eller virksomhed efter § 6 a.
Stk. 3. Et forsikringsselskab kan i fællesskab med andre virksomheder drive anden virksomhed, såfremt
-
forsikringsselskabet ikke direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på virksomheden,
-
forsikringsselskabet ikke driver virksomheden sammen med pengeinstitutter, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber eller realkreditinstitutter, der indgår i koncern eller administrationsfællesskab med forsikringsselskabet, og
-
virksomheden udøves i et andet selskab end forsikringsselskabet.
Stk. 4. Et forsikringsselskabs eventuelle dattervirksomheder anses i forening med moderselskabet som ét forsikringsselskab ved anvendelse af stk. 2 og 3.
*Stk. 5.*Hvis et forsikringsselskab eller en koncern ved erhvervelse, fusion m.v. kommer til at drive anden virksomhed i strid med stk. 1 eller 3, kan Finanstilsynet fastsætte en frist for afhændelsen af den anden virksomhed, hvis en umiddelbar afhændelse vil være forbundet med et økonomisk tab.
§ 6 a. Ud over forsikringsvirksomhed må et forsikringsselskab drive følgende virksomhed:
-
agentur for forsikringsselskaber og for andre selskaber, der er under Finanstilsynets tilsyn,
-
opføre, eje og drive fast ejendom som varig anbringelse af midler og
-
andre forretninger, der må anses for accessoriske til selskabets forsikringsvirksomhed.
Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at en virksomhed, der omfattes af stk. 1, nr. 3, skal udøves af et andet selskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 3. Forsikringsselskaber kan gennem datterselskaber drive virksomhed, som ikke er angivet i selskabets koncession, når datterselskabet alene driver virksomhed, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn.
Stk. 4. Forsikringsselskaber kan for at sikre allerede foretagne investeringer midlertidigt drive anden virksomhed eller medvirke ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Indberetning herom skal gives til Finanstilsynet.
§ 7. (Ophævet)
§ 8. Livsforsikringsvirksomhed må ikke i samme selskab forenes med anden forsikringsvirksomhed. Livsforsikringsselskaber kan dog ud over livsforsikringsvirksomheden udøve virksomhed inden for forsikringsklasserne 1 og 2, jf. bilag 2. Endvidere kan genforsikring af livsforsikring og anden forsikring udøves af samme selskab.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om afgrænsning af den forsikringsvirksomhed, som livsforsikringsselskaber kan udøve, og om afgrænsning af den forsikringsvirksomhed, som andre forsikringsselskaber kan udøve.
Stk. 3. Sker der ændringer i de i stk. 2 nævnte afgrænsninger, kan et forsikringsselskab, som hidtil har kunnet udøve den samlede virksomhed inden for samme selskab, fortsætte hermed. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere vilkår herfor.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om, i hvilket omfang livsforsikringsselskabernes risici under forsikringsklasserne 1 og 2, jf. bilag 2, er omfattet af denne lovs særlige regler for livsforsikringsvirksomhed.
§ 9. Et forsikringsselskab skal have Finanstilsynets tilladelse (koncession) til at drive forsikringsvirksomhed. Et selskab har ret til uden tidsbegrænsning at få koncession, når det opfylder lovens betingelser og er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. Forinden koncession er givet og registrering er sket, må selskabet ikke tegne forsikringer. Denne bestemmelse er dog ikke til hinder for, at der med henblik på stiftelse af et gensidigt forsikringsselskab kan ske indtegning af medlemmer, såfremt forsikringsmæssigt ansvar ikke begynder at løbe og præmie ikke opkræves, forinden selskabet er registreret.
Stk. 3. Ved meddelelse af koncession eller ændringer i koncession fremsender Finanstilsynet samtidig genpart heraf til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretager registrering af koncessionsdato.
Stk. 4. Finanstilsynet kan tilbagekalde et selskabs koncession, såfremt den ikke har været benyttet i 2 år eller mere.
§ 9 a. Finanstilsynet kan nægte et forsikringsselskab koncession, hvis et medlem af forsikringsselskabets direktion eller bestyrelse
-
må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen eller hvervet,
-
er dømt for strafbart forhold og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet eller
-
i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig måde.
Stk. 2. Tilladelse kan desuden nægtes, hvis de i kapitel 3 a nævnte kapitalejere skønnes at ville modvirke en forsvarlig drift af forsikringsselskabet.
Stk. 3. Tilladelse kan endvidere nægtes, hvis der foreligger snævre forbindelser mellem forsikringsselskabet og andre virksomheder eller personer, og hvis disse forbindelser vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver.
Stk. 4. Ved snævre forbindelser forstås
-
direkte eller indirekte forbindelser af den i lov om finansiel virksomhed § 2, stk. 1, nr. 6, angivne art,
-
direkte eller indirekte besiddelse af mindst 20 pct. af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed eller
-
flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. nr. 1, med en virksomhed.
Stk. 5. Finanstilsynet kan nægte tilladelse, såfremt lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, vedrørende en virksomhed eller en person, som forsikringsselskabet har snævre forbindelser med, vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver.
§ 10. Et forsikringsselskab må ikke registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, før Finanstilsynet har givet koncession.
§ 11. Et forsikringsselskabs navn skal tydeligt angive selskabets egenskab af forsikringsselskab. Andre selskaber m. v. må ikke i deres benævnelser eller henvendelser til offentligheden benytte ord, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de driver forsikringsvirksomhed.
Stk. 2. Et gensidigt forsikringsselskab skal i sin benævnelse benytte ordene »gensidigt selskab« eller deraf dannede forkortelser eller på anden tydelig måde angive sin egenskab af gensidigt selskab. Bestemmelserne i § 153 i lov om aktieselskaber finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.