§ Bekendtgørelse af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. · kapitel 10 af 17
Kapitel 10 – *Forsøg*
LBK nr 145 af 26/02/1998
§ 144. Med henblik på at fremme mulighederne for at iværksætte forsøg med nye byggemetoder, boligformer eller forhold vedrørende driften af alment byggeri, herunder udlejning og anvisning af almene boliger, kan boligministeren i særlige tilfælde tillade, at de for alment byggeri fastsatte bestemmelser fraviges.
§ 145. (Ophævet)
§ 146. Til almene boliger kan boligministeren i hvert finansår inden for en ramme på 5 mio. kr. yde tilsagn om tilskud til:
-
- Forskning, udvikling, forsøg og oplysning vedrørende opførelse og drift af alment boligbyggeri og dettes samspil med det øvrige boligmarked.
-
- Udviklingsomkostninger med henblik på at fremme mulighederne for at iværksætte forsøg med nye eller ændrede byggeprocesser og -produkter, tekniske installationer, bolig- og bygningsudformning, drifts- og vedligeholdelsesmetoder, herunder forsøg med økologiske, totaløkonomiske og arkitektoniske løsninger og nybyggeri i byfornyelsesområder.
-
- Forsøg med at tilvejebringe passende boligforhold for hjemløse og andre vanskeligt stillede grupper.
Stk. 2. Ud over tilskud efter stk. 1 kan boligministeren yde tilskud til dækning af merudgifter ved planlægning og udførelse af forsøgs- og udviklingsopgaver samt registrering og formidling af forsøgsresultater i direkte tilknytning til forsøgsbyggeri og dettes samspil med det øvrige boligmarked.
Stk. 3. I det omfang statens tilsagn om tilskud efter stk. 1 i det enkelte år udgør mindre end 5 mio. kr., kan det ikke anvendte beløb overføres til næstfølgende finansår.
§ 147. (Ophævet)
§ 148. (Ophævet)
§ 149. Boligministeren fastsætter nærmere regler om de i dette kapitel nævnte forhold.