Bekendtgørelse af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. § 146
§ 146. Til almene boliger kan boligministeren i hvert finansår inden for en ramme på 5 mio. kr. yde tilsagn om tilskud til:
-
- Forskning, udvikling, forsøg og oplysning vedrørende opførelse og drift af alment boligbyggeri og dettes samspil med det øvrige boligmarked.
-
- Udviklingsomkostninger med henblik på at fremme mulighederne for at iværksætte forsøg med nye eller ændrede byggeprocesser og -produkter, tekniske installationer, bolig- og bygningsudformning, drifts- og vedligeholdelsesmetoder, herunder forsøg med økologiske, totaløkonomiske og arkitektoniske løsninger og nybyggeri i byfornyelsesområder.
-
- Forsøg med at tilvejebringe passende boligforhold for hjemløse og andre vanskeligt stillede grupper.
Stk. 2. Ud over tilskud efter stk. 1 kan boligministeren yde tilskud til dækning af merudgifter ved planlægning og udførelse af forsøgs- og udviklingsopgaver samt registrering og formidling af forsøgsresultater i direkte tilknytning til forsøgsbyggeri og dettes samspil med det øvrige boligmarked.
Stk. 3. I det omfang statens tilsagn om tilskud efter stk. 1 i det enkelte år udgør mindre end 5 mio. kr., kan det ikke anvendte beløb overføres til næstfølgende finansår.
Kilde: Retsinformation.dk