Bekendtgørelse af lov om offentlige veje § 57
§ 57. Til afgørelse af erstatningsspørgsmålet, jf. § 52, nedsætter trafikministeren en eller om fornødent flere taksationskommissioner for hver amtsrådskreds samt for Københavns og Frederiksberg kommuner.
Stk. 2. En taksationskommission består af en af trafikministeren udnævnt formand, der skal være underretsdommer eller dommerfuldmægtig, samt 2 andre medlemmer, der af formanden udtages for den enkelte taksationsforretning blandt de for amtsrådskredsen dertil udpegede personer, jf. stk. 3.
Stk. 3. I hver amtsrådskreds udpeger amtsrådet 24 personer, der for amtsrådets funktionstid optages på en liste over medlemmer af taksationskommissionen eller taksationskommissionerne i amtsrådskredsen.
Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser udpeger for deres funktionstid henholdsvis 18 og 4 personer til optagelse på listen for Københavns amtsrådskreds.
Kilde: Retsinformation.dk