Bekendtgørelse af lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (* 1) (* 13) (Kildeskat) § 67
§ 67. (* 14) Har nogen, der er skattepligtig efter § 1, erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i slutskatten, jf. § 60, stk. 1, litra d. Er den indeholdte udbytteskat endelig betaling af skatten, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1, indgår beløbet ikke i slutskatten, og der foretages ikke modregning efter 1. pkt.
Stk. 2. Har nogen, der er skattepligtig efter § 1, stk. 2, i dødsboskatteloven, og som ikke er fritages for beskatning efter § 6 i dødsboskatteloven, erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i dødsboskatten. I det omfang udbytteskatten ikke kan anvendes til modregning i dødsboskatten, udbetales den kontant. Er den indeholdte udbytteskat en endelig betaling af skatten, jf. personskattelovens § 8 a, stk. 1, indgår udbytteskatten ikke i slutskatten, og der foretages ikke modregning efter 1. pkt.
Stk. 3. Har nogen, der er skattepligtig efter § 1 i selskabsskatteloven eller efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v., erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, modregnes udbytteskatten i den indkomstskat, der af den skattepligtige skal betales i det kalenderår, i hvilket udbyttet er erhvervet. I det omfang beløbet ikke kan anvendes til sådan modregning, udbetales det kontant. Endvidere kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at der skal ske kontant udbetaling.
Stk. 4. Har nogen, som ikke er skattepligtig her i landet, erhvervet udbytte, hvori der efter § 65 er indeholdt udbytteskat, udbetales der efter begæring den pågældende et beløb svarende til udbytteskatten.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 2 og stk. 3 gælder ikke for de investeringsforeninger, der omfattes af lov nr. 166 af 16. maj 1962.
Stk. 6. Enhver, der hæver eller får godskrevet udbytte, kan, når han på fyldestgørende måde godtgør sin identitet, forlange, at den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen, samtidig i en af skatteministeren foreskreven form attesterer den stedfundne udbetaling eller godskrivning.
Stk. 7. (* 7) For skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, udbetales udbytteskat, der ikke kan modregnes i slutskatten, og som ikke er endelig efter personskattelovens § 8 a, stk. 1, som overskydende skat efter reglerne i § 62 C. Er udbyttemodtageren ikke omfattet af § 1, stk. 1, udbetales beløbet kun kontant, hvis det udgør 25 kr. eller derover.
Kilde: Retsinformation.dk