Bekendtgørelse af lov om opkrævning af indkomstskat for personer m.v. (* 1) (* 13) (Kildeskat) § 66 A

§ 66 A. Royaltyskat forfalder til betaling ved udbetalingen eller godskrivningen af royalty og skal indbetales til det offentlige i den påfølgende måned inden for nærmere af skatteministeren fastsatte frister. Ved for sen indbetaling finder bestemmelsen i § 63, stk. 2, anvendelse. Den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen, skal samtidig med royaltyskattens indbetaling give oplysning herom i en af skatteministeren foreskreven form. Indsendelse af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 69 og 70 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Enhver, der hæver eller får godskrevet royalty, kan, når han på fyldestgørende måde godtgør sin identitet, forlange, at den, der foretager udbetalingen eller godskrivningen, samtidig i en af skatteministeren foreskreven form attesterer den stedfundne udbetaling eller godskrivning.

Kilde: Retsinformation.dk