Kapitel VIII.

§ 71. Stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig.

Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse

overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for

frihedsberøvelse.

Stk. 2. Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel

i loven.

Stk. 3. Enhver, der anholdes, skal inden 24 timer

stilles for en dommer. Hvis den anholdte ikke straks kan sættes på fri fod,

skal dommeren ved en af grunde ledsaget kendelse, der afsiges snarest muligt

og senest inden tre dage, afgøre, om han skal fængsles, og, hvis han kan

løslades mod sikkerhed, bestemme dennes art og størrelse. Denne bestemmelse

kan for Grønlands vedkommende fraviges ved lov, forsåvidt dette efter de

stedlige forhold må anses for påkrævet.

Stk. 4. Den kendelse, som dommeren afsiger, kan af

vedkommende straks særskilt indbringes for højere ret.

Stk. 5. Ingen kan underkastes varetægtsfængsel for en

forseelse, som kun kan medføre straf af bøde eller hæfte.

Stk. 6. Udenfor strafferetsplejen skal lovligheden af

en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende myndighed, og som

ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er

berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de

almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse. Nærmere

regler herom fastsættes ved lov.

Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer

undergives et af folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have

adgang til at rette henvendelse.

§ 72. Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse,

beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-,

telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen

undtagelse, alene ske efter en retskendelse.

§ 73. Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan

tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan

kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

Stk. 2. Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af

ejendom er vedtaget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en

frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først

indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til folketinget har fundet

sted, og forslaget påny er vedtaget af det derefter sammentrædende folketing.

Stk. 3. Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens

lovlighed og erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene. Prøvelsen

af erstatningens størrelse kan ved lov henlægges til domstole oprettet i

dette øjemed.

§ 74. Alle indskrænkninger i den fri og lige adgang

til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal hæves ved lov.

§ 75. Stk. 1. Til fremme af almenvellet bør det

tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på

vilkår, der betrygger hans tilværelse. Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære

sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget

til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som

loven herom påbyder.

§ 76. Alle børn i den undervisningspligtige alder har

ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv

sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der

almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene

undervise i folkeskolen.

§ 77. Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og

tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og

andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.

§ 78. Stk. 1. Borgerne har ret til uden forudgående

tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.

Stk. 2. Foreninger, der virker ved eller søger at nå

deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af

anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom.

Stk. 3. Ingen forening kan opløses ved en

regeringsforanstaltning. Dog kan en forening foreløbig forbydes, men der skal

da straks anlægges sag imod den til dens opløsning.

Stk. 4. Sager om opløsning af politiske foreninger skal

uden særlig tilladelse kunne indbringes for rigets øverste domstol.

Stk. 5. Opløsningens retsvirkninger fastsættes nærmere

ved lov.

§ 79. Borgerne har ret til uden forudgående

tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret

til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem

kan befrygtes fare for den offentlige fred.

§ 80. Ved opløb må den væbnede magt, når den ikke

angribes, kun skride ind, efter at mængden tre gange i kongens og lovens navn

forgæves er opfordret til at skilles.

§ 81. Enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin

person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som

loven foreskriver.

§ 82. Kommunernes ret til under statens tilsyn

selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov.

§ 83. Enhver i lovgivningen til adel, titel og rang

knyttet forret er afskaffet.

§ 84. Intet len, stamhus, fideikommisgods eller andet

familiefideikommis kan for fremtiden oprettes.

§ 85. For forsvarsmagten er de i §§ 71, 78 og 79

givne bestemmelser kun anvendelige med de indskrænkninger, der følger af de

militære loves forskrifter.