§ Grundloven · kapitel 7 af 11
Kapitel VII.
Lov nr 169 af 05/06/1953
§ 66. Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.
§ 67. Borgerne har ret til at forene sig i samfund
for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at
intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den
offentlige orden.
§ 68. Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til
nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen.
§ 69. De fra folkekirken afvigende trossamfunds
forhold ordnes nærmere ved lov.
§ 70. Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller
afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske
rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.