Udbudsloven § 83

§ 83. En ordregiver kan endvidere anvende udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse ved nye bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser, der er en gentagelse af tilsvarende tjenesteydelser eller bygge- og anlægsarbejder, og som udføres af den økonomiske aktør, der blev tildelt den oprindelige kontrakt af den samme ordregiver, under følgende betingelser:

  1. Bygge- og anlægsarbejderne eller tjenesteydelserne er i overensstemmelse med et grundlæggende projekt.

  2. Den oprindelige kontrakt herom blev tildelt i henhold til en procedure i overensstemmelse med § 55.

  3. Udbudsmaterialet til det oprindelige udbud af det i nr. 1 nævnte grundlæggende projekt angiver omfanget af eventuelle yderligere bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser og betingelserne for tildeling heraf.

  4. Muligheden for at anvende denne fremgangsmåde er anført i det oprindelige udbudsmateriale. Ordregiveren skal tage den anslåede samlede værdi af de nye bygge- og anlægsarbejder eller tjenesteydelser i betragtning ved anvendelse af § 6.

  5. Der er ikke forløbet mere end 3 år efter indgåelsen af den oprindelige kontrakt.

Projektkonkurrencer

Kilde: Retsinformation.dk