Retsplejeloven § 988

§ 988. Hvis en straffesag genoptages i medfør af § 987, stk. 3, kan tilførsler til retsbogen om forklaringer afgivet af vidner og skønsmænd under den forudgående behandling foruden i de i § 871 nævnte tilfælde anvendes som bevismiddel, hvis ingen af parterne inden hovedforhandlingen har anmodet om fornyet afhøring.

Sjette afsnit.

Regler om behandlingen af private straffesager og om forfølgning af borgerlige krav under straffesager

Kilde: Retsinformation.dk