Lov om engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser, folkepension, børne- og ungeydelse og uddannelsesstøtte m.v. § 1
§ 1. Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler et engangsbeløb på 2.500 kr. til personer, der for november 2025 helt eller delvis modtog en af følgende forsørgelsesydelser:
-
Kontanthjælp efter § 16, engangshjælp efter § 25 a eller supplerende hjælp til førtidspension fra Færøerne eller Grønland efter § 27 b i lov om aktiv socialpolitik.
-
Førtidspension efter kapitel 3 i lov om social pension eller kapitel 2 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
-
Efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
-
Tidlig pension efter kapitel 3 b i lov om social pension.
-
Seniorpension efter kapitel 3 a i lov om social pension.
-
Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
-
Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb efter det dagældende kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik.
-
Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik.
-
Arbejdsløshedsdagpenge eller feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
-
Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge eller fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende.
-
Barselsdagpenge og ferieydelse m.v. fra Udbetaling Danmark efter barselsloven eller fra Søfartsstyrelsen efter bekendtgørelse om barselsdagpenge til søfarende.
-
Kompensation efter § 8 i lov om seniorjob.
-
Fleksløntilskud efter §§ 123 og 124 eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
-
Ledighedsydelse efter kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik.
-
Revalideringsydelse efter den dagældende § 71 i lov om aktiv socialpolitik eller tilskud til forsørgelse til revalidender, der modtog støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed efter den dagældende § 73 j i lov om aktiv socialpolitik.
Kilde: Retsinformation.dk