§ Lov om udpegning af retlige repræsentanter for visse tjenesteudbydere til indsamling af elektronisk bevismateriale i straffesager · kapitel 8 af 10
Kapitel 3 – Den centrale myndigheds kontrol og håndhævelse
LOV nr 262 af 11/02/2026
§ 4. Justitsministeren fastsætter regler om, hvilken myndighed der udpeges som central myndighed efter denne lov.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om klageadgang vedrørende afgørelser truffet af den centrale myndighed i medfør af denne lov, herunder afskæring af klageadgang.
§ 5. Den centrale myndighed kan meddele påbud til tjenesteudbydere og deres retlige repræsentanter om at opfylde lovens forpligtelser eller om at bringe overtrædelse af denne lov til ophør.
Stk. 2. Den centrale myndighed kan pålægge daglige eller ugentlige tvangsbøder ved manglende efterlevelse af påbud, jf. stk. 1.
§ 6. Overtrædelse af § 3 straffes med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.