Lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) § 22

§ 22. Hvert af regionsrådene for Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark vælger på sit konstituerende møde efter valgene efter § 21 medlemmer til de udvalg, kommissioner, bestyrelser og lign., hvori regionsrådet eller regionen i henhold til andre bestemmelser skal være repræsenteret den 1. januar 2026.

Stk. 2. Valgene sker efter reglerne i § 24, stk. 1 og 3, om valgmåde og §§ 25 og 26 om valg til udvalg m.v. i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 3. Valgene af de hverv, der er nævnt i stk. 1, sker med virkning fra den 1. januar 2026 til og med den 31. december 2029.

Kilde: Retsinformation.dk