§ Lov om Energiklagenævnet · kapitel 14 af 18
Kapitel 5 – Administrative bestemmelser, klage og søgsmål
LOV nr 468 af 14/05/2025
§ 13. Energiklagenævnet sekretariatsbetjenes af Nævnenes Hus.
Stk. 2. Ansatte i Nævnenes Hus anses i spørgsmål om møderet for retten i medfør af retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4, for at være ansat i Energiklagenævnet.
§ 14. Energiklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, medmindre andet følger af den lovgivning, som afgørelsen er truffet efter.
Stk. 2. Nævnets afgørelser kan indbringes for domstolene, senest 6 måneder efter at nævnets afgørelse er truffet, medmindre andet følger af den lovgivning, som afgørelsen er truffet efter.