Lov om styrket beredskab i energisektoren § 20
§ 20. Rådgivende missioner, som er nedsat i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kritiske enheders modstandsdygtighed, kan efter tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren vurdere de foranstaltninger, som virksomheder, der er kritiske enheder af særlig europæisk betydning efter § 5, stk. 1, har truffet for at opfylde deres forpligtelser i henhold til loven og regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 2. Rådgivende missioner kan anvende tilsynsforanstaltninger efter § 19, stk. 2, nr. 1 og 5, i det omfang det er nødvendigt for at gennemføre den pågældende rådgivende mission.
Stk. 3. Klima-, energi og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om at begrænse rådgivende missioners tilsynsforanstaltninger efter § 19, stk. 2, nr. 1 og 5, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til følgende:
-
Statens sikkerhed eller rigets forsvar.
-
Rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner.
-
Private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.
Kilde: Retsinformation.dk