KAPITEL 5 – FÆLLES PROCEDUREBESTEMMELSER

Artikel 34

Forbindelse mellem procedurer

1.  Et finansielt bidrag, der anmeldes som led i en fusion, jf. artikel 21, eller som led i et offentligt udbud, jf. artikel 29, kan være relevant for og kan vurderes i henhold til denne forordning i forbindelse med en anden økonomisk aktivitet.

2.  Et finansielt bidrag, der vurderes som led i en procedure for undersøgelser på eget initiativ i forbindelse med en bestemt økonomisk aktivitet, jf. artikel 10 eller 11, kan være relevant for og kan vurderes i henhold til denne forordning i forbindelse med en anden økonomisk aktivitet.

Artikel 35

Meddelelse af oplysninger

1.  Hvis en medlemsstat mener, at udenlandske subsidier måske forekommer og måske fordrejer det indre marked, videregiver den oplysningen herom til Kommissionen. Kommissionen kan på grundlag af denne oplysning beslutte at påbegynde en indledende undersøgelse i henhold til artikel 10 eller anmode om en anmeldelse i henhold til artikel 21, stk. 5, eller artikel 29, stk. 8.

2.  En fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning kan meddele Kommissionen enhver oplysning, som den måtte have om udenlandske subsidier, der kan fordreje det indre marked. Kommissionen kan på grundlag af denne oplysning beslutte at påbegynde en indledende undersøgelse i henhold til artikel 10 eller anmode om en anmeldelse i henhold til artikel 21, stk. 5, eller artikel 29, stk. 8.

3.  Kommissionen stiller i en særlig elektronisk database de ikkefortrolige udgaver af alle afgørelser, der er vedtaget i henhold til denne forordning, til rådighed for medlemsstaterne og de berørte ordregivende myndigheder eller ordregivere.

Artikel 36

Markedsundersøgelse

1.  Hvis de oplysninger, som Kommissionen råder over, giver anledning til begrundet mistanke om, at udenlandske subsidier inden for en bestemt sektor, til en bestemt type økonomisk aktivitet eller baseret på et bestemt støtteinstrument kan fordreje det indre marked, kan Kommissionen foretage en markedsundersøgelse af den pågældende bestemte sektor, den bestemte type økonomiske aktivitet eller brug af støtteinstrumentet. I løbet af denne markedsundersøgelse kan Kommissionen kræve, at de berørte virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder fremlægger de nødvendige oplysninger og kan foretage de nødvendige kontrolundersøgelser. Kommissionen kan også anmode de pågældende medlemsstater eller det pågældende tredjeland om at fremlægge oplysninger.

2.  Kommissionen offentliggør, når det er relevant, en rapport om resultaterne af sin markedsundersøgelse af bestemte sektorer, bestemte former for økonomisk aktivitet eller bestemte støtteinstrumenter og indhenter bemærkninger.

3.  Kommissionen kan anvende oplysningerne fra sådanne markedsundersøgelser inden for rammerne af denne forordnings procedurer.

4.  Artikel 13, 14, 15 og 17 finder anvendelse på markedsundersøgelser.

Artikel 37

Dialog med tredjelande

1.  Hvis Kommissionen efter en markedsundersøgelse i henhold til artikel 36 har mistanke om, at der forekommer gentagne udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, eller hvis flere håndhævelsesforanstaltninger i henhold til denne forordning blotlægger udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked og er ydet af samme tredjeland, kan Kommissionen indlede en dialog med det pågældende tredjeland for at undersøge mulighederne for at opnå ophør eller ændring af disse subsidier med henblik på at fjerne deres fordrejende virkninger på det indre marked. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om enhver relevant udvikling.

2.  Denne dialog med tredjelande forhindrer ikke Kommissionen i at træffe foranstaltninger i henhold til denne forordning. Individuelle foranstaltninger, der vedtages i henhold til denne forordning, drøftes ikke i denne dialog.

Artikel 38

Forældelsesfrister

1.  Kommissionens beføjelser i henhold til artikel 10 og 11 forældes efter ti år regnet fra den dag, hvor der er ydet udenlandske subsidier til en virksomhed. Enhver foranstaltning, som Kommissionen træffer i henhold til artikel 10, 13, 14 eller 15 i forbindelse med udenlandske subsidier, afbryder forældelsesfristen. Forældelsesfristen på ti år løber på ny efter hver afbrydelse.

2.  Kommissionens beføjelser til at pålægge bøder eller tvangsbøder i henhold til artikel 17, 26 og 33 forældes efter tre år regnet fra den dag, hvor den i artikel 17, 26 eller 33 omhandlede overtrædelse fandt sted. Ved vedvarende eller gentagne overtrædelser løber forældelsesfristen fra den dag, hvor overtrædelsen er ophørt. Enhver foranstaltning, som Kommissionen træffer vedrørende en overtrædelse som omhandlet i artikel 17, 26 eller 33, afbryder forældelsesfristen for pålæggelse af bøder eller tvangsbøder. Forældelsesfristen på tre år løber på ny efter hver afbrydelse.

3.  Kommissionens beføjelser til at håndhæve afgørelser om pålæggelse af bøder eller tvangsbøder i henhold til artikel 17, 26 og 33 forældes efter fem år regnet fra den dag, hvor Kommissionens afgørelse om pålæggelse af bøder eller tvangsbøder er vedtaget. Enhver foranstaltning, som Kommissionen eller en medlemsstat på Kommissionens anmodning træffer med henblik på at tvangsinddrive bøden eller tvangsbøden, afbryder denne forældelsesfrist. Forældelsesfristen på fem år løber på ny efter hver afbrydelse.

4.  Forældelsesfristen udløber senest den dag, hvor der er forløbet en periode svarende til to gange denne forældelsesfrist, forudsat at Kommissionen ikke har:

a) truffet en afgørelse i henhold til artikel 10 eller 11 i de tilfælde, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, eller

b) pålagt en bøde eller en tvangsbøde i den situation, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 2.

5. Forældelsesfristen suspenderes, så længe Kommissionens afgørelse er genstand for en verserende retssag ved Den Europæiske Unions Domstol.

Artikel 39

Modvirkning af omgåelse

1.  En virksomhed må ikke tilrettelægge finansielle transaktioner eller kontrakter for at omgå anmeldelseskravene i artikel 21, stk. 1 og 5, og artikel 29, stk. 1, 5 og 8.

2.  Kommissionen kan, når den har mistanke om, at en virksomhed har udøvet eller udøver en praksis, der er omhandlet i stk. 1, kræve, at virksomheden giver enhver oplysning, som Kommissionen finder nødvendig for at kunne afgøre, om virksomheden har udøvet eller udøver en praksis, der er omhandlet i stk. 1, og kan indlede en undersøgelse i henhold til artikel 21, stk. 4, eller artikel 30, stk. 4.

Artikel 40

Offentliggørelse af afgørelser

1.  Kommissionen offentliggør et resumé af de afgørelser, der er vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 3, litra a), således at alle fysiske eller juridiske personer, medlemsstater eller tredjelande, der har tildelt udenlandske subsidier, kan tilkendegive deres syn.

2.  Kommissionen offentliggør de afgørelser, som den vedtager i henhold til artikel 11, stk. 2, 3 og 4, artikel 25, stk. 3 og 6, og artikel 31, stk. 1, 2 og 3, i Den Europæiske Unions Tidende.

3.  Når Kommissionen offentliggør resuméer og afgørelser, tager den behørigt hensyn til virksomhedernes legitime interesse i at beskytte deres forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger.

Artikel 41

Afgørelsers adressater

1.  Kommissionen meddeler uden ophold en afgørelse rettet til en virksomhed eller en sammenslutning af virksomheder og giver denne virksomhed eller sammenslutning af virksomheder mulighed for at meddele Kommissionen, hvilke oplysninger i afgørelsen den anser for at være fortrolige.

2.  Kommissionen underretter den pågældende ordregivende myndighed eller ordregivende enhed om en afgørelse i henhold til artikel 31, stk. 1 og 3, rettet til en økonomiske aktør, der deltager i en offentlig udbudsprocedure.

3.  Afgørelser, der er vedtaget i henhold til artikel 29, stk. 4, og artikel 31, stk. 2, rettes til den pågældende ordregivende myndighed eller ordregivende enhed. Kommissionen forelægger den økonomiske aktør, som det er forbudt at tildele kontrakten, en genpart af denne afgørelse.

Artikel 42

Offentliggørelse og ret til forsvar

1.  Kommissionen giver, inden den vedtager en afgørelse i henhold til artikel 11, 12, 17, 18, artikel 25, stk. 3, artikel 26, 31 eller 33 den virksomhed, der undersøges, mulighed for at fremsætte bemærkninger til de grunde, på hvilke Kommissionen agter at basere sin afgørelse.

2.  Uanset stk. 1 kan en afgørelse i henhold til artikel 12 træffes foreløbigt, uden at den virksomhed, der undersøges, gives mulighed for på forhånd at fremsætte bemærkninger, forudsat at Kommissionen giver den denne mulighed snarest muligt efter at have truffet sin afgørelse.

3.  Kommissionen baserer kun sin afgørelse på grunde, som de berørte virksomheder har haft mulighed for at fremsætte bemærkninger til.

4.  For at den virksomhed, der undersøges, kan udøve sin ret i henhold til stk. 1, har den ret til indsigt i Kommissionens sagsakter. Retten til aktindsigt omfatter ikke Kommissionens eller medlemsstaternes fortrolige oplysninger eller interne dokumenter, og navnlig ikke korrespondance mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

Retten til aktindsigt er betinget af virksomhedernes eller sammenslutningerne af virksomheders legitime interesse i at beskytte deres forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger. Kommissionen kan anmode den virksomhed, der undersøges, og de virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, der har givet oplysninger til Kommissionen, om at aftale betingelser for at videregive disse oplysninger. Hvis virksomhederne eller sammenslutningerne af virksomheder ikke kan enes om disse betingelser, har Kommissionen beføjelse til at fastsætte betingelserne for videregivelse af oplysningerne.

Intet i dette stykke er til hinder for, at Kommissionen i det nødvendige omfang anvender og videregiver oplysninger, som viser, at der forekommer udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked.

Artikel 43

Tavshedspligt og fortrolighed

1.  Oplysninger, der indhentes i medfør af denne forordning, må kun anvendes til de formål, hvortil de er indhentet, medmindre den, der har givet oplysningerne, accepterer andet.

2.  Medlemsstaterne og Kommissionen, deres tjenestemænd og andre personer, der arbejder under deres tilsyn, sørger for beskyttelse af fortrolige oplysninger, som de får kendskab til under anvendelsen af denne forordning, i overensstemmelse med de relevante gældende regler. Med henblik herpå må de ikke videregive oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, og som de har fået kendskab til i medfør af denne forordning.

3.  Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for offentliggørelse af statistikker og rapporter, som ikke indeholder oplysninger, der gør det muligt at identificere bestemte virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder.

4.  Videregivelse af oplysninger, der meddeles i henhold til denne forordning, må ikke skade medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser.