§ Flagloven · kapitel 7 af 10
Kapitel 2 – Forbud mod flagning med visse udenlandske flag
LOV nr 1449 af 10/12/2024
§ 2. Det er forbudt at flage med andre landes nationalflag og områdeflag samt flag, der må sidestilles hermed, jf. dog stk. 2 og 3 og §§ 3-5.
Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 omfatter ikke finske, færøske, grønlandske, islandske, norske, svenske og tyske flag.
Stk. 3. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for Folketinget.
§ 3. Det er tilladt for diplomatiske repræsentationer at flage med udsenderstatens nationalflag på repræsentationens område, herunder repræsentationschefens bolig.
§ 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere bestemte flag ikke er omfattet af forbuddet i § 2, stk. 1.
§ 5. Politiet kan i særlige tilfælde meddele tilladelse, herunder fastsætte vilkår, til flagning med flag omfattet af § 2, stk. 1.
§ 6. Politiets afgørelser efter § 5 kan ikke påklages til rigspolitichefen eller Justitsministeriet.