LexBot — Danmarks juridiske opslagsværk

Lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter § 6

§ 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1-4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne eller Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 10. december 2024

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

FREDERIK R.

/ Morten Bødskov

Bilag 1

Forordning (EU) 2023/241

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2023/2411

af 18. oktober 2023

om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter og om ændring af forordning (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/1753

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 118, stk. 1, og artikel 207, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den 10. november 2020 vedtog Rådet konklusioner om politik for intellektuel ejendomsret, hvori det anførte, at det var rede til at overveje indførelse af et system for specifik beskyttelse af geografiske betegnelser for ikkelandbrugsprodukter på grundlag af en grundig konsekvensanalyse af dets potentielle omkostninger og fordele.

(2) I sin meddelelse af 25. november 2020 med titlen »Optimering af EU's innovative potentiale – En handlingsplan for intellektuel ejendomsret til støtte for EU's genopretning og modstandsdygtighed« forpligtede Kommissionen sig til på grundlag af en konsekvensanalyse at overveje, om der skal foreslås et EU-beskyttelsessystem for geografiske betegnelser for ikkelandbrugsprodukter

(3) I sin beslutning af 11. november 2021 om en handlingsplan for intellektuel ejendom til støtte for EU's genopretning og modstandsdygtighed fremhævede Europa-Parlamentet det faktum, at anerkendelsen af geografiske betegnelser for ikkelandbrugsprodukter er relevant for prioriteringerne i EU-programmer, der i øjeblikket er under udvikling, og understregede sin støtte til Kommissionens initiativ til på grundlag af en grundig konsekvensanalyse at oprette en effektiv og gennemsigtig beskyttelse på EU-plan af geografiske betegnelser for ikkelandbrugsprodukter med henblik på at tilpasse sig bl.a. Genèveaftalen under Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser (4) (»Genèveaftalen«), som giver mulighed for at beskytte geografiske betegnelser for både landbrugsprodukter og ikkelandbrugsprodukter.

(4) For at Unionen fuldt ud kan udøve sin enekompetence vedrørende den fælles handelspolitik og i fuld overensstemmelse med sine forpligtelser i henhold til Verdenshandelsorganisationens (WTO's) aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (»TRIPS-aftalen«), tiltrådte Unionen den 26. november 2019 i overensstemmelse med Rådets afgørelse (EU) 2019/1754 (5) Genèveaftalen, der forvaltes af Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO). Genèveaftalen giver mulighed for at opnå beskyttelse af geografiske betegnelser, uanset arten af de varer, de gælder for, og omfatter derfor håndværks- og industriprodukter. For fuldt ud at opfylde disse internationale forpligtelser er det en prioritet for Unionen at sikre, at der i hele Unionen findes ensartet anerkendelse og beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter.

(5) Der har i mange år på EU-plan været etableret beskyttelse af geografiske betegnelser for vin (6) og spiritus (7) samt landbrugsprodukter og fødevarer, herunder aromatiserede vine (8). Det er hensigtsmæssigt at indføre EU-beskyttelse af geografiske betegnelser for produkter, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for den eksisterende EU-ret, samtidig med at der sikres konvergens. Denne beskyttelse bør sigte mod at omfatte en lang række håndværks- og industriprodukter såsom natursten, træarbejder, smykker, tekstiler, kniplinger/broderier, bestik, glas, porcelæn samt huder og skind. Indførelsen af et sådant system til beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter vil være til gavn for forbrugerne ved at øge bevidstheden for så vidt angår produkternes ægthed. Det vil også have en positiv økonomisk indvirkning på mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder ved at styrke konkurrenceevnen, og det vil have en generel positiv indvirkning på beskæftigelse, udvikling og turisme i landdistrikter og mindre udviklede regioner. Et sådant system vil desuden også lette adgangen til tredjelandes markeder gennem handelsaftaler med Unionen og realisere det fulde potentiale af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter.

(6) Flere medlemsstater har nationale systemer for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter. Disse systemer er forskellige med hensyn til omfanget af beskyttelse, forvaltning og gebyrer og yder ikke beskyttelse uden for det nationale område. Andre medlemsstater har ikke beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter på nationalt plan. Dette fragmenterede og komplekse landskab af forskellige beskyttelsessystemer på medlemsstatsniveau kan medføre øgede omkostninger og retsusikkerhed for producenterne og være en hæmsko for investeringer i traditionelle håndværk i Unionen. Eksistensen af et harmoniseret EU-beskyttelsessystem er afgørende for at skabe den retssikkerhed, der er nødvendig for alle interessenter, og for at forebygge krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder i forbindelse med håndværks- og industriprodukter, således at Unionen bedre kan beskytte sine interesser, herunder på internationalt plan.

(7) Fremstillingen af produkter, der er tæt tilknyttet et bestemt geografisk område, er ofte afhængig af lokal knowhow og ofte baseret på brug af lokale produktionsmetoder, der er forankret i hjemregionens kulturelle og sociale arv for sådanne produkter. En effektiv beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder kan medvirke til at øge traditionelle håndværksfags rentabilitet og tiltrækningskraft. Det anerkendes, at en særlig beskyttelse af geografiske betegnelser bevarer og udvikler kulturarven i landbrugssektoren og håndværks- og industrisektoren. Der bør derfor fastsættes effektive procedurer for registrering på EU-plan af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter, der tager hensyn til særlige lokale og regionale forhold. Systemet for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter, der er fastsat i denne forordning, bør sikre, at produktions- og markedsføringstraditioner bevares og styrkes.

(8) Ensartet beskyttelse i hele Unionen af intellektuelle ejendomsrettigheder i forbindelse med geografiske betegnelser kan tilskynde til produktion af kvalitetsprodukter, bidrage til bekæmpelse af forfalskning, sikre, at kvalitetsprodukter er bredt tilgængelige for forbrugerne, og bidrage til at skabe værdifulde og bæredygtige arbejdspladser, herunder i landdistrikter og mindre udviklede regioner, hvilket vil bidrage til at modvirke affolkningstendenser. Navnlig i lyset af en sådan beskyttelses potentiale til at bidrage til at skabe bæredygtige og højt kvalificerede arbejdspladser i landdistrikter og mindre udviklede regioner bør producenterne sigte mod at skabe en betydelig del af værdien af det produkt, der er omfattet af en geografisk betegnelse, inden for det afgrænsede geografiske område. Kravene om, at et produkts bestemte egenskaber, omdømme eller andre karakteristika hovedsageligt skal kunne tilskrives dets geografiske oprindelse, og at produktet skal have sin oprindelse i et afgrænset geografisk område som fastsat i denne forordning, styrker forståelsen af, at en væsentlig del af værdien af det produkt, der er omfattet af den geografiske betegnelse, skal skabes inden for det bestemte geografiske område. Disse krav bør sikre, at alene produkter med en stærk tilknytning til det geografiske område kan få gavn af den beskyttelse, der er fastsat i denne forordning.

(9) Det er derfor nødvendigt at sikre fair konkurrence for producenter af håndværks- og industriprodukter på det indre marked, at sikre at forbrugerne har adgang til pålidelige oplysninger om sådanne produkter, at beskytte og udvikle kulturarven og traditionel knowhow, at sikre, at geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter registreres effektivt på både EU-plan og internationalt plan, at sikre effektiv kontrol og håndhævelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter på hele det indre marked, herunder inden for elektronisk handel, og at etablere sammenhæng med det internationale registrerings- og beskyttelsessystem, der er baseret på Genèveaftalen.

(10) De opgaver, som ved denne forordning pålægges medlemsstaternes myndigheder, Kommissionen og Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 (9) (»kontoret«), vil kunne nødvendiggøre behandling af personoplysninger, navnlig hvor det er nødvendigt for at identificere ansøgere i procedurerne for registrering, ændring af produktspecifikationen eller annullering af registreringen, indsigende parter eller personer, der drager fordel af en overgangsperiode, der indrømmes som undtagelse fra beskyttelsen af en registreret geografisk betegnelse. Behandlingen af sådanne personoplysninger er derfor nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse. Enhver behandling og offentliggørelse af personoplysninger, der er modtaget som led i procedurerne i henhold til denne forordning, f.eks. med henblik på registrering, herunder indsigelse, ændring af produktspecifikationen, annullering af registreringen, kontrol og indrømmelse af en overgangsperiode, bør respektere de grundlæggende rettigheder, herunder retten til respekt for privatliv og familieliv og retten til beskyttelse af personoplysninger i henhold til artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheders (»chartret«). I denne forbindelse pålægger Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (10) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF (11) medlemsstaterne visse forpligtelser, mens Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (12) pålægger Kommissionen og kontoret visse forpligtelser. Hvis Kommissionen og kontoret i fællesskab afgør, til hvilke formål og med hvilke midler der må foretages databehandling, bør de betragtes som fælles dataansvarlige.

(11) Geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter, som har en bestemt egenskab, et bestemt omdømme eller andre karakteristika, der er knyttet til deres produktionssted, medfører en kollektiv rettighed, som kan udøves af alle berettigede producenter i et afgrænset geografisk område, der er villige til at overholde en produktspecifikation, i overensstemmelse med denne forordning. Producenter, der handler kollektivt, har større markedsstyrke end enkelte producenter og kan udnytte synergi, når de forvalter deres geografiske betegnelser. Geografiske betegnelser belønner producenter for deres bestræbelser på at producere et varieret udvalg af kvalitetsprodukter. Ansøgninger om registrering af geografiske betegnelser bør derfor indgives af producentsammenslutninger.

(12) I visse geografiske områder er der måske kun én producent, der er rede til at indgive en ansøgning om registrering af en betegnelse som en geografisk betegnelse. Det bør derfor også være muligt for en enkelt producent at blive betragtet som ansøger. En enkelt producent bør dog ikke kunne afgrænse det geografiske område ved henvisning til sin egen ejendom eller sit eget værksted. Det geografiske område bør altid henvise til en bestemt del af et territorium og ikke til private ejendomsgrænser.

(13) Det bør være muligt for en lokal eller regional myndighed udpeget af en medlemsstat eller en privat enhed udpeget af en medlemsstat at være ansøger. I sådanne tilfælde bør ansøgningen indeholde begrundelserne for en sådan udpegelse.

(14) En lokal eller regional enhed i den medlemsstat, hvor den pågældende producentsammenslutning eller enkeltproducent har sin oprindelse, bør endvidere kunne give bistand til den pågældende producentsammenslutning eller enkeltproducent ved udarbejdelsen af ansøgningen og i første fase af registreringsproceduren. Bistanden vil kunne omfatte rådgivning og udveksling af dokumenter, kontakter og oplysninger.

(15) Formålet med systemet for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter fastlagt i denne forordning er at sætte forbrugerne i stand til at træffe mere informerede købsvalg, og i denne forbindelse hjælper mærkning og reklamemateriale forbrugerne med korrekt at identificere kvalitetsprodukter på markedet. Intellektuelle ejendomsrettigheder i forbindelse med geografiske betegnelser hjælper erhvervsdrivende og virksomheder med at øge værdien af deres immaterielle aktiver. For ikke at skabe illoyal konkurrence og for at opretholde det indre marked bør enhver producent, herunder en producent i et tredjeland, kunne anvende en registreret geografisk betegnelse og markedsføre produkter med en sådan betegnelse i hele Unionen og i elektronisk handel, forudsat at de pågældende produkter er i overensstemmelse med den tilsvarende produktspecifikation, og at producenten er underlagt kontrol.

(16) En produktbetegnelse bør være berettiget til beskyttelse som en geografisk betegnelse, hvis produktet opfylder tre kumulative krav: Produktet bør være rodfæstet i eller have oprindelse på et bestemt sted, i en bestemt region eller i et bestemt land, produktets specifikke egenskab, omdømme eller andre karakteristika bør hovedsagelig tilskrives dets geografiske oprindelse, og mindst ét af produktionstrinnene bør finde sted i dette geografiske område. For at opfylde disse krav er det nødvendigt, at det påvises, at den geografiske oprindelse er en væsentlig faktor for produktets specifikke egenskab, omdømme eller andre karakteristika. Disse krav er i overensstemmelse med kravene til geografiske betegnelser som fastsat i Genèveaftalen og i EU-lovgivningen om beskyttelse af geografiske betegnelser for landbrugsprodukter, fødevarer, vin og spiritus. Produkter, der strider mod den offentlige orden, bør dog ikke være omfattet af en beskyttet geografisk betegnelse. Behovet for at anvende undtagelsen vedrørende offentlig orden bør vurderes fra sag til sag, og undtagelsen bør anvendes i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og EU-Domstolens relevante retspraksis.

(17) Det eller de produktionstrin, der er angivet i produktspecifikationen, giver produktet en bestemt egenskab, et bestemt omdømme eller andre karakteristika. Menneskelige eller naturlige faktorer eller en kombination af disse faktorer afgør, om et produktionstrin er relevant for, at det kan medtages i produktspecifikationen. Produkter, der primært er produceret uden for det pågældende geografiske område, og som kun transporteres dertil med henblik på emballering eller til et produktionstrin, der kan udføres andetsteds, uden at det medfører en væsentlig forskel i produktets bestemte egenskaber, omdømme eller andre karakteristika, bør ikke kunne opnå beskyttelse. Dette princip vil kunne forhindre, at lavkvalitetsprodukter uden unikke karakteristika, som næsten udelukkende produceres uden for det bestemte geografiske område, sælges som produkter, der er omfattet af en geografisk betegnelse.

(18) Mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder har ofte begrænsede ressourcer til at varetage administrative opgaver. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor ansøgeren har sin oprindelse, bør efter anmodning fra ansøgeren bestræbe sig på at bistå med udarbejdelsen af det enhedsdokument, der er fastsat bestemmelser om i denne forordning, i overensstemmelse med dens administrative praksis. Hvis en medlemsstat beslutter at anvende proceduren for direkte registrering, der er fastsat i denne forordning (»proceduren for direkte registrering«), bør kontoret i tæt samarbejde med den pågældende medlemsstats centrale kontaktpunkt bestræbe sig på at yde bistand i forbindelse med enhedsdokumentet. Enhver form for bistand, som ydes af myndighederne eller kontoret, bør ikke berøre ansøgerens ansvar for enhedsdokumentet.

(19) For at opnå beskyttelse som geografiske betegnelser bør betegnelser kun registreres på EU-plan. Standardproceduren for registreringen af en geografisk betegnelse i henhold til denne forordning bør omfatte to faser. Medlemsstaterne bør være ansvarlige for første fase (»den nationale fase«), og kontoret bør være ansvarligt for anden fase (»EU-fasen«). Hvis en medlemsstat er blevet indrømmet en undtagelse fra denne standardprocedure, bør det være muligt for en ansøger fra denne medlemsstat at indgive en ansøgning direkte til kontoret gennem proceduren for direkte registrering. Den beskyttelse, der ydes ved denne forordning ved registrering, bør ligeledes være mulig for geografiske betegnelser for produkter med oprindelse i et tredjeland (»tredjelandes geografiske betegnelser«), der opfylder tilsvarende krav, og som er beskyttet i oprindelsestredjelandet. Kontoret bør gennemføre de tilsvarende procedurer for tredjelandes geografiske betegnelser.

(20) Medlemsstaterne bør sørge for effektive, forudsigelige og hurtige administrative procedurer. Oplysninger om disse procedurer, herunder eventuelle gældende frister og procedurernes samlede varighed, bør offentliggøres. Medlemsstaterne, Kommissionen og kontoret bør samarbejde i det rådgivende udvalg, der er nedsat i henhold til denne forordning (»det rådgivende udvalg«), om at dele bedste praksis med henblik på at fremme disse procedurers effektivitet.

(21) Procedurerne for registrering, herunder indsigelse, ændring af produktspecifikation, annullering af registreringen og klager vedrørende geografiske betegnelser med oprindelse i Unionen bør gennemføres af medlemsstaterne og kontoret, og disse procedurer bør opfylde gennemsigtighedskrav. Medlemsstaterne og kontoret bør hver for sig have ansvaret for de forskellige faser i disse procedurer. Medlemsstaterne bør have ansvaret for den nationale fase, som består i at modtage ansøgningen fra ansøgeren, vurdere ansøgningen, forvalte den nationale indsigelsesprocedure og efter en positiv afslutning af den nationale fase fremsende ansøgningen til kontoret for at indlede EU-fasen. Medlemsstaterne bør fastsætte udførlige proceduremæssige ordninger for den nationale fase. Disse ordninger bør omfatte konsultationer mellem ansøgeren og eventuelle nationale indsigende parter samt ansøgerens forelæggelse af en rapport om resultatet af disse konsultationer og om eventuelle ændringer af ansøgningen. Indsigelsens antagelighed til behandling og begrundelserne for at nægte registrering i den nationale fase bør endvidere bringes i overensstemmelse med dem, der gælder i EU-fasen. Kontoret bør have ansvaret for at behandle ansøgningerne i EU-fasen, forvalte indsigelsesproceduren og meddele eller afslå registrering. Kontoret bør også gennemføre de tilsvarende procedurer for tredjelandes geografiske betegnelser.

(22) Kontoret bør tilskynde parterne til at gøre brug af alternativ tvistbilæggelse såsom mægling med henblik på at nå frem til en mindelig løsning. Med henblik herpå bør kontoret give parterne mulighed for at gøre brug af disse tjenester i de tilgængelige procedurer på EU-plan. Kontoret bør selv levere disse tjenester, men parterne bør også have mulighed for at gøre brug af andre mæglingstjenester.

(23) For at lette de kompetente myndigheders forvaltning af ansøgninger bør det være muligt for to eller flere medlemsstater at samarbejde om den nationale fase af proceduren, herunder med hensyn til behandling, national indsigelse, indgivelse af ansøgninger til kontoret, ændring af produktspecifikationen og annullering af registreringen, og at beslutte, at en af dem forvalter procedurer på vegne af den eller de andre berørte medlemsstater. I disse tilfælde bør disse medlemsstater straks underrette Kommissionen herom og fremlægge oplysninger om de vigtigste parametre for samarbejdet.

(24) Under visse omstændigheder bør det være muligt for medlemsstaterne at opnå en undtagelse fra forpligtelsen til at udpege en national kompetent myndighed til at være ansvarlig for den nationale fase for procedurerne for registrering, herunder national indsigelse, ændring af produktspecifikationen og annullering af registreringen. Denne undtagelse bør tage hensyn til, at visse medlemsstater ikke har et specifikt nationalt system for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter, at den lokale interesse i disse medlemsstater for at beskytte geografiske betegnelser er minimal, og at det under disse omstændigheder ikke ville være berettiget at pålægge disse at etablere al den nødvendige infrastruktur for et sådant system. Det vil være mere rationelt og omkostningseffektivt at indføre en alternativ vej for producentsammenslutninger fra disse medlemsstater til at beskytte deres produkter, nemlig en procedure for direkte registrering hos kontoret. Dette alternativ vil også give omkostningsfordele for medlemsstaterne.

(25) Kommissionen bør efter at have vurderet oplysningerne fra en medlemsstat vedtage en afgørelse om den pågældende medlemsstats anmodning om en undtagelse, der giver den mulighed for at gøre brug af proceduren for direkte registrering. Når Kommissionen behandler anmodningen, bør den vurdere alle relevante omstændigheder såsom antal eksisterende beskyttede produktbetegnelser, antal potentielt interesserede producenter og producentsammenslutninger i den pågældende medlemsstat, befolkningsstørrelsen i den pågældende medlemsstat, salgsmængden, fremstillingskapacitet og markederne for de pågældende produkter og andre oplysninger, som medlemsstaten anser for relevante som dokumentation for et lavt interesseniveau på nationalt plan. Det bør være muligt for Kommissionen at anvende også f.eks. oplysninger, der indsamles via en offentlig høring, en markedsundersøgelse eller -analyse eller skrivelser fra relevante erhvervskamre eller fra andre relevante officielle instanser, til at træffe en afgørelse. Kommissionen bør bevare retten til at ændre eller til at ophæve en afgørelse, der giver en medlemsstat mulighed for at anvende proceduren for direkte registrering, hvis den pågældende medlemsstat ikke længere opfylder betingelserne. Dette vil for eksempel være tilfældet, hvis antallet af direkte ansøgninger, der indgives af ansøgere fra den pågældende medlemsstat, gentagne gange over tid overstiger den pågældende medlemsstats oprindelige skøn.

(26) I tilfælde af en sådan undtagelse bør procedurerne for registrering, ændring af produktspecifikationen og annullering af registreringen forvaltes direkte af kontoret. Kontoret bør i den forbindelse modtage bistand fra den pågældende medlemsstats administrative myndigheder, når det er nødvendigt, gennem et udpeget centralt kontaktpunkt for så vidt angår navnlig behandlingen af ansøgningen. Det centrale kontaktpunkt bør have den nødvendige ekspertise og lokale viden om geografiske betegnelser. For at bistå kontoret bør det centrale kontaktpunkt kunne konsultere eksperter med produktviden eller sektorspecifik viden.

(27) Anvendelsen af den direkte registreringsprocedure bør ikke fritage medlemsstaterne for forpligtelsen til at udpege en kompetent myndighed til at foretage kontrol og træffe de nødvendige foranstaltninger for at håndhæve rettighederne i denne forordning.

(28) For at sikre en effektiv og sammenhængende beslutningstagning for så vidt angår ansøgninger bør en medlemsstats kompetente myndighed underrette kontoret uden unødigt ophold om en eventuel procedure ved en national domstol eller et andet organ vedrørende en ansøgning, som den pågældende kompetente myndighed har indgivet til kontoret, og om de endelige resultater af en sådan procedure. Af samme grund bør den kompetente myndighed holde kontoret underrettet om eventuelle nationale administrative og retslige procedurer mod den kompetente myndigheds afgørelse, som vil kunne påvirke registreringen af en geografisk betegnelse.

(29) Fra datoen for en medlemsstats indgivelse af en ansøgning til kontoret bør medlemsstaterne kunne yde midlertidig national beskyttelse af en geografisk betegnelse forud for afslutningen af EU-fasen, såfremt det ikke berører det indre marked eller Unionens handelspolitik. Midlertidig national beskyttelse bør ikke indrømmes i tilfælde af direkte registrering.

(30) For at give erhvervsdrivende, hvis interesser berøres af registreringen af en geografisk betegnelse, mulighed for fortsat at anvende den registrerede betegnelse i en begrænset periode, bør kontoret indrømme en særlig undtagelse for anvendelse af en sådan betegnelse i en overgangsperiode. En sådan overgangsperiode vil også kunne tillades for at overvinde midlertidige vanskeligheder med det langsigtede mål at sikre, at alle producenter er i overensstemmelse med produktspecifikationen. Uden at det berører reglerne om konflikter mellem geografiske betegnelser og varemærker, bør det være muligt at anvende betegnelser, som ellers ville være i strid med beskyttelsen af en geografisk betegnelse, på visse betingelser og i en overgangsperiode.

(31) Kommissionen bør i visse tilfælde kunne overtage kontorets beføjelse til at træffe afgørelse om individuelle ansøgninger, om anmodninger om ændring af produktspecifikationen eller om anmodninger om annullering. Enhver medlemsstat eller kontoret bør kunne anmode Kommissionen om at udøve denne beføjelse. Kommissionen bør også kunne handle på eget initiativ. Kontoret bør i alle tilfælde fortsat være ansvarligt for behandlingen af sagen og indsigelsen og bør på grundlag af tekniske betragtninger udarbejde et udkast til Kommissionens gennemførelsesretsakt.

(32) Med henblik på et velfungerende indre marked er det vigtigt, at producenter og andre berørte erhvervsdrivende samt myndigheder og forbrugere har hurtig og let adgang til relevante oplysninger om geografiske betegnelser.

(33) For at undgå fragmentering af det indre marked og for at sikre gennemsigtighed og ensartethed i Unionen er det nødvendigt at oprette et elektronisk EU-register over geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter (»EU-registret«), der bør være lettilgængeligt for offentligheden i et maskinlæsbart format. EU-registret bør oprettes og vedligeholdes af kontoret, og det personale, der står for dets drift, bør stilles til rådighed af kontoret. Muligheden for at anvende eksisterende databaser bør overvejes for at undgå at skabe en unødvendig administrativ byrde.

(34) Unionen forhandler internationale aftaler med sine handelspartnere, herunder om beskyttelse af geografiske betegnelser. Beskyttelsen af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter i Unionen kan også følge af sådanne aftaler, uanset den internationale registrering, der er fastsat i Genèveaftalen, og registreringssystemet i denne forordning. Det bør være muligt at indføre geografiske betegnelser i EU-registret, der er beskyttet i Unionen i kraft af en international registrering i henhold til Genèveaftalen eller i henhold til internationale aftaler med Unionens handelspartnere, for at gøre det lettere at give offentligheden oplysninger, for at øge gennemsigtigheden til gavn for forbrugerne og især for at sikre beskyttelse af og kontrol med anvendelsen af disse geografiske betegnelser. I sådanne tilfælde bør de respektive betegnelser indføres i EU-registret som beskyttede geografiske betegnelser.

(35) Enhver part, som berøres negativt af en afgørelse truffet af kontoret, bør have ret til at indgive klage til kontorets appelkamre (»appelkamrene«). Appelkamrenes afgørelser bør kunne indbringes for Retten, som har kompetence til at annullere eller ændre den indklagede afgørelse.

(36) Der bør nedsættes et rådgivende udvalg bestående af eksperter fra medlemsstaterne og Kommissionen for at tilvejebringe den nødvendige viden og ekspertise vedrørende visse produkter, sektorer og lokale forhold, der vil kunne påvirke resultatet af de procedurer, som er fastsat i henhold til denne forordning. For at opnå den specifikke tekniske viden, der er nødvendig for at behandle individuelle ansøgninger på et hvilket som helst tidspunkt under procedurerne for registrering, herunder indsigelse, klage eller andre procedurer, bør kontorets afdeling for geografiske betegnelser eller appelkamrene på eget initiativ eller efter anmodning fra Kommissionen have mulighed for at høre det rådgivende udvalg. Høringen bør om nødvendigt også omfatte en generel udtalelse om vurdering af kvalitetskriterier, etablering af et produkts omdømme, fastlæggelse af, om en betegnelse har karakter af en artsbetegnelse, og vurdering af risikoen for vildledning af forbrugerne. Det rådgivende udvalgs udtalelser bør ikke være bindende. Det rådgivende udvalg bør eventuelt medtage eksperter inden for den pågældende produktkategori, herunder repræsentanter for regioner og fra den akademiske verden. Proceduren for udnævnelse af eksperterne og det rådgivende udvalgs drift bør fastsættes i det rådgivende udvalgs forretningsorden, som vedtages af bestyrelsen.

(37) Der bør indrømmes beskyttelse for geografiske betegnelser, der er opført i EU-registret, for at sikre loyal brug heraf og hindre praksis, som kan vildlede forbrugerne, navnlig med hensyn til sammenlignelige produkter. For at fastslå, om produkter er sammenlignelige med produkter, som er beskyttet af en geografisk betegnelse, bør der tages hensyn til alle relevante faktorer. Disse faktorer bør omfatte, hvorvidt produkterne har fælles objektive karakteristika såsom produktionsmetode, fysisk udseende eller anvendelse af samme råmateriale, under hvilke omstændigheder produkterne anvendes set fra det relevante markedssegments synsvinkel, hvorvidt produkterne hyppigt distribueres gennem samme kanaler, og hvorvidt produkterne er underlagt lignende markedsføringsregler.

(38) For at styrke beskyttelsen af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter og bekæmpe forfalskning effektivt bør beskyttelsen i henhold til denne forordning også gælde for domænenavne på internettet. Det er også vigtigt, at der tages behørigt hensyn til TRIPS-aftalen, særlig artikel 22 og 23, og til den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel, som blev indgået på Unionens vegne i medfør af Rådets afgørelse 94/800/EF (13), herunder nævnte overenskomsts artikel V om transitfrihed. For at bekæmpe forfalskning mere effektivt inden for disse retlige rammer bør denne beskyttelse også gælde for varer, der indføres på Unionens toldområde uden at overgå til fri omsætning, men henføres under særlige toldprocedurer såsom procedurerne vedrørende transit, oplagring, særlig anvendelse eller forarbejdning.

(39) Det bør sikres, at anvendelsen af en geografisk betegnelse i betegnelsen for et fremstillet produkt, der som en del eller en komponent indeholder eller omfatter produktet, der er omfattet af den geografiske betegnelse, sker i overensstemmelse med rimelig handelspraksis og ikke udnytter, svækker, udvander eller skader den geografiske betegnelses omdømme. Der bør kræves samtykke fra producentsammenslutningen eller den individuelle producent af det produkt, der er omfattet af en geografisk betegnelse, for at tillade en sådan anvendelse.

(40) Artsbetegnelser, der har lighed med eller udgør en del af en betegnelse eller et udtryk, der er beskyttet af en geografisk betegnelse, bør beholde deres status som artsbetegnelse.

(41) Enslydende betegnelser er betegnelser, der staves eller udtales på samme måde, men henviser til forskellige geografiske områder. En betegnelse, der er helt eller delvis enslydende med en geografisk betegnelse, der er registreret eller ansøgt om tidligere, bør ikke registreres, medmindre visse omstændigheder gør dens beskyttelse berettiget, i betragtning af behovet for ligebehandling af producenterne og behovet for, at forbrugerne ikke vildledes med hensyn til produkternes virkelige geografiske oprindelse. Enslydende betegnelser, som kan vildlede forbrugere med hensyn til et produkts virkelige identitet eller geografiske oprindelse, bør ikke registreres som en geografisk betegnelse.

(42) Selv om varemærker og geografiske betegnelser er forskellige for så vidt angår art og formål, bør forholdet mellem dem præciseres med hensyn til kriterierne for afvisning af varemærkeansøgninger, ugyldiggørelse af varemærker og sameksistensen af varemærker og geografiske betegnelser. Det er nødvendigt, at beskyttelsen af geografiske betegnelser afbalanceres med beskyttelsen af varemærker med et omdømme og af velkendte mærker, især i lyset af den grundlæggende ejendomsret som fastsat i artikel 17 i chartret samt de forpligtelser, der følger af folkeretten. Når forholdet mellem en geografisk betegnelse og et varemærke vurderes, bør der tages hensyn til enhver kontinuitet i beskyttelsen af en geografisk betegnelse, som er indført ved registrering eller brug i en medlemsstat, hvis den geografiske betegnelse er blevet omfattet af EU-beskyttelse i overensstemmelse med denne forordning, og enhver prioritet, der påberåbes i forbindelse med en varemærkeansøgning.

(43) Producentsammenslutninger spiller en vigtig rolle i processen for ansøgning om registrering af geografiske betegnelser og i forbindelse med procedurer for ændring af produktspecifikation og for annullering af registreringen. De bør udstyres med de nødvendige midler til at identificere og bedre markedsføre deres produkters særlige karakteristika. Producentsammenslutningers rolle bør derfor præciseres.

(44) Registre over nationale topdomæner, der er oprettet i Unionen, og som tilbyder alternative tvistbilæggelsesprocedurer til at bilægge tvister vedrørende registrering af domænenavne, bør sikre, at sådanne procedurer også omfatter geografiske betegnelser. Efter en passende alternativ tvistbilæggelsesprocedure eller retslig procedure bør det være muligt for registre over nationale topdomæner, der er oprettet i Unionen, at tilbagekalde eller overføre et domænenavn, som er registreret under et nationalt topdomæne, til den relevante producentsammenslutning, hvis domænenavnsregistreringen er i strid med beskyttelsen af en geografisk betegnelse, hvis domænenavnet anvendes i ond tro, eller hvis domænenavnet er blevet registreret af indehaveren, uden at denne indehaver har en ret eller en legitim interesse i forhold til den geografiske betegnelse.

(45) Kommissionen bør vurdere muligheden for at oprette et informations- og varslingssystem mod misbrug af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter i domænenavnssystemet og forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om sine vigtigste resultater. På grundlag af resultatet af denne vurdering bør Kommissionen om nødvendigt forelægge et lovgivningsforslag med henblik på at oprette et sådant system.

(46) Da EU-systemet for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter som fastsat i denne forordning er nyt, er det vigtigt at øge bevidstheden om dette initiativ blandt forbrugere, producenter, navnlig mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, og offentlige myndigheder på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt plan. Med henblik herpå bør medlemsstaterne, Kommissionen, kontoret og de relevante interessenter tilskyndes til regelmæssigt at gennemføre promoveringsaktiviteter for at øge bevidstheden.

(47) EU-symbolet, betegnelsen og forkortelsen, som angiver registrerede geografiske betegnelser, og de dermed forbundne EU-rettigheder bør beskyttes i både Unionen og tredjelande for at sikre, at de kun anvendes i forbindelse med ægte produkter, og at forbrugerne ikke vildledes med hensyn til produkternes karakteristika.

(48) Anvendelsen af EU-symbolet, betegnelsen og forkortelsen på emballagen for håndværks- og industriprodukter, der er omfattet af en geografisk betegnelse, bør anbefales, også på websteder for onlinesalg, så forbrugerne bliver mere fortrolige med sådanne produkter og de tilknyttede garantier og så sådanne produkter bliver mere genkendelige på markedet, hvorved kontrollen lettes. Anvendelsen af EU-symbolet, betegnelsen og forkortelsen bør fortsat være frivillig for tredjelandes geografiske betegnelser.

(49) Af hensyn til klarhed for forbrugerne og for at skabe størst mulig sammenhæng hvad angår EU-lovgivningen om beskyttelse af geografiske betegnelser for landbrugsprodukter, fødevarer, vin og spiritus bør det EU-symbol, der anvendes på emballagen for håndværks- og industriprodukter med en geografisk betegnelse, være identisk med det, der er fastlagt i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 664/2014 (14), og som anvendes på emballagen for landbrugsprodukter, fødevarer, vin og spiritus med en geografisk betegnelse.

(50) Merværdien af geografiske betegnelser ligger i forbrugernes tillid. En sådan tillid kan kun være velbegrundet, hvis registreringen af geografiske betegnelser ledsages af effektive verifikations- og kontrolmekanismer. Forbrugerne bør kunne forvente, at alle geografiske betegnelser er omfattet af solide verifikations- og kontrolsystemer, uanset om produkterne har oprindelse i Unionen eller et tredjeland.

(51) For at sikre, at forbrugerne har tillid til de særlige karakteristika ved håndværks- og industriprodukter, der er omfattet af en geografisk betegnelse, bør producenterne være underlagt et system, som bygger på en producents egenerklæring, hvormed overensstemmelsen med produktspecifikationen verificeres, inden og efter produktet markedsføres. Med henblik på kontrol bør hver medlemsstat udpege kompetente myndigheder for verifikation af overensstemmelse og overvågning. Det bør være muligt at have én kompetent myndighed udpeget for den nationale fase og en anden kompetent myndighed udpeget for kontrol, hvis en medlemsstat beslutter dette. Den respektive kompetente myndighed bør have mulighed for at delegere visse kontrolopgaver til produktcertificeringsorganer eller fysiske personer.

(52) Egenerklæringen bør indgives af producenten til den kompetente myndighed, der er ansvarlig for at verificere overensstemmelse med produktspecifikationen. For at dokumentere fortsat overensstemmelse bør en sådan egenerklæring indgives hvert tredje år. Det bør kræves, at producenterne omgående indgiver en ajourført egenerklæring, når der er en sådan ændring af produktspecifikationen, at den har indvirkning på det pågældende produkt. Verifikation på grundlag af en egenerklæring bør ikke forhindre producenter i at få deres produkters overensstemmelse med produktspecifikationen verificeret af tredjeparter. Det bør være muligt for en sådan tredjepartsverifikation at supplere en egenerklæring, men ikke at erstatte den.

(53) Egenerklæringen bør give den kompetente myndighed alle nødvendige oplysninger vedrørende produktet, således at myndigheden kan kontrollere dets overensstemmelse med produktspecifikationen. For at sikre, at oplysningerne i egenerklæringen er fuldt dækkende, bør der foreligge et harmoniseret format for sådanne erklæringer. Producenten bør påtage sig det fulde ansvar for at sikre, at oplysningerne i egenerklæringen er fuldstændige, konsekvente og nøjagtige, og bør, uden at det berører beskyttelsen af knowhow og forretningshemmeligheder, kunne fremlægge den dokumentation, der er nødvendig for at kunne verificere disse oplysninger.

(54) Efter modtagelse af egenerklæringen bør den kompetente myndighed foretage en gennemgang af egenerklæringen, som mindst omfatter kontrol af, om den er fuldstændig og konsekvent. Åbenlyse inkonsekvenser bør afklares, og producenten bør anmodes om manglende oplysninger. Hvis den kompetente myndighed finder det godtgjort, at oplysningerne i egenerklæringen er fuldstændige og konsekvente, og den ikke har andre forbehold med hensyn til overholdelse, bør den udstede eller forny et officielt certifikat vedrørende tilladelse til at fremstille det produkt, der er omfattet af den geografiske betegnelse.

(55) For at sikre overensstemmelse med produktspecifikationen og for at kontrollere nøjagtigheden af oplysningerne i egenerklæringen bør den kompetente myndighed med passende hyppighed foretage overensstemmelseskontrol på markedet, herunder inden for elektronisk handel, på grundlag af en risikoanalyse og under hensyntagen til risikoen for manglende overensstemmelse, herunder svigagtig eller vildledende praksis.

(56) I tilfælde af manglende overensstemmelse med produktspecifikationen bør den kompetente myndighed træffe passende foranstaltninger for at sikre, at de berørte producenter retter op på situationen, og for at forhindre yderligere tilfælde af manglende overensstemmelse.

(57) Som alternativ til verifikationsproceduren på grundlag af egenerklæring bør medlemsstaterne have mulighed for at fastsætte en verifikationsprocedure, der er baseret på en kompetent myndigheds eller en udpeget tredjeparts verifikation af overensstemmelsen. En sådan verifikationsprocedure bør omfatte kontrol af overensstemmelse med produktspecifikationen, både før og efter at produktet er bragt i omsætning. Den kompetente myndighed bør have mulighed for om nødvendigt at delegere visse kontrolopgaver vedrørende kontrol af det pågældende produkts geografiske oprindelse eller produktionsproces til produktcertificeringsorganer eller fysiske personer.

(58) De europæiske standarder (EN-standarder), som er udarbejdet af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), og de internationale standarder, der er udarbejdet af Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO), bør anvendes med henblik på akkrediteringen af produktcertificeringsorganer og af disse organer i forbindelse med deres virksomhed. Akkrediteringen af disse organer bør ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 (15). Produktcertificeringsorganer, der er etableret uden for Unionen, bør påvise, at de overholder EU-standarder eller internationalt anerkendte standarder ved hjælp af et certifikat udstedt af et organ, der er en anerkendt signatar af en multilateral aftale om gensidig anerkendelse inden for rammerne af International Accreditation Forum (IAF) eller medlem af International Laboratory Accreditation Cooperation (ILAC). Fysiske personer bør råde over ekspertise, udstyr, infrastruktur og ressourcer i fornødent omfang til at kunne varetage de kontrolopgaver, som de har fået delegeret. De bør have passende kvalifikationer og erfaring, handle uvildigt og være uden interessekonflikter for så vidt angår varetagelsen af de kontrolopgaver, som de har fået delegeret.

(59) Medlemsstaterne og kontoret bør offentliggøre oplysninger om kompetente myndigheder og om produktcertificeringsorganer og fysiske personer, som har fået delegeret kontrolopgaver, for at sikre gennemsigtighed og for at give interesserede parter mulighed for at kontakte dem.

(60) Overvågning af anvendelsen af geografiske betegnelser på markedet er vigtig for at forhindre svigagtig og vildledende praksis og dermed sikre, at producenterne af produkter, er er omfattet af en geografisk betegnelse, belønnes korrekt for merværdien af deres produkter omfattet af en geografisk betegnelse, og at personer, der krænker de rettigheder, som en geografisk betegnelse giver, forhindres i at sælge produkter, som ikke opfylder kravene. Medlemsstaterne bør derfor udpege kompetente myndigheder til at overvåge markedet med henblik på at opdage eventuelt misbrug af geografiske betegnelser og at foretage kontrol på grundlag af en risikoanalyse. I tilfælde af opdaget misbrug af en geografisk betegnelse bør den relevante kompetente myndighed tage passende administrative og retslige skridt for at forhindre eller standse anvendelsen af betegnelser for produkter eller tjenesteydelser, som er i strid med beskyttelsen af en registreret geografisk betegnelse, hvis sådanne produkter produceres eller markedsføres, eller hvis sådanne tjenesteydelser leveres eller markedsføres, på deres område. Disse myndigheder bør kunne være de samme som de myndigheder, der udpeges til at verificere overensstemmelse med produktspecifikationen. En sådan overvågning bør kunne foretages af myndigheder, der foretager produktkontrol eller kontrol på markedet i en anden sammenhæng, for eksempel toldkontrol, markedsovervågning eller retshåndhævelse.

(61) De foranstaltninger, procedurer og retsmidler, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF (16), finder anvendelse på enhver krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder rettigheder i forbindelse med geografiske betegnelser. Desuden fastsætter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 (17) betingelser og procedurer for toldmyndighedernes tiltag, hvis varer, der mistænkes for at krænke en intellektuel ejendomsrettighed, herunder rettigheder i forbindelse med geografiske betegnelser, er eller burde have været genstand for toldtilsyn eller toldkontrol inden for Unionens toldområde. Ligeledes fastsætter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 386/2012 (18) kontorets opgaver og aktiviteter vedrørende håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder fremme af samarbejde med og mellem relevante medlemsstatsmyndigheder.

(62) Med henblik på et velfungerende indre marked er det vigtigt, at producenter hurtigt og nemt kan bevise, at de har tilladelse til at anvende en betegnelse, der er beskyttet som geografisk betegnelse, for eksempel i forbindelse med toldkontrol eller markedsinspektioner eller på anmodning af forretningspartnere eller forbrugere. Med henblik herpå bør de anvende et officielt certifikat vedrørende tilladelse til at fremstille et produkt, der er omfattet af en geografisk betegnelse, og som stilles til deres rådighed.

(63) Da kontrolsystemet i denne forordning følger en offentlig-privat tilgang, bør producenter også selv bidrage til beskyttelse af geografiske betegnelser. De bør foretage overensstemmelseskontrol for at verificere produktets overensstemmelse med produktspecifikationen, alt efter hvad der er relevant ledsaget af intern overensstemmelseskontrol, som forvaltes og tilrettelægges af den relevante producentsammenslutning. Desuden bør producenter tilskyndes til at støtte de offentlige myndigheder i forbindelse med overvågning af anvendelsen af geografiske betegnelser på markedet. Producenter bør også tilskyndes til at give de kompetente myndigheder meddelelse om eventuelle tilfælde af manglende overensstemmelse eller mulige krænkelser.

(64) For at styrke beskyttelsen af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter og bekæmpe forfalskning mere effektivt bør beskyttelsen i henhold til denne forordning gælde for både offline- og onlinemiljøet, herunder domænenavne på internettet. Formidlingstjenester, især onlineplatforme, anvendes i stigende grad til salg af produkter, herunder produkter, der er omfattet af en geografisk betegnelse. I denne forbindelse bør oplysninger vedrørende reklame for, salgsfremstød for og salg af varer, der er i strid med beskyttelsen af geografiske betegnelser fastsat i denne forordning, betragtes som ulovligt indhold som omhandlet i artikel 3, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 (19) og bør være underlagt forpligtelser og foranstaltninger i henhold til nævnte forordning.

(65) Medlemsstaterne bør fastsætte sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, og som har til formål at afskrække producenter af produkter, der er omfattet af en geografisk betegnelse, fra at udvise svigagtig adfærd og personer fra at krænke geografiske betegnelser.

(66) Eftersom produktionstrinnene for et produkt, der er omfattet af en geografisk betegnelse, kan finde sted i mere end én medlemsstat, og eftersom produkter, som er fremstillet i én medlemsstat, kan sælges i en anden medlemsstat, bør der sikres administrativ bistand og administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne for at muliggøre effektiv kontrol og håndhævelse.

(67) Unionens indsats efter tiltrædelsen af Genèveaftalen er reguleret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1753 (20). Visse bestemmelser i nævnte forordning bør ændres for at sikre sammenhæng i forbindelse med indførelsen af et EU-system for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter i overensstemmelse med nærværende forordning. I denne forbindelse bør kontoret fungere som Unionens kompetente myndighed for så vidt angår geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter i henhold til Genèveaftalen. De bestemmelser i forordning (EU) 2019/1753, der finder anvendelse på geografiske betegnelser, som ikke er omfattet af EU-retten om systemet for beskyttelse af geografiske betegnelser for landbrugsprodukter, bør derfor ændres, så de er i overensstemmelse med nærværende forordning.

(68) For at sikre sammenhæng i forbindelse med denne forordning bør forordning (EU) 2017/1001 ligeledes ændres. De opgaver, der tillægges kontoret i henhold til nærværende forordning for så vidt angår forvaltning og fremme af geografiske betegnelser, bør tilføjes på listen over kontorets opgaver i artikel 151 i forordning (EU) 2017/1001.

(69) For så vidt angår de opgaver, der tillægges kontoret i henhold til denne forordning, bør kontorets sprog være alle Unionens officielle sprog. Med hensyn til ansøgninger, anmodninger om ændring af produktspecifikationen og anmodninger om annullering indgivet af tredjelandsansøgere bør kontoret acceptere autoriserede oversættelser til et af Unionens officielle sprog af dokumenter og oplysninger. Hvor det er hensigtsmæssigt, bør Kontoret have muligheden for at anvende verificerede maskinoversættelser.

(70) Medlemsstaterne bør have mulighed for at opkræve et gebyr til dækning af omkostningerne ved forvaltning af systemet for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter. I denne forbindelse bør medlemsstaterne tage hensyn til situationen for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder. Kontoret bør ikke opkræve et gebyr for ansøgninger, der indgives af medlemsstaternes kompetente myndigheder efter afslutningen af den nationale fase af registreringsproceduren. Kontoret bør imidlertid opkræve et gebyr for proceduren for direkte registrering, eftersom denne procedure skaber mere arbejde for kontoret end behandling af ansøgninger, som allerede er blevet gennemgået i den nationale fase. Kontoret bør også opkræve gebyrer for procedurer i henhold til denne forordning vedrørende tredjelandes geografiske betegnelser og for klager.

(71) Kontrol- og verifikationsgebyrer eller -afgifter bør dække, men ikke overstige, de omkostninger, herunder overheadomkostninger, som de kompetente myndigheder, der foretager kontrol, pådrager sig. Overheadomkostninger kan omfatte omkostningerne ved den tilrettelæggelse og støtte, der er nødvendig for planlægning og udførelse af kontrol, og i givet fald anvendelse af produktcertificeringsorganer eller fysiske personer. Der bør ikke opkræves gebyr for indgivelse af egenerklæringen og behandlingen heraf.

(72) De nødvendige omkostninger ved oprettelse af det IT-system, der er omhandlet i denne forordning – dvs. det digitale system for elektronisk indgivelse af ansøgninger til kontoret, EU-registret og den digitale portal – bør finansieres over kontorets akkumulerede budgetoverskud. De løbende omkostninger i forbindelse med de opgaver, som kontoret overdrages ved denne forordning, bør dækkes over kontorets driftsbudget.

(73) Det digitale system for elektronisk indgivelse af ansøgninger til kontoret bør omfatte et frontoffice og et backoffice og muliggøre en gnidningsløs forbindelse, grænseflade og integration med de nationale myndigheders IT-systemer, EU-registret og WIPO's IT-system for forvaltning af Genèveaftalen. EU-registret bør have et tilsvarende udseende og mindst have de samme funktioner som EU-registret over geografiske betegnelser for vin, fødevarer og landbrugsprodukter.

(74) For at ændre eller supplere visse ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår: i) nærmere præcisering af kravene til den dokumentation, der ledsager en ansøgning, ii) anførelse af yderligere elementer i den ledsagedokumentation, der skal indgives, iii) præcisering af kriterierne for proceduren for direkte registrering, iv) fastlæggelse af procedurer og betingelser for udarbejdelse og indgivelse af ansøgninger til kontoret, v) præcisering af indholdet af meddelelsen om klage og proceduren for indgivelse og behandling af en klage, vi) præcisering af indholdet og formen af appelkamrenes afgørelser samt vii) ændring af oplysningerne og kravene vedrørende standardformularen for egenerklæringen. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (21). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(75) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår: i) fastsættelse af regler, som begrænser oplysningerne i produktspecifikationen, hvis en sådan begrænsning er nødvendig for at undgå alt for omfattende ansøgninger, ii) fastsættelse af regler for produktspecifikationens form, iii) præcisering af formatet og onlineudformningen af ledsagedokumentationen, iv) fastlæggelse af nærmere regler om procedurerne for udarbejdelse og indgivelse af direkte ansøgninger, v) fastsættelse af nærmere regler om proceduren og formularen til og udformningen af ansøgninger til kontoret, herunder for så vidt angår ansøgninger, der vedrører mere end ét nationalt område, vi) fastsættelse af regler om indgivelse af indsigelse og præcisering af formatet for og onlineudformningen af en begrundet indsigelse, vii) fastsættelse af regler om indgivelse af en meddelelse om bemærkninger og angivelse af dens format og onlineudformning, viii) afgørelser og procedurer i tilfælde, hvor Kommissionen overtager beføjelsen til at træffe afgørelse om en ansøgning fra kontoret, ix) fastsættelse af nærmere regler om, proceduren for, formular til og udformning af en anmodning om en EU-ændring af produktspecifikationen og om proceduren for, formular til standardændringer og meddelelse af sådanne ændringer til kontoret, x) fastlæggelse af nærmere regler for procedurer for og formular til annullering samt for udformningen af anmodninger om annullering, xi) beskrivelse af IT-arkitekturen for og udformningen af EU-registret, xii) præcisering af formatet og onlineudformningen af udskrifter fra EU-registret, xiii) nærmere bestemmelse om de tekniske specifikationer for EU-symbolet og -betegnelsen samt reglerne for anvendelsen heraf på produkter, der markedsføres med en beskyttet geografisk betegnelse, herunder bestemmelser om, hvilke sprog der skal anvendes, xiv) præcisering af arten og typen af de oplysninger, der skal udveksles, og metoderne til udveksling af oplysninger med henblik på kontrol samt xv) fastsættelse af størrelsen af de gebyrer, som kontoret skal opkræve, og de måder, hvorpå de skal betales, eller, hvis der er tale om et klagegebyr ved appelkamrene, tilbagebetales. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (22).

(76) Den nuværende beskyttelse af geografiske betegnelser på nationalt plan er baseret på forskellige reguleringsmæssige tilgange. Eksistensen af to parallelle systemer på EU-plan og nationalt plan indebærer en risiko for, at der opstår forvirring blandt forbrugere og producenter. Erstatning af nationale systemer for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter med et EU-regelsæt vil skabe retssikkerhed, mindske den administrative byrde for de nationale myndigheder, sikre fair konkurrence mellem producenter af produkter med en sådan geografisk betegnelse samt forudsigelige og relativt lave omkostninger og øge produkternes troværdighed i forbrugernes øjne. Med henblik herpå bør de nationale systemer for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter ophøre med at eksistere 12 måneder efter datoen for denne forordnings anvendelse. Det bør være muligt at forlænge den beskyttelse, der ydes i henhold til disse nationale systemer, indtil registreringen af de nationale geografiske betegnelser, som de berørte medlemsstater har identificeret, er afsluttet. Nogle medlemsstater, navnlig dem, der er parter i Lissabonaftalen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og deres internationale registrering, har i henhold til denne aftale registreret geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter. De har også ydet tredjelandes geografiske betegnelser beskyttelse i henhold til denne aftale. Forordning (EU) 2019/1753 bør derfor ændres for at give mulighed for fortsat beskyttelse af disse geografiske betegnelser.

(77) Eftersom der kræves en vis tid til at sikre, at rammerne for, at denne forordning kan fungere efter hensigten, er på plads for at kunne oprette et EU-system og et internationalt system for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter, bør denne forordning begynde at finde anvendelse efter udløbet af en rimelig periode efter vedtagelsen heraf. Visse bestemmelser vedrørende undtagelsen fra den nationale fase, det rådgivende udvalg, oprettelsen af IT-systemet og delegationen af beføjelser til Kommissionen bør dog finde anvendelse fra denne forordnings ikrafttræden.

(78) Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og respekterer de principper, der navnlig anerkendes i chartret. Denne forordning bør derfor fortolkes og anvendes i overensstemmelse med disse rettigheder og principper, herunder retten til beskyttelse af personoplysninger, friheden til at oprette og drive egen virksomhed og ejendomsretten, herunder intellektuel ejendomsret.

(79) Målet for denne forordning, nemlig at indføre et EU-system for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af denne forordnings omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(80) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav en udtalelse den 2. juni 2022 (23) —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes der regler for:

a) registrering og beskyttelse af og kontrol i forbindelse med geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter med særlige egenskaber, et bestemt omdømme eller andre karakteristika, der er knyttet til deres geografiske oprindelse, og

b) geografiske betegnelser, der er opført i det internationale register oprettet i henhold til Genèveaftalen under Lissabonaftalen om oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser (»Genèveaftalen«), som forvaltes af Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO).

Artikel 2

Mål

Ved denne forordning oprettes et EU-system for beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter, navnlig ved at fastsætte bestemmelser om:

a) producenters nødvendige opgaver, rettigheder og forpligtelser med henblik på forvaltning af geografiske betegnelser, herunder som reaktion på samfundsmæssig efterspørgsel efter bæredygtige produkter

b) enkel og effektiv registrering af geografiske betegnelser under hensyntagen til passende beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

c) skabelse af merværdi ved at bidrage til fair konkurrence på markedet

d) pålidelige oplysninger og garanti for ægtheden af produkter, der er omfattet af en geografisk betegnelse, for forbrugeren

e) effektiv kontrol og håndhævelse i forbindelse med geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter og markedsføring af håndværks- og industriprodukter i hele Unionen, herunder inden for elektronisk handel, samtidig med at det indre markeds integritet sikres

f) lokal økonomisk udvikling, som bidrager til beskyttelse af knowhow og fælles kulturarv.

Artikel 3

Anvendelsesområde

  1. Denne forordning finder anvendelse på håndværks- og industriprodukter.

  2. Denne forordning finder ikke anvendelse på landbrugsprodukter eller fødevarer som omhandlet i forordning (EU) nr. 1151/2012, på vin som omhandlet i forordning (EU) nr. 1308/2013 eller på spiritus som omhandlet i forordning (EU) 2019/787.

  3. Registrering og beskyttelse af geografiske betegnelser i henhold til denne forordning berører ikke producenternes forpligtelse til at overholde EU-retten, navnlig vedrørende markedsføring af produkter, produktmærkning, produktsikkerhed, forbrugerbeskyttelse og markedsovervågning.

  4. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (24) finder ikke anvendelse på geografiske betegnelser, der er beskyttet i henhold til denne forordning.

Artikel 4

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

  1. »håndværks- og industriprodukter«: produkter:

a) der fremstilles enten fuldstændigt manuelt eller ved hjælp af manuelle eller digitale redskaber eller ved hjælp af mekaniske midler, når det manuelle bidrag er en vigtig bestanddel af det færdige produkt, eller

b) der fremstilles på en standardiseret måde, herunder serieproduktion og ved hjælp af maskiner

  1. »producent«: erhvervsdrivende, der gennemfører et eller flere produktionstrin for håndværks- og industriprodukter

  2. »producentsammenslutning«: enhver organisation, uanset dennes juridiske form, hvis medlemmer hovedsagelig er producenter, der arbejder med samme produkt

  3. »produktionstrin«: ethvert trin i produktionen, herunder fremstilling, forarbejdning, fremskaffelse, udvinding, tilskæring eller tilvirkning indtil det tidspunkt, hvor produktet er i en sådan form, at det kan bringes i omsætning på markedet

  4. »traditionel« i forbindelse med et produkt med oprindelse i et geografisk område: dokumenteret historisk anvendelse af producenter i et fællesskab i en periode, der muliggør overførsel mellem generationer

  5. »artsbetegnelse«:

a) en produktbetegnelse, der, selv om den henviser til det sted, den region eller det land, hvor produktet oprindelig blev produceret eller markedsført, er blevet den almindelige betegnelse for produktet i Unionen

b) en fælles betegnelse i Unionen, som beskriver produkttypen eller produktegenskaberne, eller

c) en betegnelse, der ikke henviser til et bestemt produkt

  1. »produktcertificeringsorgan«: et organ, uanset dettes juridiske form, der har fået til opgave at certificere, at produkter, der er omfattet af en geografisk betegnelse, er i overensstemmelse med produktspecifikationen

  2. »egenerklæring«: et dokument i en harmoniseret formular som fastsat i bilag I, i hvilket producenter, der kan repræsenteres af en bemyndiget repræsentant, på eget ansvar angiver, at produktet er i overensstemmelse med den tilhørende produktspecifikation, og at alle nødvendige kontrolforanstaltninger med henblik på korrekt konstatering af overensstemmelse er foretaget for at dokumentere den lovlige anvendelse af den geografiske betegnelse over for medlemsstaternes kompetente myndigheder

  3. »kontoret«: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret, der er oprettet ved forordning (EU) 2017/1001

  4. »meddelelse om bemærkninger«: en skriftlig kommentar indgivet til kontoret med angivelse af unøjagtigheder i ansøgningen, uden at en indsigelsesprocedure udløses

  5. »specifik national beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter«: intellektuel ejendomsret i henhold til nationale, regionale eller lokale retsregler, der specifikt beskytter betegnelser, som identificerer håndværks- og industriprodukter med bestemte egenskaber, et bestemt omdømme eller andre karakteristika, der er knyttet til deres geografiske oprindelse, med undtagelse af varemærker.

Artikel 5

Databeskyttelse

  1. Kommissionen og kontoret betragtes som dataansvarlige som omhandlet i artikel 3, nr. 8), i forordning (EU) 2018/1725 i forbindelse med behandling af personoplysninger som led i de procedurer, som de er kompetente inden for i henhold til nærværende forordning.

  2. Medlemsstaternes kompetente myndigheder betragtes som dataansvarlige som omhandlet i artikel 4, nr. 7), i forordning (EU) 2016/679 i forbindelse med behandling af personoplysninger som led i de procedurer, som de er kompetente inden for i henhold til nærværende forordning.

Artikel 6

Krav til en geografisk betegnelse

  1. For at betegnelsen for et håndværks- eller industriprodukt kan opnå beskyttelse som en geografisk betegnelse, skal produktet opfylde følgende krav:

a) produktet skal have sin oprindelse et bestemt sted, i en bestemt region eller i et bestemt land

b) produktets særlige egenskaber, omdømme eller andre karakteristika kan hovedsagelig tilskrives dets geografiske oprindelse, og

c) mindst ét af produktets produktionstrin finder sted i det afgrænsede geografiske område.

  1. Produkter, der strider mod den offentlige orden, udelukkes fra beskyttelse som geografisk betegnelse.

AFSNIT II

REGISTRERING AF GEOGRAFISKE BETEGNELSER

Kilde: Retsinformation.dk