Lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår § 2

§ 2. I denne lov forstås ved:

  1. Lønmodtager: En person, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.

  2. Tidsplan for arbejdet: Plan for fastlæggelse af, på hvilke klokkeslæt og dage arbejdet begynder og slutter.

  3. Referencetimer og -dage: Tidsintervaller på bestemte dage, hvor arbejdet kan finde sted efter anmodning fra arbejdsgiveren.

  4. Arbejdsmønster: Måden, hvorpå arbejdstiden og dens fordeling tilrettelægges, hvilket fastlægges af arbejdsgiveren.

Arbejdsgiverens oplysningspligt

Kilde: Retsinformation.dk