← Indtægtsloftsloven

§ Indtægtsloftsloven · kapitel 26 af 26

KAPITEL IV – Afsluttende bestemmelser

LOV nr 456 af 02/05/2023

Artikel 19

Overvågning og håndhævelse

 

 

  1. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat overvåger gennemførelsen på sit område af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 3-7, 10, 12 og 13.

 

 

  1. Snarest muligt efter denne forordnings ikrafttræden og senest den 1. december 2022 aflægger medlemsstaterne rapport til Kommissionen om de planlagte foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen, der kræves i henhold til artikel 5 og om de aftaler mellem medlemsstaterne, der er indgået i henhold til artikel 11.

 

 

  1. Senest den 31. januar 2023 og på ny senest den 30. april 2023 aflægger medlemsstaterne rapport til Kommissionen om:

 

 

a)

den opnåede reduktion af efterspørgslen i henhold til artikel 3 og 4 og de foranstaltninger, der er truffet for at opnå reduktionen i henhold til artikel 5

 

 

b)

de ekstraordinære indtægter i henhold til artikel 6

 

 

c)

foranstaltningerne til fordeling af de ekstraordinære indtægter, og deres anvendelse til at afbøde virkningen af de høje elpriser for elslutkunderne i henhold til artikel 10

 

 

d)

eventuelle offentlige indgreb i prisfastsættelsen for elektricitetslevering som omhandlet i artikel 12 og 13.

 

 

  1. Medlemsstaterne aflægger rapport til Kommissionen om:

 

 

a)

indførelsen af det midlertidige solidaritetsbidrag i henhold til artikel 14, herunder i hvilke(t) regnskabsår, de vil anvende det, senest den 31. december 2022

 

 

b)

eventuelle senere ændringer af den nationale retlige ramme senest en måned efter datoen for offentliggørelsen i deres respektive nationale officielle tidender

 

 

c)

anvendelsen af indtægterne i henhold til artikel 17 senest en måned efter datoen, hvor de har opkrævet indtægterne i overensstemmelse med national ret

 

 

d)

de vedtagne tilsvarende nationale foranstaltninger som omhandlet i artikel 14 senest den 31. december 2022; medlemsstaterne forelægger også en vurdering af de indtægter, der genereres ved disse vedtagne tilsvarende nationale foranstaltninger, og af anvendelsen af disse indtægter senest en måned efter datoen, hvor de har opkrævet indtægterne i overensstemmelse med national ret.

 

 

Artikel 20

Evaluering

 

 

  1. Senest den 30. april 2023 foretager Kommissionen en evaluering af kapitel II i lyset af elprisen og Unionens generelle elforsyningssituation og forelægger Rådet en rapport om de vigtigste resultater af denne evaluering. På grundlag af denne rapport kan Kommissionen navnlig, hvis det er begrundet i de økonomiske omstændigheder eller elmarkedets funktion i Unionen og i de enkelte medlemsstater, foreslå at forlænge denne forordnings anvendelsesperiode, ændre loftet over markedsindtægter i artikel 6, stk. 1, og kilderne til elproduktion som omhandlet i artikel 7, stk. 1, som den finder anvendelse på, eller på anden måde ændre kapitel II.

 

 

  1. Senest den 15. oktober 2023 og på ny senest den 15. oktober 2024 foretager Kommissionen en evaluering af kapitel III i lyset af den generelle situation i sektoren for fossile brændstoffer og de ekstraordinære overskud, der er genereret, og forelægger Rådet en rapport om de vigtigste resultater af denne evaluering.

 

 

Artikel 21

Undtagelser

 

 

  1. Artikel 4-7 finder ikke anvendelse på regioner i den yderste periferi som omhandlet i artikel 349 i TEUF, der ikke kan sammenkobles med Unionens elmarked.

 

 

  1. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende artikel 4-7 på elektricitet, der produceres i små isolerede systemer eller små forbundne systemer.

 

 

  1. Artikel 4-7 er ikke obligatoriske for Cypern og Malta. Hvis Cypern beslutter at anvende artikel 4-7, finder artikel 6, stk. 1, ikke anvendelse på elektricitet produceret fra råolieprodukter.

 

 

Artikel 22

Ikrafttræden og anvendelse

 

 

  1. Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

 

 

  1. Uden at det berører forpligtelsen til at sikre fordelingen af de ekstraordinære indtægter i overensstemmelse med artikel 10 og til at anvende indtægterne fra det midlertidige solidaritetsbidrag i overensstemmelse med artikel 17, og uden at det berører den i artikel 20, stk. 2, omhandlede rapporteringsforpligtelse, finder denne forordning anvendelse indtil den 31. december 2023, jf. dog følgende:

 

 

a)

Artikel 4 finder anvendelse fra den 1. december 2022 til den 31. marts 2023

 

 

b)

Artikel 5 og 10 finder anvendelse fra den 1. december 2022

 

 

c)

Artikel 6, 7, og 8 finder anvendelse fra den 1. december 2022 til den 30. juni 2023

 

 

d)

Artikel 20, stk. 2, finder anvendelse indtil den 15. oktober 2024.

 

 

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

 

 

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. oktober 2022.

 

 

På Rådets vegne

M. BEK

Formand

 

 

 

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/942 af 5. juni 2019 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 22).

(2) EUT L 198 af 20.7.2006, s. 18.

(3) Rådets forordning (EU) 2022/1369 af 5. august 2022 om koordinerede foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter gas (EUT L 206 af 8.8.2022, s. 1).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 125).

(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 54).

(6) Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).

(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).

(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/941 af 5. juni 2019 om risikoberedskab i elsektoren og om ophævelse af direktiv 2005/89/EF (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 1).

(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).


Bilag 2

Fradrag for produktionsanlæg, der producerer elektricitet fra faste biomassebrændsler og råolieprodukter

Det forhøjede fradrag efter § 3, stk. 2, 4. pkt., beregnes i euro pr. MWh som:

(B+Ɛ×C+T) /ƞ + D + F/FLH + U

Hvor:

  1. B er brændselsprisen i euro pr. MWh, der er fastsat på aftaletidspunktet for den periode, der afregnes for. B beregnes som middelværdien af hver kalendermåned. Hvis brændslet er indkøbt i en anden valuta pr. enhed end euro pr. MWh, skal der foretages en omregning til euro pr. MWh under anvendelse af Danmarks Nationalbanks offentliggjorte gennemsnitlige valutakurs for den dato, hvor aftalen om indkøb af brændslet er indgået, og angives en brændværdi. Brændværdien kan dokumenteres med repræsentative målinger eller ved at benytte standardværdier fra Energistyrelsens offentliggjorte årlige Energistatistik.

  2. Ɛ er CO2-indholdet i det anvendte brændsel i kg pr. MWh. Ɛ fastlægges til 266 kg pr. MWh1) for gasolie, 2812) kg pr. MWh for fuelolie og 0 for biomasse.

  3. C er CO2-kvoteprisen i euro pr. ton. C opgøres som middelværdien af dagsprisen for hver dag i hver kalendermåned. Dagsprisen fremgår som End of Day Index på den offentlige handelsplatform European Energy Exchange AG.

  4. T er transportomkostningen for brændsel i euro pr. MWh. T fastlægges til 1,13) euro pr. MWh.

  5. ƞ er elvirkningsgraden. ƞ fastlægges til 26 pct. for produktionsanlæg, hvis hovedbrændsel i 2021 var olie, og 35 pct. for produktionsanlæg, hvis hovedbrændsel i 2021 var biomasse.

  6. D er de variable driftsomkostninger i euro pr. MWh. D fastlægges til 4 euro pr. MWh.

  7. F er faste omkostninger i euro pr. MW pr. år (investeringer og faste driftsomkostninger). F fastlægges til 60.000 euro pr. MW pr. år for produktionsanlæg, hvis hovedbrændsel i 2021 var olie, og 120.000 euro pr. MW pr. år for produktionsanlæg, hvis hovedbrændsel i 2021 var biomasse.

  8. FLH er det årlige antal fuldlastdriftstimer. FLH fastlægges til 500 fuldlastdriftstimer for olie og 5.000 fuldlastdriftstimer for biomasse.

  9. U fastlægges til 100 euro pr. MWh.

 

 

 

 

 

 

 

 

  1. Svarende til 74 kg pr. GJ.

  2. Svarende til 78 kg pr. GJ.

  3. 2,3 kr.pr. GJ, jf. Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger.

Officielle noter

  1. Som bilag er medtaget Rådets forordning (EU) nr. 1854 af 6. oktober 2022 om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser, EU-Tidende 2022, nr. L 261 I, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af visse af forordningens bestemmelser i loven er udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.